"Godmorgen Søren", den unge sygeplejerske Hanne Simonsen stak hoved ind på Overlæge Søren Overbyes kontor," kan du have en god dag, vi ses senere". Overlægen kigger op fra computeren og hans gråblege ansigt klarede op til et stort smil, "godmorgen Hanne, i lige måde".
   Søren Overby var lige blevet skilt fra sin kone gennem 20 år, det havde været en hård tid for ham, indtil han i går, fik et godt øje, til den unge flotte sygeplejerske Hanne Overby.
   Oversygeplejerske Vivian Mortensen havde ikke orienteret ham, om at hun havde ansat en ny sygeplejerske, så det var tilfældigt, at Hanne var på aftenvagt, samtidig med at Søren skulle skrive en rapport færdig, der skulle fremlægges i plenum næste dag.
   Da han var færdig med rapporten, gik han en runde på afdelingen. Han kiggede ind på værelse 7 og så en ung sygeplejerske stå bøjet over en patient. Han gik nærmere, mærkede hendes tiltrækkende duft, og så beundrende på hendes velformede krop, som formede sig i den stramtsiddende sygeplejeuniform.
   Han rømmede sig, " er der noget jeg kan hjælpe med" Hanne så op, "Nej jeg er lige ved at være færdig med at lægge det nye drop på Martin Petersen".
   Den ellers selvsikre overlæge Søren Overby mærkede en kildrende fornemmelse i kroppen, og en tørhed i munden, hans hænder dirrede let, og han måtte lægge en dæmper på sig selv, for ikke at virke for overstrømmende, da han foreslog, at de drak en kop kaffe, på hans kontor, når der var ro på afdelingen.
   Hannes stemme skælvede let, og rødmen steg op i hendes kinder, da hun med et smil på munden sagde "det kunne være hyggeligt Hr. overlæge, jeg kommer når afdelingen sover."
   Søren rettede sig op, "nu måtte han tage sig sammen, han var overlægen og skulle nødig vise svaghed overfor en ansat, han skulle opretholde sin autoritet som overlæge", men den kildrende fornemmelsen i hele kroppen, fortalte ham at det kunne blive meget vanskeligt.
   Da der var gået en halv time, bankede det forsigtigt på døren, det var Hanne, "kom ind, kaffen er klar sæt dig ned og lad os få en snak, du er ny på afdelingen og jeg har ikke truffet dig før"." Hvordan går det, er du glad for at være her", ordflommen væltede ud af Sørens mund, hans hjerte slog, så han havde en følelse af at man kunne se det på brystkassen.
   Hanne smilede," hun var godt tilfreds med situationen, hun kunne mærke at overlægen var usikker. Jeg har det fint, det er en dejlig afdeling, med nogle gode kollegaer, Oversygeplejerske Vivian Mortensen er en god leder".
   Efter et stykke tid blev Søren mere afslappet, nu flirtede han med Hanne og sagde komplimenter, hun var flere gange nødt til at slå blikket ned, og da han kom hen bag ved hende og lagde sine hænder på hendes skuldre, kunne hun mærke en skælven i mellemgulvet, heldigvis blev situationen reddet ved at klokken ringede, en patient skulle have hjælp. Søren nåede lige at sige, "at han ville bede oversygeplejersken om at Hanne blev assisterende sygeplejerske ved operationen i morgen".
   Vivian Mortensen sagde "hej" da hun kom ind i forummet til operationsstuen. Hanne stod og kontrollerede de desinficerede instrumenter, der skulle bruge ved den hofteoperationen. Den skulle gå i gang om en halv time, og overlægen skulle selv udføre den. "Oversygeplejersken formanede Hanne om at hun skulle være tilbageholdende over for overlægen, han var lige blevet skilt og hun mente at han var i en personlig krise". Vivian vidste ikke, at Hanne allerede havde et ret intimt bekendtskab med overlægen, som tydeligvis var forelsket i Hanne.
   Operationen gik i gang og efter 2 timers intens arbejde, stod de side om side og vaskede hænder. Oversygeplejersken var åbenbart blevet opmærksom på forholdet mellem Søren og Hanne, hun havde bemærket at Søren hele tide henvendte sig til Hanne og ikke hende.
   "Vivian kunne du ikke gå ned og sørge for at tage godt imod en af mine bekendte, som jeg skal have et møde med, så gør Hanne og jeg operationsstuen klar". Vivian kiggede, man sagde selvfølgelig ja, og forlod operationsstuen.
   Da døren lukkede sig bag hende for' Søren over og låst døren, han vendte sig mod Hanne og smilede. "Hvor er det dejligt, vi endelig kunne blive alene".
   "Jeg har tænkt på dig siden i går, ja jeg har ikke tænkt på andet, jeg kan kun føle dig, alt andet er ligegyldigt. Han gik frem mod Hanne kiggede hende dybt i øjnene og sagde, " Hanne jeg elsker dig", deres læber mødtes i et kys, der fik Sørens krop til at skælve.