Skoleklokken ringer. De andre i min gruppe rejser sig støjende og forlader klassen. Det er godt nok længe siden jeg har ærgret mig over at timen var slut! Vi har om middelalderen. Vi er blevet delt ind i grupper. Hver gruppe har fået et tema som de skal fremlægge om i slutningen af den her uge. Min gruppe skal fremlægge om riddere! Det er bare så fedt!
Faktisk troede jeg ikke riddere fandtes i virkeligheden. Jeg mener, min mor har godt nok læst eventyr om riddere højt for mig da jeg var lille, men jeg troede da bare det var eventyr. Ligesom drager og den slags! Riddere er bare så seje. Rigtige helte! Bare jeg kunne være en helt! Sådan en rigtig helt med... min tanker bliver pludselig afbrudte.
"Lad mig være" er der en der siger. Jeg vender mig om. Det er Thomas. Tøse Thomas. Han sidder bag mig i klassen. Han er ret lille, og har langt hår. Han ligner faktisk lidt en tøs. I sidste uge havde han en rød bluse på. Det skulle han aldrig have gjort. Martin og Henrik var efter ham hele dagen. Martin er selv ret lille, men han er god til at råbe højt og ret god til at finde på lede ting om andre. Henrik er bare stærk. Stærk og dum. De er ret lede de to, men det er dem der styrer klassen. Der er ikke nogen der tør sige noget når de driller tøse Thomas. Det kan jeg godt forstå.
Lige nu står de ved hans bord. Martin står foran bordet, og Henrik står bag ved hans stol og skubber den ind mod bordet så Thomas ikke kan komme væk. "Hvad så din tøs, er du begyndt at få bryster eller hvad" spørg Martin. Nogen af pigerne begynder at fnise og stikker hovederne sammen. De er i hvert fald begyndt at få bryster. "Ne.. nej" stammer Thomas. "Åh, lad os nu se" siger Martin og griber ud efter Thomas's T-shirt og trækker til. Hovedhullet udvider sig, og Martin bøjer sig frem for at se ned i Thomas's bluse. "Lad mig nu være" siger Thomas, hans stemme sitre. Det ville ikke være første gang de fik ham til at græde. Thomas tager beskyttende hænderne op foran kroppen. Martin griber ud efter Thomas's hænder, men Thomas forsøger at forsvare sig og slår ud efter Martin. Nu griber Henrik ind. Han slår mod Thomas's baghoved som flyver frem og rammer bordpladen med et højt klask. Henrik lægger sin håndflade på Thomas's baghoved og holder det nede. Martin griner.
"Lad ham nu bare være" siger jeg. Martin ser forbløffet op. "Lad ham være" gentager jeg. Pigerne stopper med at hviske og fnise og kigger hen på mig. Martin ser spørgende på mig. "Jeg sagde. Lad ham nu være" gentager jeg. Jeg syntes det er rigtig synd for Thomas, også selvom han er så tøset. Martin ser helt rundtosset ud. Han ser hen på Henrik, som helt glemmer at holde Thomas nede. Pludselig rejser en af pigerne sig. "Ja, lad ham være Martin" siger hun. De andre piger nikker bag hende. Martin ser nu endnu mere forvirret ud. Så kigger han hen på Henrik og de går ud af klassen.
Thomas sidder nu oprejst igen. Der løber blod fra hans næse. Han tørrer det væk bed bagsiden af hånden. Han ser hen på mig. Jeg smiler forsigtigt til ham, og bøjer mig over mit bord.
Efter lidt tid begynder pigerne igen at hviske. Jeg bladrer lidt i ridderbogen og finder siden der viser ridderens udstyr. Jeg lader fingeren glide ned langs siden. Min finger stopper ved ridderens sværd. "Jeg tror man ville få brug for et godt svær" tænker jeg og banker fingeren eftertænksomt mod siden. Ja, uden sværd bliver man vidst aldrig en rigtig helt!