Ok så jeg har løst en rubikskube nu! Fedt nok. sagde godt nok det skulle være under 2 min, men er kommet ned på 2 min og 56 sek. Det er min personlige bedste. Ja så jeg skylder jo nachos til min bedste ven. :) Men der er noget ved den der devise med at "det gør ikke noget du rammer under målet så længe du sigter efter stjernerne" Bare se på mig! gik fra ikke at fatte hverken brikker eller nøgler af en rubiks og nu kan jeg løse den. Det i sig selv giver street credit på gaden :D

Og det var så det. Endnu en ligegyldig skill lært. Lissom det at være dygtig til at spille computer. eller andre ligegyldigheder jeg har samlet op igennem livet. Men det har for så vidt også været vigtigt for mig at bevise for mig selv at jeg stadig kan samle evner op hvor og når jeg vil.

Har endelig fået min guddommlige inspiration til at skrive min bog. Det skal være en fagbog og titlen skal være noget så simpelt som: "Overflod"

Bogen skal være en holistisk iagttagelse af hvordan penge og gods og guld flyder rundt i samfundet og blandt privat personer samt et utal af teknikker til at øge sit "net" man har i disse pengestimer der rejser rundt om os konstant.
Dette toppes af med en tredivedages plan til hvordan man forøger sin egen formue markant! :D

Det bliver meget nemt at skrive den, for jeg har indholdet af all kapitlerne i hovedet samt skrevet notater dertil i hånden. Det der så altid kommer i vejen er det der med at sætte sig ned og få lortet skrevet. Nok er én ting at man har det hele i hovedet men man skriver ikke en bestsælger uden at... well skrive noget.

Nå men jeg har lagt mærke til noget. Jeg falder umådeligt ofte i staver. Så meget at det faktisk bekymrer min yndige kæreste. og hvad så ? Hvorfor skulle man ikke falde i staver? det er vel en form for meditation ikke? Lige et kort øjebliks ro i hverdagen hvor der er helt tomt og man zoner ud. Jeg har lagt mærke til at det er det der sker når jeg sidder og stener tv eller for den sags skyld computer. Og så er det jeg sidder og spekulerer på, hvorfor spillet falder mig så let? Der er ingen udfordring, men efterhånden som du går level up i spillet føler man på én eller anden vis at man bliver bedre. Bare lidt bedre. til et eller andet. Men sandheden er imidlertid noget andet. Det er kun spillet der lader dig gøre tingene nemmere. og det er en falsk følelse af achievement.

Jeg spiller for tiden et spil jeg har valgt at sætte på stand by. "livet"... Et spil der spilles af de fleste jeg kender, men lige nu er jeg ikke en særlig aktiv spiller. Jeg lader mig lige så stille flyde med. Ja jeg har en kæreste... det skal man jo have. Ja jeg er da glad for hende.... det skal man jo være og ja jeg studerer da stadig for det skal man jo... ikke? Man skal jo have noget at kunne falde tilbage på? Jamen for hekkenfeldt! Hvorfor skal man falde i første omgang? Kan man ikke være lykkelig og så modtage bistand eller være i jobaktiveringskursus?

For mig er det at være på su blevet en livsstil, men en livsstil jeg underbevidst, og nu hvor jeg skriver det gør bevidst, ved at jeg ikke længere har godt af. Jeg har ikke brug for det mere. Jeg lærer ikke de ting jeg skal lære fordi hey, studiet er jo for nemt. Jeg lærer det lige op til eksamen, får mine karakterer og så hælder jeg hele lortet ud af hovedet igen. Det er som om jeg ikke holder mig skarp.

Jeg har nu forsøgt og lade mig flyde med. Stene det tv jeg skal stene. Spille de computerspil jeg skal stene. og jeg har meldt mig helt ud af det der med at have en holdning (og, vil nogen påstå, det at have en rygrad) og ja jeg må da sige det har da været nemt. og bekvemt. men jeg kan så også sige at mit slikforbrug er steget voldsommeligt, mine humørsvingninger er blevet 10 gange værre og jeg har det for at sige det lige ud ikke super godt. Denne ladhedens evangelium ville jeg formentlig godt kunne prædike og følge, havde jeg kunnet finde i mig en lidt mere vedholdende gnist. Men det kan jeg ikke. Jeg har aldrig været god til at kunne holde mig til ilden. på ingen måde. "nu har jeg gjort a og b godt, så må det være godt nok. Screw c,d,e,f og g. jeg er færdig!"

Jeg er glad for min tilværelse lige nu for den er magelig. Det er rart at melde sig ud af kampen mod mine medmennesker og de små fortrædeligheder i hverdagen. Ja jeg har lært bare at absorbere det hele. men jeg kan mærke at hver lille irritation, jeg lader ubemærket gå hen, efterlades der et lille hul. Et hul jeg forsøger at fylde med mad. eller andre kortvarige glæder.

Men det skal være slut... Igen... Lissom alle de mange andre gange hvor noget har skullet være slut.

Men ok. Så må vi jo blot opbygge integritet. Imorgen vil jeg ikke gå i seng før ALLE mine punkter på min dagsliste er klaret! Jeps. Det burde være rimeligt lige til.

Jakob Arndal
-Tanker Fra Livet