Som jeg kom frem til i går aftes lige inden jeg ramte hovedpuden og faldt i søvn var det spørgsmål der plagede mig: Hvad er min passion?

Jeg har spekuleret over dette hele natten. ok jeg sov. Men det lyder bedre at sige jeg spekulerede over det hele natten og jeg er ikke kommet frem til noget (Formentlig pga. jeg sov)

Så lad mig stille spørgsmålet her til dig kære dagbog.

Hvad er min passion.

Ok det der med at undervise, der er satme lige mig. Det kan jeg godt sige dig. Jeg elsker at få folk til at forstå, og måske endda huskes for nogle sjove og fantasifulde måder at undervise på. Indikationen på dette, er at jeg ELSKER at forklare regler, både til live, til brætspil og til noget så stort som livets spil.
Elsker det!

Jeg kan simpelthen ikke vente med at komme igang med at skulle undervise, men mit problem er at jeg flakker meget rundt i, hvad jeg gider at undervise i... og det er det der er mit største problem.

På en sidenote kan jeg her sige at jeg gik i seng approx kl. 1 vågnede af mig selv kl 09.31 og valgte så at blive i sengen til kl. 11.30... Det er ikke godt. Jeg sover jo mit liv væk. Jeg havde ikke engang et behov for at sove, mere bare et fysisk behov tror jeg ... Det virker godt nok dumt.

Ok Så kan man jo så have to indfaldsvinkler til det her problem. For det er et problem no doubt. Det er jo et udtryk for at jeg ikke gider op og tage stilling til det her franske franskland jeg er i lige pt. Men det virker dumt! For jeg er jo her for netop at gå amok med fransk. Ganske givet er det meget lidt jeg får ud af hver dag. Halvanden måske to timer fik jeg ud af det igår, men så igen det er jo det fire dobbelte af det jeg kunne få ud af det derhjemme. Alt i alt går det jo nok. Jeg skal lige falde til og det er kun den 10. februar idag, så jeg har roligt og rigeligt med tid.

Den ene indfaldsvinkel er at man kan tage offerrollen og så bare tænke fuck! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det og antage at der er et eller andet galt i låget på mig. Den anden er at tage vinklen med at "Jeg har alt hvad jeg skal bruge for at kunne løse alle mine problemer lige nu og her, eller i alle fald påbegynde processen."

Det hårde ved den sidste er at man rent faktisk skal tage ansvar for sit liv. Det gider jeg godt nok ikke. Helt ærligt. Ansvar?! Pah. Humbug.

Så min passion er:
At undervise folk, at få dem til at le. At fortælle historier og vide at de elsker det.
Det er deres applaus det er deres grin.
Det er det jeg lever for, det er mit benzin.

Phew! Nu hvor vi ved det, så lad os kigge lidt tilbage:

Nej jeg fortryder skam INGENTING! det har været mig en fornøjelse at vandre rundt fra uddannelse til uddannelse og så finde ud af hvad jeg ville. Desuden har jeg lært så helt fantastisk meget fra de mane lektorer, medstuderende og andre mennesker jeg er stødt på på min vej. Ærlig snak er at jeg ikke ville have været for uden. Really.

Ok hvad så med mine psykologi drømme. Ja! Se her kommer så humlen ved det hele, for som jeg har beskrevet åh så ofte for mine dejlige læsere, har mit gennemsnit fra gymnasiet altid hængt over mig som en mørk skygge. Tiden er kommet til at gøre op med denne mørke skygge.
Mit gymnasiegennemsnit var ikke særligt godt. 7,8 efter gammelt system, så vidt jeg lige husker. Det siger ingenting om en person hvad hans gennemsnit er, men for mig læste jeg kun én ting: Lidt under middel. I alting! Jeg ser her bort fra at alle mine 3. g eksamener kom ud med et 10 tal og at jeg i det hele taget trækkes ned primært af mine årskarakterer. Fuck det. Det er jo politik. Årskaraktererne er ikke en skid et skøn for hvor god du er til det givne fag. Det er et skøn for hvor synlig du var i timerne. Suk. Og nej jeg var ikke særligt synlig i timerne. Jeg brugte jo tiden på at lære! Istedet for at svare på åndssvage spørgsmål. Men ak, rækker man ikke hånden op, bliver man ikke spurgt, og svarer man ikke på lærerens spørgsmål, så må man jo være dårligere end ham der svarer. Fair nok.

Her er den eneste kendsgerning der er lagt på bordet ind til videre:

7,8!

Intet andet. det er et tal! Intet fucking andet.

Kan du se hvorfor det er idiotisk at kigge på et tal og have det dårligt. Det fortæller i bedste fald noget om hvem jeg var. I bedste fald!

Ok jeg kunne ikke komme ind på psykologi, fair nok. Det gjorde mig da også frustreret, men jeg... Skal nok være ærlig: havde jeg haft snittet og var kommet ind samme år som jeg kom ind på Filosofi. Tja så var jeg formentligt også droppet ud. Det der er ved det er at jeg ikke har været moden nok. Og det er jeg stadig ikke. Selv nu med min nuværende uddannelse holder jeg jo nærmest for nar ved absolut intet at lave. Intet.

Jeg ved også godt det er ris til egen røv, for jeg skal jo bare til at læse op på det igen senere hen, når jeg skal bruge det, men det viser jo bare hvor mine interesser ligger, og de er ikke der.


Modenhed er så det næste man med en hvis rimelighed kan hive fat i, for jeg er ikke særligt moden. Jeg har på ingen måde lyst til at forholde mig til det at skulle tjene til dagen og vejen, eller for den sags skyld at finde et sted hvor jeg kan rodfæste mig. Det er sjovt det her med at rodfæste sig, for på det sidste har jeg tænkt meget på at anskaffe én af de hersens moderne kærester som man hører så meget om. én jeg rent faktisk kan elske og blive elsket igen af. Men er det bare for at finde nogen at kæmpe for, jeg gør det? Sådan så jeg kan hænge mit formål med livet op på dem. Det ville jo være slemt.
Man skal ikke tage en hustru fordi man mangler noget, man skal tage en hustru fordi man har overskud. Ok så fik vi lige skudt det ud af himlen. Jeg skal ikke have en kæreste for jeg har jo intet overskud. Eller har jeg. Jeg har nok af kærlighed at give af. Og gør det også med rund hånd. Desværre er det ofte spildt på de mennesker jeg fyrer den af på. Der kommer så forfærdeligt lidt igen. Så er det godt man har S, P og M, som er den "sikre" investering af energi. Altid får man tifoldigt igen. hehe, håber de føler det samme for hvis regnskabet skal gå op, så må de jo stå og mangle noget efter alt det jeg får. MEn det er det vidunderlige ved energiudvekslinger i form af kærlighed. Det følger ikke naturens love om at "intet kan komme af ingenting". En kringlet sætning at skrive og forstå, men forstår man det med hjertet, vil man se at jeg har ret. To mennesker der sidder, i fuld rapport, og diskuterer hjerteligt med hinanden skaber lyn hurtigt mere energi ud af ingenting. De vokser og opløftes. Så vi laver mere energi ved at investere i de rette mennesker.

Nå men nu har vi vidst også været jorden rundt.

Jeg tror jeg takker af for nu, og trækker op med at sige at min passion er mennesker og undervisningen og forståelsen heraf.

Det kan vi så filosofere videre over i næste afsnit.

Jakob Arndal
- En Globetrotters Dagbog