Jeg er en søgende sjæl. du ved, den slags der nemt konverterer for at finde et eller andet fællesskab. Ja jeg er hvad man vil kalde naiv. Jeg gør stort set kun det andre siger. Så længe jeg har backing i én eller anden form for tekst så sover jeg trygt om natten og ignorerer alle der måtte kalde mig sær, mærkelig eller på anden vis åndssvag fordi jeg ikke gør som folket flest.

Og så er man en særling. Særling. Det er ham der er alene, men jeg er jo menneske og jeg har et stort behov for at høre til. Ikke så meget fordi jeg er menneske men fordi jeg er den jeg er.

Og jeg mangler virkelig et tilhørsforhold. Det ville være så fantaherligstisk dejligt at kunne finde et spirituelt fællesskab. Et fællesskab hvor man ikke rakkes ned af andre fordi man helt inderst inde kan mærke der er mere mellem himmel og jord. Jeg tror det er fordi at man har et tomrum. Et virkelig stort gabende tomrum som skal fyldes op. Dette skal fyldes med et eller andet, og jeg kan mærke at jeg i mange år har fyldt det med rollespil. Jeg har fyldt det med jokes, og latter og slik. Ikke dårligt. Jeg har hygget mig :D

Men der har altid været en længsel. en anelse om at der var noget. Et eller andet der manglede. Og så snart man åbner sig op til folk, får man lange ligegyldige svadaer om at jeg deres syn på teokratiet, eller andre ligegyldige konstellationer. I sidste ende er det bare politik de vil snakke, og det gider jeg ikke. Jeg mangler et fællesskab. Folk idag de bruger deres ting som deres religion. Eller deres viden... og ja de søger den. Næææææ sikke et pænt guldur, og neeeeeej hvor er den nye porche flot... Det race kan jeg ikke være med i. Jeg har prøvet. Men ting siger mig bare ikke en dyt.

Hvad er der så tilbage? Tilbage er kun religionen.

Åh kære Gud
Kom nu hid, stå mig nær
Åh kære Gud
For jeg mangler dig her
Åh kære Gud
For mig er du kær
Kære gud stå mig nær, stå mig nær

Dersom jeg følger lærdommen din
Da skal troen blive min
For du ved jeg følger med dig
Gud vis mig den rette vej

Åh kære Gud
Kom nu hid stå mig nær
Gud giv mig styrke især

Jakob Arndal
- Tanker fra Livet