En sommerdag i et vejr, der siges at være typisk dansk med sol, skyer og en lille byge, går hun den sædvanlige rute fra toget hjem til det lille hus i den lille stationsby. Stilletterne på de røde sko trædes med let vaklende skridt hen ad fortovet, tilsyneladende upåvirket af vind og vejr og de høje sko i en størrelse, der mere end antyder, at hun er 2. eller 3.generation som bruger af disse sko. Når man ser dem tæt på, kan man se den krakellerede overflade og en falmet og mat farve belagt med en støvhinde efter turen på grusvejen fra stationen hen til Nørregade, hvor bageren og Kroen ligger. Solen har ikke vist sig fra den pæne side, blæsten suser omkring skørterne på hendes hvide kjole, da hun defilerer forbi byens eneste udskænkningssted. Her går hun altid over på det modsatte fortov, så stamgæsterne får lejlighed til at betragte hende fra top til tå. De sidder klar ved vinduet, og holder obligatorisk en pause i kortspillet, indtil hun har passeret kroen. De har endnu ikke bemærket de vaklende sko. De ser kun den smukke unge kvinde og kjolen, der ikke er til at holde nede i den friske vind. Kjolen er så gennemsigtig, at de små stramme trusser og en god mellemstørrelses BH fremtræder tydeligt for de mænd, hun passerer. Kvinderne ser på med et misundelsens blik, let forarget over det lette antræk.

Hun går i et langsomt tempo, og mændende stopper op og hilser interesseret på hende, indtil de opdager, at de selv bliver iagttaget.
   Når hun har passeret kroen og går i retning af det trafikerede kryds stopper hun et kort øjeblik og skubber solbrillerne op i det lange, flagrende lyse hår. Hun står et stykke væk fra fodgænger feltet med et let og charmerende smil indtil en mandlig bilist stopper bilen for at lade hende gå over. Som tak får han et ekstra smil og et lille vink med den ene hånd. Trafikken går i stå, da en cyklist vender sig efter hende og kører ind i en lygtepæl. Ikke så meget på grund af dette lille uheld, men mere fordi hun tager et par faretruende usikre skridt hen imod ham, bøjer sig mod ham for at spørge og han er okay. I det samme taber hun den lille taske, der hænger over skulderen, og indholdet falder ud.
   Cyklisten er nu kommet på benene og hjælper med at samle det op. Han famler lidt, og det er lidt svært at få fat i de små nipsting på grund af cykelhandskerne. Hun står nu med tasken, mens han rækker hende pungen, der er proppet til med små sedler og visitkort, en bunke 100 og 200 kr sedler og en masse mønter.
   Den røde læbestift i en lidt klarere farve end skoene, et brunt glas med brusetabletter, papirlommetørklæder med balsam til sarte næser og en mobiltelefon, der ved faldet har fået en revne i det i forvejen ridsede glas. Manden får en rødlig kulør i ansigtet, da han får samlet en pakke kondomer op, som han genert rækker hende. Hun slår et grin op, og trækker ham med ind på fortovet. Trafikken genoptages, da hun smilende vinker til de nærmeste.

Den unge cyklist står nu med den jævnaldrende kvinde, og befippet tilbyder han at følge hende hjem.
   Han er iført et par røde tætsiddende cykelshorts og en hvid t-shirt. Han får famlende taget solbrillerne af, da hun glad tager imod tilbuddet.
   Han har et par cykelsko på, som ikke er de mest velegnede til at gå i, men han synes ikke rigtig, at han kan tillade sig at cykle, og at tage dem af, vil være for kikset.

De går nu op ad gaden til lyden af et par cykelsko og matrøde stilletter. Komisk i sig selv finder de også ud af, for de stopper begge op og skraldgriner. Begge tager nu skoene af og begiver sig barfodet videre, begge med skoene i hænderne, han med cykelstyret i den anden.
   Hun ser lidt forundret på hans lange tæer og kæmpefødder i forhold til hendes. Han griner lidt genert og siger befippet, at hun har pæne fødder, idet kuløren på hans ansigt nærmer sig postkassens. Det gør ham ikke noget, for han tænker, at hun så ikke lægger mærke til de ar og bumser han har på kinderne.

Hun siger, at hun bor alene i det næste hus, og inviterer ham med på terrassen for at få lidt koldt at drikke. Lidt overraskende for ham selv siger han frejdigt ja, for han har aldrig haft en kæreste eller været med en pige hjemme før. Hun giver ham impulsivt et
   kys på kinden, som hun lige netop kan nå ved at stå på tæer, så blodet i hans krop løber steder hen, han ikke har prøvet før. Han mærker en uro i kroppen og ser ned ad sig selv og finder ud af, hvorfor hans søster har advaret ham mod røde cykelshorts. Enhver knogle og bule ses tydeligt på lang afstand. Hun giver ham endnu et kindkys, siger det er ligemeget og beder ham smide sig i græsset, mens hun henter noget isvand.