En rasende uro tænder atter min glødende lanterne
Dine ord og mildhed forsvinder i min frygts orkan
Når angstens knivskarpe skibe sejler gennem mit sind
Drukner jeg langsomt i det brændende hav
Opskyllet og forkullet på vores kærlighedskyst
Ligger jeg i stilhed og betragter morgensolens uskyld
Forbrændt af mit tankemylder er du her endnu
Dit kærlighedsanker fastholdt på min mørke bund