Det gik bare derudaf. Anton havde fået fodfæste, og i en tot græs tørrede han hælene af, så de var fri for mudder. Det blev pludselig lyst, og han så, at han befandt sig i en lys bøgeskov. En hjort sprang op foran ham og løb med lette skridt bort ned ad en dalskråning. En spætte hamrede i et træ nær ved ham. Den var ved at lave en hule, hvor den kunne bygge rede til sine unger - den var fri for bekymringer om den nu kunne klare det, og den var lykkelig uvidende om de farer, der lurede i fremtiden.
Anton begyndte at løbe hen ad en bugtet sti og lidt efter lidt fik han mere fart på. Han løb og løb og følte velværet ved at være i bevægelse. Han havde en forårsagtig fornemmelse i kroppen, og der var sket en forandring i hans liv. En forandring, der gjorde, at han ikke længere behøvede at bekymre sig om fortidens fejltagelser Ikke at de ville dukke op i hans erindringer i ny og næ. Men de ville ikke være en byrde for ham som de tidligere havde været.
Han var heller ikke belastet af dystre tanker om, hvad fremtiden ville bringe. Det var som om et jernhylster var sprængt væk fra hans krop. Han havde mod på livet, og han sendte en tak til Gud, fordi han havde hørt hans bønner.
Han betragtede under sit løb de fantastiske skabninger, som Gud havde skabt og priste sig lykkelig for at han var i stand til at se, hvor fantastisk naturen var.
Foran ham, et lille stykke fremme, gik en ung pige, og da hun hørte ham komme, gik hun et skridt til siden. Anton fik mere fart på, og idet han skulle passere pigen skred hans højre fod og han væltede over i pigen. De mistede begge balancen og tumlede ned i græsset. Medens de lå der, forsøgte han at fremstamme en undskyldning, og med glansfulde øjne fremstammede hun, at det ikke gjorde noget.
Han så at hun var meget smuk, og hans hjerte begyndte at banke endnu mere heftigt, end det havde gjort før. De rejste sig og da han trængte til at gå lidt i stedet for den hurtige løben gik de side om side videre hen ad stien. Han mærkede på alle hendes bevægelser, og den måde hun smilede med øjnene på, at hun ønskede at deres drastiske møde, skulle blive mere end blot et engangsfænomen eller begivenhed.
De kom hen mod udkanten af skoven, og på en bænk satte de sig ned.
Var det også mørkt for dig, hviskede han. Og hun svarede, at for kort tid siden havde alt været så sort for hende. Hun syntes at intet var lykkedes for hende, og at det havde været så svært at finde ud af livet. Har du levet længe alene - spurgte han. Men det havde hun ikke. Hun havde bare haft det så svært med de fyre, hun havde været sammen med, og nu havde hun gjort sig fri. Og hun så på ham med klare øjne.
Han tænkte, at en højere magt havde ført dem sammen, og han rykkede nærmere hen til hende og lagde sin arm om hendes skulder. Hun trykkede sig ind til ham, og skønt de kun havde kendt hinanden så kort, følte de sig meget trygge.
En motorcykel kom farende forbi dem og rykkede dem for et øjeblik ud af deres egen verden. Motorcyklisten havde en læderdragt på med et dødningehoved på ryggen. Hun sagde at han nok ville sin foragt for et eller andet, at det var udtryk for en protest.
Hun begyndte at snakke om nogen af de ting hun også var vred over, og som hun syntes var forkert. Folk havde sådan fart på for at få en superkarriere og for at leve i luksus og være med i de højere sociale lag. Hun var så bedrøvet over at tidsånden var så tom, og at det var de færreste, der havde sans for det der virkelig gjorde livet værd at leve.
Han gav hende ret og sagde, at han mente det var fornuften, der havde fået for meget magt og at følelserne kun var noget, man helst skulle undgå, fordi de ødelagde en rationel livsførelse. Efter hans mening var livet ikke rationelt i sine dybeste struktur eller væsen og hele den teknologiske udvikling havde berøvet mennesket sansen for det sande i tilværelsen. Det er tempoet, der er skruet for højt op, vi bør leve et liv i harmoni med vores naturlige rytme, og kun en gang imellem give efter for trangen til at noget ikke kan gå hurtigt nok. Efter en hurtig spurt, skal man tage den med ro og glæde sig over de små ting, som dagligdagen indeholder.
De aftalte, at de skulle mødes på den samme bænk næste dag kl. 2, og med røde kinder gik de hen til deres cykler, som tilfældigvis stod det samme sted.