Okay, jeg indrømmer det: jeg kan virkelig godt lide luksus! Det er altså et eller andet over at komme ind på et 5-stjernet hotel. Lige så snart du ankommer, står der folk klar til at tage imod din kuffert. I receptionen stråler al ting, og der er tjek på, hvor du skal være. Værelserne, ja værelserne, det er noget af det bedste. En fantastisk seng, et badekar, en million tv-kanaler du alligevel ikke får set. Minibaren er fyldt med dejlige sager, og på sengen ligger rosenblade spredt ud over den sirligt foldede håndklæde-giraf. Hele atmosfæren omkring dig emmer af respekt og værdsættelse. Efter at have nydt omgivelserne og udsigten fra altanen, klæder du dig pænt på, for at gå ned i hotellets restaurant. Her mangler intet! Bordet er dækket med nøje udvalgt service. Bestikket er placeret i rigtig rækkefølge, og det samme er de mange glas. Når du sætter dig, præsenterer der sig en tjener for dig, og oplyser om aftens menu. Vinen bliver skænket i glasset, og en stemningsmusik fylder rummet. På bordet står stearinlysene, og stråler, og det samme gør dine øjne. Efter at du har brugt mere tid, end du aner, på at have nydt de flot opsatte retter, der bringes dig, rejser du dig med en følelse af, at du er mere, end du er. Hvis du er rigtig heldig, kan du spankulere ned til hotellets bar, eller nyde den underholdning, der er på stedet.
Det er lidt som et eventyr, og ja, jeg nyder det virkelig. Bare det at kutymen er at skifte til pænt tøj inden middagen, det gør et eller andet ved mig. Det er nok den indre diva, der kommer frem - de små kendisdrømme, der udleves i mindre grad. Jeg vil dog ikke sige, at jeg få nykker. Jeg synes, det er vigtigt at sige pænt tak, og virkelig vise de folk, der er på arbejde omkring en, at man sætter pris på det de gør, og at man nyder det. Det sætter jeg selv pris på, når jeg er på arbejde, og på en eller anden måde gør det også bare, at man nyder det endnu mere.
Luksus og forkælelse er i den grad noget, man bør unde sig selv en gang i mellem. Ikke for tit, men bare af og til.
Det er sjovt, som jeg på den ene side virkelig nyder oplevelser som disse, og på den anden side så elsker jeg en udendørs telttur. En ferie, hvor du bor ude i naturen, og lever primitivt. Jeg elsker æstetikken i det skabte, og i det der omgiver os. Situationer hvor du overhovedet ikke behøver, at gå op i, hvordan du ser ud. Jeg er netop kommet hjem fra en uge, hvor jeg stort set ikke redte hår - og hvorfor skulle jeg også det. Det æstetiske i naturen og de oplevelser er jo netop det rå, det ægte, det naturlige. Det er også det, der gør det afslappende.
Æstetik er en sjov skabning. Man er ikke i tvivl når man ser og oplever det, men hvis man skal forklare hvad det er, så har man som oftest et problem.
For mig er begge af ovennævnte situationer æstetik, lige så vel som en bygning, en skulptur, en rose, en personlighed eller et par sko. Æstetik er lige så meget den følelse, du har, når du befinder dig i oplevelsen, samt den følelse du sidder tilbage med, når det hele er overstået. Mange af de mennesker jeg har i mit liv, er indbegrebet af æstetik; mest af alt på grund af deres handlinger!
Er det virkelig sandt, at man kan definere en følelse, blot ved at kalde den for et begreb? For mig er det en umulighed, og jeg vil til hver en tid vælge at opleve en smuk følelse end at diskutere og definere den.