Jeg var blottet
   for enhver trævl på kroppen

Selv på en sommerdag
   sitrede og frøs jeg

Jeg havde ikke nogen eller noget
   til at passe på mig
   For slet ikke at tale om
   mig selv og mine egne grænser

Enhver kunne spørge om alt
   ind i min intimsfære
   og jeg stod åben, ubeskyttet
   og svarede ærligt på alt
   og krængede hele min sjæl ud
   til offentlig skue
   til folk der hverken fortjente min ærlighed
   synlighed eller tillid

Jeg var blottet for
   al selvrespekt og selvværd

Jeg havde ikke modet til
   at sætte grænser
   fordi jeg forbandt det med hård straf
   og endnu mere kulde

Jeg var som en magnet for krænkere
   et nemt offer

Jeg var som en forskræmt lille fugleunge
   der var kastet ud af reden
   Ude af stand til at flyve selv

Helt afhængig var jeg
   af alt og alle

Særligt deres accept og kærlighed
   for jeg havde ingen kærlighed
   til mig selv

Det var de samme problematikker
   jeg mødte
   om og om igen

Jeg var bange for den store verden
   og alle menneskene der
   Jeg frygtede det værste
   og troede ikke
   at de ville mig det godt

Jeg følte ikke
   at jeg havde nogle personlige rettigheder
   som menneske

Jeg skulle bare føje mig
   og gøre hvad de andre ville

Styrken kom til mig
   efter mange år

Jeg voksede mig ud af min store frygt og usikkerhed

Jeg lærte at bygge min egen rede
   Jeg fandt hjem i mig selv
   et ståsted i mig selv

Tiden klædte mig på til livet
   men det gjorde også at jeg måtte bryde
   med flere relationer
   Dem
   der elskede mig for min grænseløshed
   og ikke min integritet

Dem, der ønskede
   at jeg skulle føje mig
   og være
   som de ønskede