Yrsa gumlede på sine hakkede roer. Den lille dusk halm, Freddy havde givet hende var allerede nede i en af hendes fire maver. Nu var hun veltilpas, og det var Freddy også. Det var dejligt at være ni år og dygtig til at malke. Raja havde lært ham det for længe siden, men de plejede nu at gå sammen ind til dyrene. Bare ikke de sidste dage; Raja var blevet mærkelig.
Mælkespanden var fuld, men Yrsa fik altså også masser af roer, hø og vand. Her til morgen havde han givet hende det sidste vand, der var i tønden. I aftes, da Bedste halede det op af brønden, var det fyldt med is, men det var smeltet i løbet af natten. Bare der ikke havde været hård frost i nat, for det var jo i dag de skulle i bad. Lige efter davren, for de fik nemlig gæster.
Freddy kunne næsten mærke, hvordan det varme vand svøbte sig omkring ham. Selvom børsten kradsede og sæben var smattet, så kunne man jo pjatte i vandet, bare man ikke sjaskede så meget ud på gulvet,at det blev til pløre og søle. Raja hoppede altid først i.Så hældte han og Pablo vand over hende med den store suppeslev, så hun kunne få al sæbe væk.. Det var tit svært at få al sæben ud af hendes hår, for det var både langt og tykt. Tit kom de en lille båd ned til hende, og det kom der en god leg ud af. Bagefter når Freddy og Pablo sad i vandet, sad Raja ved siden af, med sit dryppende hår, og så legede de videre med båden eller med blade, som de skulle fange flest af.
Ja, det var skønt at bade, men først ville han have grød. Bare Raja ikke havde kogt sagogrød, for den gloede på en.
I stuen sad Pablo og stak til grødfadet med sin slev. I nærheden af ildstedet stod det store kar, og over ilden hang Bedstes største gryde.
Freddy satte sig ved siden af Pablo, der surt sagde: "Den glor."
Så var det altså sagogrød.Freddy tog forsigtigt lidt på sleven. Det smagte ikke så godt, men han var meget sulten, så der gled flere slevfulde ned.
" Jeg vil have mælk," krævede Pablo.
Freddy tog hans krus og fyldte det halvt op, selvom de ikke måtte tage mælk, før Bedste havde set, hvor meget, der var.
"Du får ikke mere," sagde han. Så rejste han sig og gik mod spisekammeret..
I det samme trådte Bedste og Raja over dørtærsklen. Udefra. De pustede og stampede med fødderne, så der røg sne af deres træsko.
"Er han færdig med at malke?" lød Rajas stemme.
"Han står i hvert fald foran os og svinger med en spand mælk," svarede Bedste.
"Jeg svinger ikke ...," mumlede Freddy. Og han måtte jo også have stået helt stille, siden Raja ikke havde mærket, han var her.
"Godt, for vandet i brønden er blevet til is," sagde Raja.
"Øh?" sagde Freddy og opdagede i det samme, at der var sne i spandene.
"Ja, så du må hente vand ved kilden," sagde Bedste.
"Hvorfor det? Vi kan da bare smelte mere sne, ikke," udbrød Freddy.
" Der er ikke ret meget mere REN sne," sagde Bedste med den stemme, man ikke skulle modsige.
"Går du ikke med, Raja" foreslog han, for det var rart med selskab og Pablo gad nok ikke..
"Nej, for jeg vil altså i bad, og ..."
"Vil du med, Pablo? " forsøgte Freddy, men Pablo rystede på hovedet. Det kunne Raja jo ikke se, så hun sagde:
"I kan gå begge to, Så er jeg færdig med at vaske mig, når I kommer igen. Jeg gider ikke at I glor og hvisker."
Dumme tøs. Måske gloede Pablo, for forrige gang havde den lille møgunge hvisket til ham - Freddy - at Raja vistnok havde patter. Men Freddy havde ikke gloet. Bare kigget lidt. Meget lidt.
"Klæd dig varmt på " sagde Bedste.
Lidt efter stod Freddy ude i sneen. Varmt klædt på med vams, hue og halstørklæde.
Det var nemt at se, hvor Raja og Bedste havde taget sne, men på træerne hang sneen stadig. Under hyttens tag hang der istapper og frostsolen glimtede i dem. Verden var kold.
En istap knækkede og det halve af den lå på jorden. Et lille knæk i Freddys mave drev ham frem mod istappen. Han lukkede sin ene hånd om den.
Før han gik ud, hældte de det varme vand ned over sneen i karet.
Han listede hen til døren, tog træskoene i hånden og listede ind. Hun var alene. I bad.
Sad med ryggen til. Han sneg sig.frem.
Raja hylede højt, da isen med et lavt smæld landede i vandet.