Jeg havde ledt efter mine kammerater i hele byen. Til sidst fandt jeg dem samlet ved en stor dør. Jeg så, hvordan de forsøgte at trænge forbi hinanden, akkurat som pattegrise, der flokkes om en so. Selv om der var kamp om at komme tættest på døren, var hele flokken stille som en mus bag kattens ryg.
Min nysgerrighed vågnede. Jeg fløjtede stille, men ingen ænsede min fløjten. Så sparkede jeg på en lille sten og ramte Jouko i anklen. Han vendte sig lynhurtigt og dyssede mig ned med et virkningsfuldt tegnsprog: han vred sit ansigt i en truende mine og viftedetede med sit knoglebundt af en knytnæve, og pegefingeren på munden viste mig, at "knyt sylten ellers... "
"Nu kommer hun!" Hviskede Kalle. Det havde en kolossal effekt - flokken blev som suget i mod sprækkerne i døren.
Jeg kunne knapt høre deres næsten lydløse hvisken: "oi, oi, he, he."
Drengene overspillede deres iver og lidenskab, og det fængede min nysgerrighed. jeg forsøgte at trykke mig forbi dem hen til døren.
En fornemmelse gjorde mig desperat: hvis jeg ikke kom hen til døren med det samme, ville jeg miste muligheden for at se det, som drengene skuede. Jeg rev febrilsk i deres tøj og stangede som en lille vædder. Men numsemuren var ubrydelig.
Til sidst kunne jeg ikke styre mig og eksploderede i et fortvivlet skrig: "JEG VIL OSSE SEEee!!
Vreden i dem eksploderede som en bombe.
Alle vendte sig mod mig kogende af raseri. Jeg blev klar over at jeg havde ødelagt det hele på den værst tænkelige måde.
Det som hændte nu, skete lynhurtigt.
Drengene handlede med militær præcision. Ossi åbnede døren. Kalle og Lasse løftede mig, som om jeg var en kludedukke, og slæbte mig indenfor døren.
Jouko kom og trykkede mig i skuldrene og hviskede arrigt i min øre: "her har du din plads i første parket, nu kan du stå og glo på for alt, hvad du har lyst til."
Jeg sank ned i det bløde dynd, næsten op til mine knæ.
Jeg nåede ikke rigtigt at fatte, hvad der var sket for mig, før det var alt for sent.
Foran mig var et brunt bjerglandskab omringet af noget, som lignede et brunhvidt tyrkisk tæppe, fuldt af vrikkende beigefarvede tråde; tråde som svømmede med en utrolig hastighed. Jeg blev forslået af forundring over, at der var liv i lortet.
Millioner af fluelarver kæmpede om føden og gjorde tæppet levende.
Den intense lugt af afføringen var ingenting i forhold til ammoniakdampene fra urin.
Jeg havde svært ved at ånde. Men til sidst, halvt bedøvet, løftede jeg blikket og så en numse. Hun var i gang med det, man ikke kan stoppe, efter at man er begyndt.
Jeg mumlede som en bytosse, "hun tisser."
Drengene hørte ikke min bemærkning, fordi alle løb hver i sin retning, imens de skrattede som en flok skader.
Numsen forsvandt og i stedet kom til syne et ansigt, der var rødt af raseri. Hun hvæste en giftig trussel: "satans knøs, bare vent til jeg får fat på dig!"
Jeg indså min dystre situation. Udsigten til den straf, hun kunne finde på, vækkede min rædsel. Jeg forsøgte at rive mig løs, men støvlerne var som suget fast.
Mit numseglo-offer løb rundt om huset, og i sit raseri sparkede hun på døren bag mig. Den svingede og slog mig i ryggen som en tankvogn.
Jeg havnede på det tyrkisk-tæppe-lignende underlag med ansigtet nedad.
Jeg ved ikke, hvordan det skete, men det lykkedes mig at rejse mig op, og jeg greb fat i døren for ikke igen at falde tilbage i det bløde...
Hun stod der og løftede sin hånd for at give mig de velfortjente øretæver. Men da hun så den vrikkende smøre på mig, stoppede hendes hånd halvvejs oppe i luften.
I stedet snuppede hun min kasket fra hovedet og rev mig i håret. Først i den ene retning, men da jeg lod mit hoved følge med hendes hånd, skiftede hun pludseligt retning.
Gud bevare mig.
Det føltes som om, at mit hoved var havnet i en mejetærsker.
Dynger af lort og hele den synlige verden roterede som møllevinger i stormen.
"Satans, perrrkele, for helvede, din møgunge," fløj ud af hendes frådende mund. Hun var så rasende, at hun ikke ænsede lugten af omgivelserne vi stod i.
"Satans unge! Var du her alene for at glo på røven!" Hvæsede hun.
"Naa-a'aj," røg det ud af min mund.
"Lad mig så høre, hvem du havde med dig!"
Pludseligt så jeg for mig Joukos knoglede knytnæve, og det fik mig til at stramme munden sammen.
Hun strammede sit greb i håret på mig, men jeg gav ikke en lyd fra mig. "Skal du trækkes ud til politiet?" truede hun. Ikke et kvæk.
"Nå, så går vi hjem til din mor."
Denne trussel løsnede min tunge, men jeg gav bare et navn. Så begyndte hun igen med at rive mig i håret og ved hvert omdrejning kom der et nyt navn frem, indtil jeg havde nævnet næsten alle drenge, jeg kunne huske fra skolen, plus skolens rektor.
Hun gættede, hvorfor jeg plaprede ud med så mange navne og stoppede med at rive mig i håret.
I stedet besluttede hun sig for at befri mig fra stedet jeg stod i. Hun hev mig i håret, og det gjorde afsindigt ondt. Jeg klamrede mig fast i kanten af døren, og forsøgte at hjælpe til, alt hvad jeg kunne.
Til sidst lykkedes det for os at befri mig fra denne stinkende "parketplads."
Men mine genvordigheder var ikke overstået endnu. Hun tog en kæp og begyndte at banke det brune fra mine klæder. Da hun hørte min jammer og så mine tårer, holdt hun op med det. I stedet kommanderede hun mig til at følge hende til brønden.
Hendes stemme dirrede ikke mere af raseri, og mine følelser begyndte at skifte fra rædsel til skam over at blive taget i en så nederdrægtig gerning.
Vi kom til brønden, og der begyndte hun at hælde koldt vand over mig. Vandet var så koldt, at det nærmest sved over det hele. Til sidst stod jeg der kridhvid i ansigtet og rystede.
Hun kiggede på mig og sagde: "du kan ikke løbe hjem, sådan som du er nu, du vil dø af kulden."
Jeg kunne høre, at hun ikke mere var gal på mig, men at hun alligevel var en, som gerne ville bestemme.
Hun var chefkok for biografrestauranten i nærheden. Hun tog mig med sig til personalets vaskerum. Der skubbede hun mig ind i brusebadet med alt tøjet på. Det tog lang tid, før mit tøj blev rent, og jeg holdt op med at ryste af kulde.
Forhænget blev skubbet til side og hun sagde: "tag dit tøj af, min ven, så skal jeg nok vaske det for dig. Bagefter hænger jeg det op i kedelrummet, der tørrer det ret hurtigt."
Jeg tøvede lidt. Hun begyndte at hjælpe mig. Da hun mærkede, at jeg var genert, sagde hun: "du behøver ikke at være genert, for jeg har selv drenge i din alder derhjemme." Der gik ikke lang tid, før hun havde taget alt tøj af mig, og forsvandt med det.
Jeg blev stående i brusekabinen og vaskede mig, indtil al lugten var væk.
Hun kom tilbage med en frottebadekåbe over armen, lukkede for bruseren og lagde kåben over mine skuldre og sagde: "den her holder dig varm, indtil dit tøj er blevet tørt." Jeg var genert og turde ikke vende mig om.
Pludseligt kunne jeg mærke, at hendes hænder gik rundt om mig og dukkede inden for kåben, og hun mumlede ind i mit øre: "lad mig se, om der en gang bliver et mandfolk ud af dig."
Hendes hænder rørte ved min tissemand, og jeg bakkede for at slippe af med berøringen. Men i stedet havnede jeg dybt imellem hendes varme og kolossale bryster. Hun blev ved med at nusse på min tissemand, og til min forundring blev den stiv, som jeg havde oplevet nogle gange om morgenen, lige før jeg vågnede.
Hun drejede mig rundt og skubbede mig ind i hjørnet af kabinen. Hun kikkede på min strittende tissemand og sagde: "den ser da ikke stor ud, men den står som en tinsoldat."
Jeg var overrasket over, at den stive tissemand kunne føles så underlig og så godt.
Pludseligt knælede hun foran mig og tog min stive tissemand i sin mund.
Varmen i hendes mund og tungens bevægelser gjorde, at min tissemand blev endnu større, og den begyndte at dunke, dunke, dunke...
Hun kiggede på den, smilede og sagde: "den prøver at stange, den lille vædder."
Min generthed var væk, og jeg skubbede min tissemand imod hendes læber. "Ooh, den vil ha mere," det sidste ord lød ikke så tydeligt, for det blev sagt med tissemanden i hendes mund.
Hun stønnede gennem næsen, og næseborene blev større, og hendes tunge begyndte at danse polka med min tissemand.
Efter en stund mærkede jeg, at kugleposen begyndte at krympe sig. Jeg følte at en varme steg op til maven, og jeg fik gåsehud over det hele. Varmen steg helt op til min hals, tungen svulmede lidt, og jeg fik blodsmag i munden.
Jeg glemte alt andet, og stønnende trak jeg hendes hoved mod mig. Jeg ville kun, at min tissemand skulle gå længere og længere ind i munden på hende.
Så skete noget jeg ikke havde oplevet før. Hver gang når hun gjorde en suttebevægelse, fik min tissemand krampe, og der begyndte at strømme noget varmt igennem den. Det kom i bølger ved hvert et skub, og det føltes som om det aldrig ville slutte.
Hendes ansigt var knaldrødt. Hun sank et par gange, før hun trak vejret dybt, og sagde med en hæs stemme: "wauh, du skal nok blive til et mandfolk, det er helt sikkert."
Jeg stod foran hende med en dunkende tissemand, som spyttede noget hvidligt slim fra sig.
Hun tog frottekåben af mig og sagde: "du skal vaske det der røde af dig." Jeg kikkede efter og opdagede, at hendes læber havde smurt rød farve på mig der, hvor de voksne mænd havde hår.
Det var svært at vaske af, men da jeg endelig blev ren og kom ud af brusekabinen, rakte hun frottekåben tilbage til mig, og vi gik ind i kedelrummet.
"Sæt dig der og vent til dit tøj er tørt," sagde hun og tilføjede, mens hun kikkede mig i øjnene: "husk nu, at du ikke fortæller til nogen om det, som skete i brusekabinen. Ellers fortæller jeg til politiet, at du stod og lurede på mig ved svinestien."
Jeg lagde mærke til, at hendes læbestift var blevet smurt rundt om hendes mund helt op til næsen, men jeg sagde ingenting om det til hende.
Hun gik sin vej og viftede med sin venstre hånd, som om hun dirigerede et usynligt orkester.
MKN
Dyppepennen