Der var engang en sød og smuk pige, der elskede perler. Hun havde samlet på dem lige så længe hun kunne huske. Perlerne havde hun i en fin rød silkepose, som hun passede fint på. Ofte tog hun perlerne frem og glædede sig over dem. Hun kunne skelne dem fra hinanden. Nogle havde hun fået af sin mor, nogle af sin far, nogle af sin elskede afdøde farmor og nogle havde hun spinket og sparet i lang tid for at kunne købe.
Hun havde også Hansemand.
Hansemand var nu et stort svin. Det var hendes kæledyr. Og man kan roligt sige, at hun passede lige så godt på svinet som på sine perler. Fra hun havde fået ham, var han dagligt blevet passet og plejet og nusset. Hun havde fodret ham med hans yndlingsmad. Han blev vasket og badet med en blød klud dyppet i varmt vand. Hun mugede ud hos ham altid og sørgede for, at han fik frisk halm at sove på. I det hele taget havde Hansemand det som en lille konge dér i svinestalden. Hun talte ofte med Hansemand og han lyttede tålmodigt så længe hun sørgede for at kærtegne ham på ryggen samtidigt.
En dag fik hun en fantastisk idé. Hun ville give sit kæreste kæledyr en fin gave. Den fineste gave hun kunne finde på at give. Han skulle have et navneskilt med sit kønne og flotte navn på. Hun samlede sine perler og formede dem som et hjerte på skiltet. Hver perle limede hun fast med særlige tanker på, hvordan hun netop havde fået denne perle. Inden i hjertet skrev hun Hansemand med fin sølvskrift og i hvert bogstav satte hun de perler som hun have slidt og slæbt for at få fat i.
Næste dag skulle Hansemand have sit fine skilt. Hun gik ham i møde med sine sædvanlige kærlige ord og Hansemand gryntede fornøjet, da han fik øje på hende. Hun havde tilberedt det mad, han allerbedst kunne lide. Da hun gav ham det, huggede han det hurtigt i sig. Så strøg hun ham over ryggen og han blev rolig og lyttende. Hun hev sin røde silkepose frem og tog navneskiltet op.
- Se Hansemand, se det er til min allerkæreste gris.
Hun lagde det foran ham så han rigtig kunne se det. Så rettede han sin store krop op, snusede til skiltet vendte sig om og lagde en ordentlig lort lige midt i det. Derefter lagde han sig oveni det og rullede sig lidt. Da han rejste sig var alle perlerne gået af skiltet de lå belortede rundt i svinestien nogle var trillet væk og skiltet var fuldstændigt gået i stykker.
Pigen gik ud af stalden. Ud i den store verden, hvor der ikke var trøst at finde. Nu var hun en erfaring rigere: det kan ikke betale sig at kaste perler for svin.