Endnu et godt kapitel.
Her støder jeg mig godt nok lidt hist og pist på dine facts, men jeg er ikke sikker på om det måske ikke bare er mig, der husker film og fortolkninger bedre end selve romanen. Eksempelvis var jeg overbevist om at Renfield er ejendomsmægler, men det er vist kommet til i den seneste filmatisering.
Ved at gøre ham til kunst- og aktivitetshandler fik du til gengæld lusket Necronomicon på banen, og den kan nu altid bringe et gensynssmil frem på mine læber. Hvad med Liber Niger for øvrigt? Titlen får en klokke til at klemte svagt, men jeg aner faktisk ikke om bogen virkelig findes eller er endnu en litterær legende?

En enkelt unødig gentagelse:

og hans bekymrede forældre, Renfield var ugift, fandt det bedst at få ham under behandling
Og 5-8 linjer senere:
Renfield var blevet indlagt et år i forvejen af sine forældre, efter at hans opførsel i nogen tid forud for indlæggelsen havde givet dem alvorlig grund til bekymring
Foreslår, at du sletter den første.

Mvh
Eddie

Hej Schindler.

En klassiker for nørder, men absolut velskrevet, og iøvrigt en af de historier som jo nærmest er et must fra den periode. Hvis du ikke havde den med, ville jeg sikkert efterlyse den. C",)

En enkelt detalje: Bertrand GRAVEDE ligene op, så de var ikke bisatte, men begravede eller jordfæstede.

Mvh
Eddie

Dejligt, dejligt kapitel, hvor jeg især nød historien om den lille adelspige. Her lykkedes det dig at få lagt noget gru ind, stadig uden at forlade den forholdsvis objektive stil. Van Helsing fortæller jo selv, at han ville ønske, at han ikke havde oplevet det, og det virker derfor naturligt, at han ikke er 100 % professionel i beskrivelserne. Rigtig godt det med fornemmelsen af Nosferatuens kød som kolde, vridende slanger. Yadrk!

Mvh
Eddie

Dejligt med en casestory.
Her er det egentlig lidt trist, at du ikke kan lade historien udfolde sig i al sin gru, men jeg kan godt se, at din valgte stil ikke tillader andet end en forholdsvis objektiv gennemgang. Det ville virke helt forkert, hvis van Helsing kastede sig ud i lejrbålshistorier midt i sin ´afhandling´. Så jeg må klare mig uden gyset og eventuelt læse ´Dracula´ en gang mere. c",)

Mvh
Eddie

Jeg er stadig med, og er stadig glad og begejstret, men har ikke haft meget andet at sige til de seneste kapitler end: Godt.
Her bliver jeg dog lige nødt til at indsparke en bemærkning omkring flagermusene:
Det er selvfølgelig sandt, at en flagermus aldrig har bidt et menneske ihjel i akut forstand, men selv om jeg nødig vil indrømme det (kan nemlig godt lide flagermus), ER det ikke en myte, at flagermus (ikke kun vampyrflagermus, men også de europæiske) kan sprede dødbringende sygdomme, nok især kendt rabies.
Og selv om van Helsing formodentlig kan skelne mellem rabies og Nosferatu, virker det underligt på mig, at han ikke nævner dette som værende den mulige årsag til myten. Rabies har jo charmerende symptomer som savlen/fråde om munden, sindssyge, overfølsomhed over for lys og lyde, og ekstrem aggressivitet. Tadaaa ... Nosferatu for den ulærde. c",)

Mvh
Eddie

Haha. Tror, at jeg har læst samme nordamerikanske kilde som van Helsing. En Mr King fra Maine?

Mvh
Eddie

Her kom så lidt mere fortælling på, og også sagnstilen klarer du ret godt, synes jeg.
Eneste måske-kritik (jeg er ikke heeelt sikker) er Thorarinns embede som præst for Frej. Så vidt jeg ved, var asatroens præster ikke tilknyttet én bestemt gud, men sørgede for at tage kontakt til den/de guder som det var mest praktisk at søge hjælp hos. Men som sagt er jeg ikke sikker.

Glemte iøvrigt et enkelt punkt i det foregående kapitel: Enten har du skrevet det meget hurtigt, eller også har du glemt at læse det igennem, for der var rigtig mange steder hvor du ikke havde mellemrum mellem ordene. Nævner det bare til en eventuel redigering.

Mvh
Eddie

Hej igen.

Ja, jeg læser jo glad og tilfreds videre.
Også i dette kapitel har du mange fine og troværdige detaljer, hist og pist krydret med lidt humor. Præcis som jeg selv forestiller mig van Helsing. Rigtig godt.
Eneste riskorn er, at jeg er begyndt at overveje om dette egentlig er en roman, eller om det måske nærmere burde være en slags ´nørd-litteratur´ (positivt ment) i stil med Dan Turrells ´Alverdens Vampyrer´. Nogen egentlig handling er her jo ikke (endnu i hvert fald), men jeg synes nu stadig at teksten er yderst læseværdig.

Mvh
Eddie

Jeg er stadig helt med. Her nævnes en masse væsner, egenskaber og myter som jeg ikke kender, men fordi jeg genkendte alt hvad du nævnte i Kap 1, har du vundet min tillid, og jeg formoder derfor at her stadig er tale om autentiske beretninger. Altså autentiske på den måde at hvis jeg googlede, ville jeg opnå samme oplysninger som du giver mig her.

Et enkelt brud - efter min mening - på dit ellers meget stilrene sprog:
fantasiens konto
Ja, ja, jeg ved godt, at de havde banker og konti dengang, men det skurrer stadig frygtelig moderne i mine ører.

Elskede til gengæld denne:
Et sådant eksemplar har blødt, svampet kød og er overordentligt udelikat at skulle beskæftige sig med.
Herligt billede. Dvs beskrivelsen af vampyren er frastødende, men at forestille sig van Helsings udtryk ved tanken ... hahaaa.

Mvh
Eddie

Hej igen.

For pokker, hvor er det godt det her. Sproget er troværdigt formelt og lidt gammeldags, men uden at blive tungt. Det LYDER faktisk som den legendariske van Helsings ´stemme´. Jeg er dybt imponeret.

I begyndelsen af kapitlet synes jeg dog, at forfatteren kommer på kant med van Helsings egne erfaringer. Van Helsing opstod jo i Stokers Dracula, og i denne HAR Dracula faktisk evnen til at gå rundt i dagslys. Nosferatu (fra den gamle stumfilm) bliver ganske rigtigt til støv, da solens stråler rammer ham, men Dracula har bare ikke sin fulde styrke i dagslys. Det slår ham ikke ihjel og forårsager ham heller ikke ´stort ubehag´.

Til gengæld er der pluspoint for parentesen i Pkt 4. c",)
Og beskrivelsen af skindøde får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Et par sproglige svipsere (´overvågen´ i stedet for ´årvågen´ og et manglende ord hist og pist), men absolut intet der forstyrrer læseoplevelsen.

Mvh
Eddie

Hej Susanne.

HVORFOR er jeg dog ikke stødt på denne roman før? Den er jo lige min boldgade. Har altid været begejstret for van Helsing-figuren, og både vampyrer, varulve og diverse hematomaner har også ligget højt på interesselisten i årevis.
Bedømt både ud fra AvH´s optegnelser og især sønnikes tilføjelse (læste som 10-årig om de to bemeldte mordere i en bog, som min mor helt sikkert ikke anede hvad handlede om) ser du ud til at have virkeligt styr på dit stof, så jeg glæder mig til at læse videre.

Humoristisk detalje iøvrigt at AvH - midt i en udredning om udøde/vampyrer, meget kategorisk og skråsikkert fastslår, at der ikke findes varulve. c",)

Mvh
Eddie

Hej Susanne.

Jeg blev lokket ind af Excelsias kommentar (uden dog at have læst mere end de første to sætninger), og din tekst fangede mig så hurtigt, at jeg ikke engang overvejede at klikke videre. Som Excelsia siger, er det et stærkt emne, du tager op, og du gør det fra en temmelig overraskende og tragikomisk side. For den gamle får smilet frem, men hvor må mange af de gamle frihedskæmpere dog vende sig i deres grave over den retning, verden har taget.
Du har valgt at lade din novelle foregå i USA, hvilket jeg på sin vis, synes er synd. Det giver dig selvfølgelig mulighed for at tage DERES racistiske politik og adfærd op, men for mig ville historien stå stærkere endnu hvis du havde ladet den foregå herhjemme. I sin nuværende form er det næsten for nemt for os at affærdige den med "Ja, det er da utroligt, at de aldrig bliver klogere, de amerikanere" uden at bruge et øjeblik på at se på os selv og vores nærmeste omgivelser.
Men under alle omstændigheder er det en fremragende historie.

Mvh
Eddie

Det er en virkelig god tekst. Kan ikke forstå, hvorfor ingen har bemærket og givet den en kommentar allerede.
Du berører et utrolig stærkt emne. Det at nogle mennesker påstår at konzentrations lejrene aldrig har eksisteret chokkere nogle af os, men er det ikke bare typisk. Vi mennesker ønkser ikke at vedkende de forfærdelige ting, som vi har udført i tidens løb. Godt at der er nogen, som vil tage kampen op. Hurra, for gammelfar. ;o)

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Hej Susanne

En frygtelig historie med en overraskende slutning.
Det er en god idé, at lade det være en rammefortælling, for der er mange navne og årstal at holde styr på.
Den kronologiske udvikling i fortællingen er i orden.
Det hele bliver dog temmelig opremsende. Jeg synes, at du med fordel kunne dramatisere nogle udvalgte passagerer, f.eks den gamle historie, der sætter begivenhederne i gang, og den afsluttende.
Så bliver historien længere, men fanger nok meget bedre, da man så kan lære disse personer lidt bedre at kende.
Fint sprog.
Spændende stof i småkedelig indpakning :->

Pia H

Da jeg læste de sidste to linjer, grinede jeg højt! Genialt, pragtfuldt og uventet. Faktisk er hele slutningen jo dejligt uventet!

I første afsnit er rytmen rigtig god, du har skrevet dialogen rigtig godt, glidende, troværdig og jeg troede jeg sad med et stykke 'realistisk tekst'. I det første afsnit byggede jeg allerede små forventninger op om, hvordan den søde vovse ville redde dagen ... et eller andet i den stil. Og så vendte du bøtten på hovedet!

Andet, og det lange afsnit fungerer godt, fordi du tager læseren med ud i noget fuldstændig uventet ... som bliver mere og mere mærkeligt på den gode måde. Rytmen synes jeg ikke er så helstøbt som i første afsnit, måske fordi du begynder lige på, fra første linje: "Denne gang regnede det..." jeg følte jeg manglede en bid tekst før den sætning, så jeg stoppede mærkeligt op lige der. Heldigvis sker overfaldet og dermed hiver du mig hurtigt ind igen. Der er også en masse at holde styr på i det afsnit, der er fire karakterer, alle en 'han' og de hvirvler rundt i overfaldet - så måske er det meget logisk, at rytmen bliver mere "stakåndet" hvis man kan sige det sådan.

Jeg faldt fint for hundens historie - nok fordi jeg allerede er hevet ind i det ''uvirklige", men jeg er enig med Mikala så langt, at historien gerne måtte være en bid længere. Men mere for hyggens skyld, fordi du skriver godt.

Jeg har ikke så meget konstruktivt at sige, jeg har kun ros. Det var en god historie, der gled ned med morgenmaden og tak for læseoplevelsen!

Stinne

Man kan jo ikke lade være med at læse videre, når man læser indledningen til din historie. De to skumle typer, der står og drøfter indbrud/overfald virker troværdige og din cliffhanger efter første afsnit, tvinger mig videre. Godt!

Kan også godt lide at hunden knurrer og standser. Ligeledes at ejeren stopper og klapper den. Fortæller uden ord (show don’t tell) en masse om manden. (Og så smiler jeg over at hunden deler navn med min egen).
- Nå, da rollerne byttes om, er jeg først med – og læseren hepper selvfølgelig på hund og ejer. Da den blinde tager brillerne af, er det fint med de grå øjne. – Men så springer den benhårde realisme, du lige har bygget op, direkte over i overtro og her begynder jeg at tvivle. Så synes jeg du snyder mig på troværdigheden.

”Nu troede han på hvad der blev sagt” skriver du så. Mit problem er at det gør jeg ikke som læser og falder dermed ud af dit univers.
Jeg tror problemet opstår, da ”den blinde mand” fortæller hundens historie. Det lyder ikke som en historie selv en dum-som-en-dør-indbrudstyv ville tro på. Der skal lægges større troværdighed ind, for at læseren hopper på.
De sidste linjer er til gengæld morsomme, fordi du lægger endnu en overraskelse ind. Det er rigtig godt.

Måske kræver den historie bare mere plads? Skal foldes ud over et par hundrede ord mere.

Titlen er efter endt læsning i øvrigt rigtig morsom!

Mikala

Hej susanne..

Gudskelov hun kom. Det er ikke altid håbløst at håbe. Et rigtig godt digt, syntes jeg.

Hilsen Lizzi

Nu er mit kendskab til Portugisisk historie også meget begrænset, men er dette en historie, du selv har opdigtet, er jeg meget imponeret.
Er det historiske fakta, du serverer, er jeg oz meget imponeret over denne spændende, dramatiske og på sin vis rørende historiske fortælling.

VH. Benno

Tak for din kommentar, Mustaffa.

det r en god historie og uhyggelig r den osse. Du r en god forfater
undskyl jeg r ikke så god til Dansk sporg.
Mustaffa

En makaber, men på samme tid meningsfuld historie. Vi må gå ud fra at den er historisk, måske sagnhistorisk. Fyrsterne på den tid opførte sig ofte sindsygt og grusomt. Den er godt skrevet uden de store dikkedarer. Historien er så dramatisk i sig selv, at det nok er bedst, at fortælle den på en rolig og velafbalanceret måde.
Kåemer

rigtig spændende historie. både tragisk, grusom og alligevel romantisk.
det er et godt trick at indlede historien, med billedet i bogen og du får hurtigt vækket læserens interesse for hvad der mon skete.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om disse kapitler.

Nu er titlen godt nok A.V. Helsings Optegnelser, men selv om der er mange interessante facts om vampyrer i alle afskygninger, bliver teksterne noget tørre/opremsende at læse. Burde kunne fortælles mere levende, og, ok, jeg havde forventet en roman om V. Helsing contra vampyrer. Som opslagsværk fungerer kapitlerne - som du har lagt stort arbejde i.

VH. Benno

Tak for din kommentar, Thomas Lee.
Det er såmænd ingen tilfældighed, at min fortæller hedder van Helsing. Jeg så en masse af de gamle Hammer vampyrfilm og beundrede den engelske skuespiller Peter Cushing, der spillede van Helsing. Jeg har også læst Dracula. Så da jeg syntes, jeg ville skrive nogetE om vampyrer, valgte jeg hans navn og lod ham fortælle om sine oplevelser. En kuriøs sag er iøvrigt en del af en større sammenhæng.

Susanne