Fire og tres år.
Nu er jeg sgu gammel.
Tudsegammel og jeg græmmes.
Blodpropperne, hjerneblødningerne
og hjertefejlene er blevet hverdagsord.
Gigt, impotens og senilitet er efterhånden
sørgelige og realistiske fremtidsudsigter.
Høreapparat, spadserestok og rollator
er snart blevet mine hjælpemidler.
Plejehjem, beskyttet bolig,
parkeret på sidespor
bliver hjem.
Er det her livets cirkel?
Er det her livets tillykke?
Nej så hellere skide på det hele,
tyndt og med en uhyggelig klam lyd.
Glemme at der er noget der hedder alder
og gå hverdagen i møde uden tanke på fremtiden.
Bare glemme ordet alder og gemme mig med hovedet
dybt begravet i dine frække blondetrusser med åben bund.
En ungdom ødslet bort uden mål og uden tanke på fremtiden,
med mottoet "Lev stærkt og dø ung!" de ting man gjorde.
Det virkede sgu ikke og jeg er blevet gammel nok
til at sidde her og tænke tilbage - og frem,
på de skræmmende dage der venter
i den her "Circle of horror".