7Perception
Nogle gange er det vi hører · ikke det vi ser · og nogle gange er det... [...]
Aforismer og gruk · eftertænksomhed
2 år siden
6Soldat
"Krigen er det sted, hvor unge mennesker, der ikke kender hinande... [...]
Klummen · civilisation
2 år siden
1For helvede da
Håbefulde og lidt naive demokrater, · der lever deres eget livs tot... [...]
Digte · ukraine
2 år siden
5Løgnen
Jeg fyrer bare løgnen af selv om jeg ved, · at alle de andre også v... [...]
Digte · løgnen
2 år siden
5Jeg ser
Jeg ser op mod den danske himmel, · med store hvide skyer der drive... [...]
Digte · ukraine
2 år siden
2Når alt går i fisk
Så nærmede den store forårs konkurrence sig endelig og jeg måtte ... [...]
Blandede tekster · fisketur
2 år siden
5Hængerøve og hundehandlere
Kritik af alt og alle · er blevet det nye "in", · alt mødes og kommen... [...]
Digte · nyheder
2 år siden
2Nytår
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · godt nytår
2 år siden
4Virkning og årsag
Når jeg har fået politikerlede, · er det udelukkende fordi, · at jeg ... [...]
Aforismer og gruk · politikere, politik
3 år siden
5Luftkastel
Nu har jeg bygget mig et helt eget lille paradis. · Fundamentet er ... [...]
Digte · drømmeverden
3 år siden
3Det evige limbo
Et liv uden glæde · er ikke et rigtigt liv. · Du eksisterer kun, · du e... [...]
Digte · sindstilstand
3 år siden
5Midnats timeglasset
Jeg hører nu klokkernes første slag, · de første slag fra rådhusklo... [...]
Digte · nytårstanker
3 år siden
5Nytårs hilsen
O · o O · O o O · O · Jeg elsker bøger · disse papirblokke · rummer så meget · ... [...]
Digte · hilsen
3 år siden
2Mit skjold
Der ligger du, · nærmest henslængt · på det meget krøllede lagen. · Jeg... [...]
Digte · følg drømmen
3 år siden
10God jul
Liv · At leve · at leve fuldt ud, · at føle man lever nu · at føle livet ... [...]
Digte · julen 2020
3 år siden
3Fornemmelsen
Jeg mærker det dybt inde i brystet, · som var sjæl og krop er i opr... [...]
Digte · uroligt sind
4 år siden
3Jeg vil købe håb
Det hele er gråt i gråt, · dagens vejr, · livet · mine følelser. · Hvor e... [...]
Digte · fremtidshåb, fremtiden
4 år siden
4Mit univers
I mit univers, · brænder skæbnens ild. · Der findes andre som mig, · de... [...]
Digte · struktur
4 år siden
7Hurra ?
Fire og tres år. · Nu er jeg sgu gammel. · Tudsegammel og jeg græmmes... [...]
Digte · refleksion
4 år siden

Puls: 3,5

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 11
Nils Højsager-Jessen (f. 1956)
"Værs'go, her har du så endnu en tulipan". Sagde Vierø med et skadefuld blik i øjet. Nu havde jeg i et par måneder fået tulipaner i form af kritik foran hele klassen. Der hvor andre fik en notits nederst på deres opgaveløsning, fik jeg "Tulipaner".

August 1977 var jeg flyttet jeg ind på 4. Maj Kollegiet i Marstal. Værelserne var meget små, en alkove lignende seng, et skrivebord med stol, et klædeskab og en håndvask, og så tre kvadratmeter fri gulvplads - hverken mere eller mindre. Toiletter og bad var fælles ude i tilknytning til gangen.

På dette tidspunkt, var en ud af tre beboere på kollegiet nye elever på navigationsskolen, og hurtigt dannedes nye fællesskaber og nye kammeratskaber. Der var ingen mulighed for madlavning på værelserne, så den varme mad kunne man få i spisesalen på kollegiet, dette var dog ret dyrt, maden var hverken god eller dårlig - altid sådan la-la. Derfor dannedes der hurtigt grupper, der sluttede sig sammen til madfællesskaber, der i en fastlagt turnus stod for indkøb, madlavning og opvask. Betaling skete ugevis til en fælles kasse (cigaræske), på denne måde kunne budgettet til den varme mad, holdes på det halve af, hvad det kostede i spisesalen, en anden årsag var, at man i spisesalen betalte for 7 dage ugentlig mad. Mange af beboerne var ofte hjemme i weekenderne, og mange af os ville derfor skulle betale for måltider, vi slet ikke kunne deltage i.

Madlavningen foregik på de til kollegiet hørende fælleskøkkener, og da ikke alle havde de store evner for at lave mad, var jeg en af dem, der ofte lavede mad. Jeg kunne nemlig næsten lave alle former for mad. En arv efter min mor, der omhyggeligt havde sørget for, at både min storebror, min lillebror og jeg havde lært at lave mad - god mad. Den gode mad jeg præsterede der i fælleskøkkenet, gav mig en vis status i vores lille madlavningsfællesskab. På samme måde som med madlavningen, dannedes der også lektie fællesskaber, hvor man i fællesskab kunne sidde og terpe over skibsteknik, navigation, morse- og signalgivning, søvejsregler, matematik, dansk, engelsk, sundhedslære osv. I det hele taget summede hele kollegiet af fællesskaber og kammeratskaber.

Ovre på navigationsskolen var der virkeligt tryk på, idet vi elever fra A.P. Møller var sprunget et års skolegang over i kraft af, at vi som brevskole under vores fart med rederiets skibe, var fortsat med den teoretiske undervisning, der var startet på søfartsskolen og på skoleskibet Danmark. Et stort pensum vi skulle igennem på kun 1½ år. Fra 4. Maj Kollegiet kunne vi fra vinduerne se over på navigationsskolen, der med dens karakteristiske navigationstårn tronede over den sydlige del af Marstal. Skolevejen var således kort og der var derfor ikke sat mange minutter af, fra vi havde fået morgenmad og til, at 1. undervisningstime startede.

Den lærer vi frygtede mest var den skrappe Vierø, torsdag havde vi ham om morgenen fra klokken 8.00. Vierø havde det med at hvæse som en gal svane, når han hidsede sig op. Så hørte man en svane hvæse, vidste alle, at det var tid til at sidde helt stille og ikke påkalde sig Vierø's opmærksomhed. Undervisningen var som hovedregel fra klokken 8.00 til klokken 15.00. Frokost / smurte brødmadder kunne købes til yderst rimelige penge i kantinen, fordi der så vidt jeg ved, var en ordning med, at kantinepersonalet blev betalt af staten, og vores betaling således kun skulle dække materialer og ingredienser.

På det tidspunkt jeg gik på navigationsskolen i Marstal, var det den by i Danmark, der havde flest værtshuse i forhold til indbyggertallet. Dette skyldtes for en stor dels vedkommende, den måde hvorpå vi navigationselever brugte vores fritid. Det skal dertil dog siges, at vi havde en fast rytme, der indebar, at lektier blev lavet hver dag om eftermiddagen - inden eventuelle udskejelser. Meget hurtigt var næsten alle eleverne på skolen blevet medlem Marstal Navigatørforening, dette indebar også bestilling af et vist antal krus fra foreningen. Jeg kunne med stolthed sige, at der på mindst fire værtshuse hang et Navigatørkrus med mit navn på. Mange værtshuse var strategisk placerede, og dette var da grunden til, at jeg en dag kom "lidt" på tværs af lærer Vierø.

Onsdag var for mit vedkommende vaskedag, og tøjvask foregik nede på møntvasken i Herluf Trolles Gade. Skråt overfor møntvasken lå Skipperkroen strategisk rigtigt placeret, ventetider i forbindelse med tøjvask foregik som regel her. Denne specielle onsdag startede som alle andre bortset fra, at vi denne gang var tre, der alle skulle vaske på samme tid. Som jeg her efterfølgende kan huske det, gik vi tre efter at have sat tøjvasken i gang, over på Skipperkroen for lige at "slappe lidt af", mens vaskemaskinerne gjorde arbejdet. Skipperkroen var en lille hyggelig og gammeldags kro, hvor de fleste søfolk med jævne mellemrum kom. Denne onsdag var der faktisk ret mange søfolk. Søfolk i og fra Marstal tog sig af deres elever på navigationsskolen, skolen var(og er) Marstals stolthed, dette smittede kraftigt af på eleverne. Det korte eller lange var, at vi tre "møntvaskere" denne dag først kom tilbage til 4. Maj Kollegiet sent på aftenen, meget fulde og i øvrigt uden vasketøj.

Næste morgen var vi to mand der kom sent afsted over til skolen, til Vierø's klasse. Udenfor døren til klasseværelset aftalte vi hvem der skulle banke på først. Jeg tabte og fik således ikke lov til at være den første. Da jeg som nummer to bankede på, var Vierø allerede varm og jeg fik den helt store balladetur. Da han endelig var rolig, skulle jeg jo lige spille Karl smart. "Tak for roserne, ku' jeg bede om tulipaner næste gang"? Sagde jeg nok så frækt og satte mig. Vierø's ansigt antog en gas blå farve, men til hans ros skal det siges, at han ikke sagde et ord som svar på min bemærkning. Det var fra denne morgen af, at Vierø var over mig hvert minut af min tid i hans klasse, mine opgaveløsninger blev gransket meget grundigere end de øvriges og Vierø's kommentarer til mine opgaver var mundtlige og offentlige, dertil kom, at de var meget giftigere end hos de andre. Dette fortsatte efter min mening i en evighed. Men det værste af alt var, at hver eneste gang Vierø påtalte det mindste overfor mig, gjorde han det med et smil på munden og ordene: "Værsgo, endnu en tulipan til dig"!

Dette fortsatte i det jeg syntes var en evighed. Lige til jeg en lørdag aften var inviteret til fest hos en af de små Marstal redere, jeg tror at baggrunden var, at rederens datter havde et godt øje til mig. Da jeg ankom til festen, blev jeg budt velkommen og fik at vide, at der var bordkort på pladserne. Så friskt gik jeg rundt ved bordene og ledte efter min plads. Mit bordkort blev fundet og da der blev bedt til bords, gik jeg hen til den plads, hvor jeg havde set mit bordkort. Da jeg kom derhen, isnede det ned ad ryggen på mig, lige der, overfor min plads, stod Vierø parat til at sætte sig. Jeg ville komme til at sidde og se ind i hans ondskabsfulde øjne hele aftenen. Der var ikke andet at gøre, end at bide i det sure æble, og jeg hilste høfligt og lidt stift(bange) på Vierø, da vi satte os. Det startede som en meget stiv aften, men senere blev aftenen meget fugtig og jeg fandt ud af, at Vierø faktisk var en meget lun og lystig fyr, sidst på aftenen sad vi faktisk storgrinende sammen og skålede i både øl og gammel dansk. Fra den aften af var Vierø ikke mere efter mig, tværtimod var det som om, at Vierø og jeg udviklede et venskab, der indebar flere lystige aftener, private besøg ude i hans badehytte og mange historier fra Vierø's ungdom og sejltid.
Forfatterbemærkninger
Små erindringsglimt fra fortiden

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 14/01-2019 21:20 af Nils Højsager-Jessen (storyteller) og er kategoriseret under Livshistorier.
Teksten er på 1318 ord og lix-tallet er 38.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.