KYNDELMISSE
Der burde være
flokke af oppustede solsorte
i sneen under træet
hakkende.
Og i køkkenet kaffe
og kage på fad.
I buskene en lille fugl
rød på brystet
og kamelbrun oppustet i frost,
som søger mod foderbrættet,
medens solsortene
slås om gamle æbler.
Husker stormen en dag,
højt oppe slog skyerne revner
over januar
med felter af sne og frossen barjord.
Et romantisk syn.
Næsten på højkant.
Rågerne og kragerne
smæskede sig i et ådsel.
Jeg husker det så tydeligt,
der var sne,
som kom fra landet
ud over havet
og det er ikke længe siden.
Og det sneede og sneede,
gadelygterne lyste
hvidt og koldt.
Hesten på den hvide mark
havde dække på,
men stod og stampede
som en nøgen kvinde,
der ruller sig og kælker
Med røde kinder.
Brændende
følelsesløse fingre
og den våde mund
inden det varme bad.
I år går jeg i vinterskoven
og finder vintersvampe som
Fløjlsfod og Østershatte
Jeg finder også efterårssvampe
som Tragt-kantareller
Vi har kyndelmisse
og jeg finder forårssvampen
Klorbægermorkel
og forårsblomsten Blå Anemone.
Vinteren er sprunget over.
Jeg længes efter
at gå i vinterskoven
og se efter spor
i den mørke tid,
hvor sneen lyser hvid.
Jeg savner den høje knitren
I den tørfrosne skovbund.
Denne bidende renhed
med alt det hvide,
der fejer med vinden
og maler stammerne hvide.
Jeg savner den stilhed,
der kan opstå med sne,
når den falder
og maler alt hvidt.
Jeg længes efter veje,
der står hvide, tomme og lange.
Jeg elsker stilheden
i vinterriget.
Ja bare det vil lysne med sne,
for lydene bliver så stille
og jeg bliver mig selv så nær
når sneen dækker landskaber
her og der.
Jeg håber frosten
for alvor sætter ind,
at fuglene bliver tavse
når kulden kommer.
Jeg håber, at de planter,
som tror at foråret
er lige om hjørnet,
har taget fejl.
Jeg håber, de får
forfrysninger
og deres blade fryser
og knækker som metal.
Jeg håber, at kulden
kommer og tager rotterne,
andet utøj og kravl.
Når kulden kommer pludseligt,
glemmer mennesker
både hue og vanter.
Så ser de forfærdede
på deres frysende hænder
og forsøger
at varme deres ører.
Indeni brænder de
som lidenskaben
brænder i træernes stammer,
der venter på forår
når vinterkulden rammer
Mon der kommer en snestorm,
hvor spurvene fyger omkring
som visne blade,
hvis de vover sig op
i det frie element.
Tænk hvis der kommer
en snestorm,
der som en hvid film
flytter driverne
i vores bevidsthed,
så vi får et andet syn
på vores levevis.