Jeg ser op mod den danske himmel,
med store hvide skyer der driver forbi,
men i mine tanker ser jeg den sorte røg,
fra brændende biler og pulveriserede huse.
Jeg ser ned i den rislende danske bæk,
med det klare kildevand der løber lifligt,
men i mine tanker ses en tårevædet kind,
fra kvinden på flugt med de sidste ejendele.
Jeg ser ud over de danske børns grin,
med latter der ikke ser mod fremtiden,
men i mine tanker ses forvirrede ansigter,
fra børn der desperate ser på knuste hjem.
Jeg ser ind i en fremtid der er lovende,
med pension og frihed til min realisering,
men i mine tanker ses til stadighed lidelser,
fra et regime der vil udøve magt over andre.
Jeg ser fra mit evigt sikre og trygge hjem,
med alt det der er bygget op gennem årene,
men i mine tanker ser jeg bombekratere og blod,
fra de russiske fly og helikoptere der udøver vold.
Jeg ser til min kultur hvor sandhed er mål,
med endeløse høringer for at nå lige de mål,
men i mine tanker ses at løgnen blev strategien,
fra dem, der ikke ønsker at forholde sig til sandhed.