Så. Det var det. Færdig... Igen... Det blev et venskab, og et venskab jeg vil holde af, men ikke mere end et venskab. Og så alt den dårlige jazz jeg får fra hendes supposed ven, der i øvrigt stak en arm igennem hendes vindue. Det er da til at blive sindssyg af. Jeg har tømmermænd fra igår. Drak og drak og skal ærligt sige at jeg aldrig i mit liv har drukket så meget. heldigvis reddede havregryn og min mors gode lagkage mig fra at skulle ligge og knække mig. Man kan åbenbart holde til mere hvis man bliver fuld på en fuld mave. Men drak næsten en hel flaske hot 'n' sweet selv. Jeg ved ikke hvorfor. Det ligner mig ikke at gå sådan amok.

Meget kan man sige om alkohol, men hen sidst på aftenen lod jeg bare reptilhjernen sejre. Jeg sad og fik elendig jazz af hendes ex-ven og jeg var bare på krigsstien. JEg var kold. ganske kold over for hans åbenlyse fornærmelser og irriterende kommentarer om at jeg jo ikke var hendes kæreste mere og at jeg bare dumpede hende på blot 5 uger. OMG! Det var forfærdeligt! Men heldigvis var jeg i mit tykhovedede humør og var på ham som en spritter på solbærlikør! Han kom med mange falske udtalelser for han er ligesom jeg en slange i græsset der ikke skyer nogen midler for at få hvad han gerne vil have. Og lissom jeg er han meget meget langt ud på gyngende grund så snart man siger det magiske ord: Nej.

Fuck hvor var det rart at bare skide højt og flot på alt hvad der hedder moralsk kodex socialt acceptable standarder og bare tage alt det man gerne vil have. Og jeg tog. Jeg drak dybt af sejrsrusens bæger mens jeg bare sang mine modstanderes argumenter i gulvet og brugte alle de der skide beskidte knep til at vinde enhver debat. I gamle dage sloges vi med sværd og før da køller. Idag er duellerne med ord og kløgt og snarrådighed og når jeg fornedrer mig til det niveau der hedder: At jeg VIL vinde koste hvad det vil, kan jeg gøre det. Og ja jeg indrømmer det føles godt bare at give los for de hæmninger jeg har i diskussioner. Jeg mener jo basicly, man skal søge efter en højere sandhed istedet for bare at ødelægge. Men igår ødelagde jeg. Og jeg nød synet af flygtende kujoner og overraskede blikke.
Jeg var rå!

Det sagt kommer overjeget tilbage til live igen, så snart alkoholen hører op. Jeg sidder nu med en smule ondt i hovedet. Har drukket litervis og atter litervis af cola og spist jeg ved ikke hvor meget fast food idag, og ærligt det smagte mig på ingen måde. Det er betryggende at vide at man så småt kan sige til sig selv at selv min krop er indstillet på at jeg skal være sund og igang med livet.

Suk jeg vil ikke kvinder mere. Det er for besværligt. Jeg... Kan ikke finde det i mig at elske hende mere end den der stormforelskelse derefter bliver det åbenbart bare mere en irritationsfaktor. Jeg må være sindssyg. Men det var ikke kun mig. Hun var for ung. Intet hun kunne have gjort eller ladet være med at gøre ville kunne have redet det her. Det er synd men det var en disasterwagon headed for hell. Og desværre var det ikke mig der betalte prisen hvor end jeg gerne ville. Men sådan er det. A Hvis du læser det her så vid dette:

Undskyld

Af mit hjerte Undskyld


Når alt det er skrevet kan jeg se at mit nye liv tager form. Træningen er begyndt at komme på plads. Disciplinen ligeså. Har fundet lysten til at rykke om på mit værelse... Eller rettere bare på tingene i mit værelse og nu har jeg en hel tom kommode der kan fylde med bøger om sundhed, livslyst og måske, når alt det pis her kommer langt nok fra mig igen, bøger om kærlighed, tosomhed og livslange ægteskab. men sidstnævnte bliver ikke lige nu. Skal lige finde mig selv først, før jeg leder efter andre. glæder mig til at jeg skal til den der coach.

At gøre noget er nok det jeg har været dårligst til i mit liv. Jeg kender til en masse teknikker til at forbedre mit liv, men bruger dem overhovedet ikke.Har lagt planer for hvordan jeg skal ændre mit liv, men følger dem ikke til dørs. Der skulle bare lige et enkelt skub til. En enkelt film, der virkelig klargjorde mit potentiale for mig. Og lige siden da har jeg fundet formlen på hvordan jeg skal komme ud af alt det her med oprejst pande, skinnet på næsen og sejrs pokalen i hånden: N10ZT- Dene kemiske formel som formentlig ikke er særlig kemisk skal læses som på leet: Intensity! Jeg tænker blot det ene ord hver dag, når jeg kan mærke jeg forfalder til ligegyldig tidsfordriv. Lysten til at læse, skriver, studere, diskutere, vinde og ikke mindst at udvikles. Jeg kan se at det handler om at komme videre. Det er som at løse en rubikskube. Først fucker man alt op for sig selv, ofte fordi man fatter minus af hvad det er man har i hænderne, og hvor svært det er at rette op på de fuckups man har lavet. Derefter forsøger man at blande den tilbage, men de fleste mangler overblikket/tålmodigheden det kræver at løse den. Så efterlader man problemet i tolv milliarder år, og konfronteres måske kun få gange med udfordringen der bare ligger der. Så en dag ser man udfordringen og tænker: Nu er det nu! jeg løser den sku. Men så går det ikke igen, og man giver op. Dette mønster med at se på problemet og erklære det for sit mål at løse gentager sig så et vilkårligt antal gange, ind til problemet bliver så presserende, eller til man bliver nok irriteret over det til at man gør det NØDVENDIGT at løse det. Så man går på nettet og finder forskellige tricks til at se på hvordan man løser førnævnte problem, og finder måske først nogle elendige guides til det, men efter man opnår mere erfaring med projektet og problemet, og ved at man ser problemet som en udfordring, finder man pludselig bare lige den der ting der totalt hjælper én til at klare opgaven!

Og vupti! Så er der en Rubiks kube / vægttab / anden udfordring der er klaret og man sidder tilbage med en følelse af lykke ved at have overkommet denne forhindring i vejen. Og derfra kan man udvikle sig. Meget!

Jeg har fået lysten til livet igen, og jeg har tænkt mig at drikke dybt af livets bæger! Der er SÅ mange ting jeg skal nå at blive god til inden jeg går herfra.

Jakob Arndal
-Tanker Fra Livet