Sammenkogt børnehave


10 år siden 7 kommentarer Blandede tekster minder den sorte firkant barndom

6Henfaldne dage
Morgenernes punktvise kulde · Smog der bølger i varmen · fra den fors... [...]
Digte
9 år siden
8Sprød natur
Sorgens karavane · salter din kind · Den varme tunge · fanger smagen · af... [...]
Digte
9 år siden
7Giftblanderske
Farver håret · Sprayer huden · Suger lungerne sorte · Injicerer botox. ... [...]
Digte · incest, selvhad, misbrugt
9 år siden
3Barndommen er et sted
Mit fritidshjem. Først husker jeg ikke andet, end at det lå på de... [...]
Livshistorier
9 år siden
4Et sted midt på sommeren
Hvor solen kysser min krop · Mærker mig med sine læber · Hvor havet b... [...]
Digte
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Olivia Birch (f. 1970)
Min børnehave lå i Todesgade. En brun træbarak, som sikkert var mindre, end jeg husker den. Den lå på en skrabet grund i Nørrebros sorte firkant, uden hverken gynger eller vipper. Kun en sandkasse. Og en forsythia som vi løb rundt om. Langs en skyggefuld mur bagerst, var udgravet et ca. halvanden meter dybt, rektangulært hul, beklædt med brædder. En sjælden gang fungerede det som badebassin. Så fastgjorde de voksne en stor, blå presenning til siderne og fyldte hullet med vand fra en udendørs hane. De fleste af ungerne var pindetynde og det kolde vand stak i huden som frosne nåle. Der gik ikke lang tid, før vandlegenes hujen og jubelskrig blev afløst af en mere tavs kamp for at holde varmen. Hårdnakkede og med blålilla læber, nægtede vi at overgive os til de ru håndklæder, påklædning og den farvetomme hverdag, når nu det blå bassin så sjældent blev fyldt.

Foran barakken lå en lille, asfalteret boldbane, som vendte ud mod Todesgade. Her fandt jeg en regnvejrsdag, hvor jeg var alene, otte våde tikroner, som jeg skamfuldt gemte i mine gummistøvler. Jeg ved ikke, hvordan det blev opdaget, men det næste jeg husker er, at en pædagog forklarede mig, at det var ham, der havde tabt pengene, og at jeg ikke måtte tage dem uden at sige noget til en voksen, selvom de lå lige der på jorden.

Sandys far - han hed Tom - kom en dag på besøg og lavede pandekager til os alle, mens vi så til. Kastede dem op i luften og fangede dem igen på støbejernspanden. Med hvid uniform og kokkehue og gnistrende brune øjne, som smilede, mens stablen af pandekager voksede.

Det er svært at sige, hvor mange unger vi var i børnehaven; jeg husker ganske få. Anders, fordi vi var kærester; min ven Sandy, hvis vildskab skræmte mig, når vi sloges; bedårende, blide Jasmin og endelig Yvonne. Hun var bleg, med en høj pande og tyndt, mørkt hår. Altid med afskallet neglelak på de korte negle. Engang kom hun i børnehave med håndleddet i gips og sagde, at det var brækket, fordi hun havde haft et ur på, som var blevet spændt for stramt fast. Så blev jeg bange for urremme.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/09-2014 15:08 af Olivia Birch (Humlebi) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 368 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.