Jeg hedder Torben Solware. I al beskedenhed er jeg en af verdens bedste robot programmører. Derfor kom det ikke som nogen overraskelse at jeg blev headhuntet den 01 09 2021 af et japansk firma, der i al hemmelighed har udviklet Kanpaku, som er en vellignende og velfungerende kvinderobot.
   Jeg må ikke afsløre detaljer, og har underskrevet min egen dødsdom, hvis jeg gør det, i form af en centimeter tyk hemmeligholdelsesaftale. Den indeholder blandt andet procedurer for udlevering, retsforfølgelse og straf i Japan. En del af kontrakten krævede, at jeg skulle afhentes i lufthavnen, og at jeg kun måtte opholde mig på fabriksområdet, mens jeg var i Japan. Det gjorde ikke så meget, for Covid 19 restriktionerne gjorde det alligevel umuligt at ture rundt i Tokyo, som jeg plejer.
   Hvorfor skriver man under på sådan noget? Det gør man, hvis man kan tjene et firecifret kronebeløb i timen og pengene bliver overført til en bank, som ikke ligger i EU. (Undskyld Danmark)
   Mit værelse lå i hotelbygningen Baka Entertainment på halvtredsindstyvende etage, stort og flot med udsigt til Ueno Park. Det er en del af 'fabriksfaciliteterne'.
   Lidt om Baka Ningyo Limited:
   Baka Ningyo Limited er et future industriselskab, hvor velhavende japanske industrimoguler har indskudt et ukendt stort milliardbeløb i japanske yen, med forventning om en tidobling af den indbetalte investeringssum inden 2030.
   Selskabets bestyrelsesformand Aki Thore San, som er vokset op uden en mor fra han var 4 år, stiftede selskabet fra små kår i 1970 med en beskeden formue. Han var egentlig etnograf og granskede i befolkningstilvækst. Tidligt i sit studie indså han, at Asien allerede fra 2020 ville komme til at mangle millioner af kvinder på grund af den særegne kultur, disse lande har udviklet.
   Sammen med det mekaniske geni Toki Matzura, der nu er CEO i virksomheden, udviklede de en strategi, der skulle skabe den perfekte robotkvinde på få år. Med deres imponerende fremskridt, tiltrak de mere end den nødvendige kapital.
   Men Aki var og er ambitiøs og stædig som ingen anden. Han havde sat høje mål for sin vision. Alle investorer havde derfor måttet skrive under på, at 'produktet' ikke må frigives før det er perfekt på globalt niveau. Det er enkelt defineret på den måde, at der udvælges et antal mænd fra hver verdensdel, og hvis Kanpaku kan 'snyde' 95 % af dem, og få dem til at tro at hun er en ægte genetisk kvinde, vil Aki tillade at fabrikken begynder at producere Kanpaku'er til markedet.
   Der var testet en hit rate på 94 % og kun Skandinavien manglede. Investorerne var derfor helt oppe at køre. Kun et enkelt % point kunne med ét slag ændre deres økonomiske situation dramatisk.
   Alt det mærkede jeg naturligvis ikke noget til, idet jeg jo bare var hidkaldt som konsulent, der skulle justere Kanpaku software til dansk sprog og kultur.
   Jeg gad ikke se Sumo-brydning hele natten, selv om det var sjovt.
   Jeg var stiv i kroppen efter af vente i lufthavnene og siddet i flyene. Da jeg skulle være frisk og koncentreret næste dag, valgte jeg derfor at bestille massage service. Det er en almindelig og helt sober service i Japan, jeg ofte har haft glæde af at benytte.
   Kort efter kom Miki, der var klædt lidt henad en Geisha, men så vidt jeg kunne se, kun med ét lag silke.
   Miki havde en bakke med lidt Sushi og Sake, som hun på et behageligt engelsk, men dog med tydelig japansk dialekt, tilbød at vi skulle spise sammen.
   Vi spiste og hyggede os, mens vi drak en del Sake. Miki lærte mig et brætspil 'Tudo' som jeg aldrig havde set før. Man skulle skiftes til at flytte en sten rundt i en labyrint af firkanter og man skulle fortælle om sig selv på de yderste hjørner og længere mod centrum, blev det mere privat.
   Miki's livshistorie var rørende og gribende jeg kunne ikke lade være med at vise mine følelser.
   Da jeg slog hjørne i inderste firkant, og fortalte at jeg var fraskilt, tog hun min hånd og gav mig det sødeste kys. Jeg skænkede mere lun sake til os begge, jeg elsker lun sake. Vi fik øjenkontakt og jeg så hun fik gåsehud. Jeg elsker gåsehud.
   Resten af historien må jeg ikke fortælle for firmaet Baka Ningyo Limited og den ville muligvis ikke være egnet til at udgive.
   Men jeg blev kaldt over til bestyrelsesformanden Aki San næste dag til en personlig samtale, hvor jeg fik at vide at investorerne havde jublet.