Jeg mærker det dybt inde i brystet,
som var sjæl og krop er i oprør,
denne ængstelse,
denne utryghed,
denne trykken
og uvisheden.
Står med åben mund for at skrige,
men der kommer ikke en lyd.
Jeg føler mig stum,
jeg råber uden ord,
jeg ser op i bøn
og lider i stilhed.
Jeg ved ikke, hvad det er inde i mig,
der nærer min krops indre oprør,
denne følelse,
denne angst,
denne trang
og vil skrige.
Min følelse og fornemmelse vandt,
slog hjernens evige rationalitet,
over kalkule,
over imperie,
over visheden
og kolde fakta.
Jeg vil lytte til min krops signaler,
følge min krops fornemmelser,
et glemt løfte,
et uopfyldt ønske,
et tabt venskab
og måske truslen,
følelsen af min dårlige samvittighed.
Jeg vil følge det ukendte der nager,
være mere åben,
være nærværende,
være en bedre ven
og jeg vil lytte.