3I morgen
Hendes pegefinger følger en af de blå streg opad. De små hår føle... [...]
Noveller
11 år siden
20Under overfladen
Elena er faktisk en helt normal pige. Eller, det vil sige, lige b... [...]
Fantasy
13 år siden
4Photoshop effekten
Hun står foran spejlet. Drejer fra side til side. Retter ryggen o... [...]
Kortprosa
13 år siden
6Et forpasset øjeblik
Min kuffert ruller skramlende over fliserne og laver unødig meget... [...]
Kortprosa
13 år siden
7Dumme Anders
Han sidder ved bordet. Foran ham ligger arket. Arket med alle de ... [...]
Kortprosa
13 år siden
1Hun er for god til mig
"Luk nu op Bettina" siger jeg og banker forsigtigt på døren. Jeg ... [...]
Kortprosa
13 år siden
4En helt går med sværd
Skoleklokken ringer. De andre i min gruppe rejser sig støjende og... [...]
Essays
14 år siden
16Et socialt og udadvendt menneske
Jeg er et meget socialt menneske. Det er ikke noget jeg bare sige... [...]
Klummen
14 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kristina Nøddebo Balle (f. 1988)
Hun står foran spejlet. Drejer fra side til side. Retter ryggen og trækker maven helt ind. Igen og igen ser hun på fotografiet som hun har klemt inde mellem spejlet og rammen. Hvis hun nu lader den nederste del af ryggen bukker lidt længere bagud og drejer overkroppen en smule mod venstre. Jo, nu ligner hun hende efterhånden ret godt. Et stykke tid står hun sådan foran spejlet og betragter sig selv. Det er en smule anstrengende at stå i den udstrakte bøjede position, og hun begynder langsomt at blive øm.

Hun retter sig op. Står nu helt afslappet og betragter refleksionen i spejlet. Rynker på næsen, bukker sig så ned og samler den brune kuvert op. Tager endnu et billede ud og klemmer det forsigtigt fast mellem rammen og spejlet, under det første. Hun lægger hovedet lidt på skrå og betragter billedet en stund. Det er et nærbillede af en køn mørkhåret kvinde. Hendes smukke ovale øjne, med de lange øjenvipper, kigger udtryksfuldt ud på betragteren og har det der særlige uimodståelige glimt. Munden er fyldig og det ser ud som om læberne skal lige til at skilles i en sensuel lyd. Hendes hud er fejlfri med den helt rigtige bronzefarve og sart rødmende kinder. Næsen er helt lige og nuttet. Øjenbrynene er mørke og i perfekt symmetri.

Hun kniber øjnene sammen og rører ganske forsigtig ved fotografiets glatte overflade. Det klæber let til hendes fingre da hun fjerner den igen. Så ser hun så på sit eget spejlbillede. Læner sig helt frem for at kunne betragte detaljerne bedre. Hendes hud bleg, og man ser efterhånden tydeligt de små rynker der er ved at komme rundt om øjnene. Hun fører en finger ned under øjet og trækker forsigtigt nedad. Rynkerne udglattes, men efterlader øjet stirrende. Hun slipper og lader prøvende fingeren glide ned over kinden. Det er en rug, men alligevel blød fornemmelse, som lod man fingeren køre over et groft stykke stof.

Så fokuserer hun på sin næse. Den er en lille smule skæv og det ene næsebord er tydeligt større end det andet. Også her forsøger hun at trykke den på plads med fingeren. Slipper igen. Frustreret flytter hun øjnene og ser nu direkte ind i et par blå-grønne øjne. Hun har altid godt kunnet lide sine øjne, men pludselig syntes hun ikke de er store nok. Hun ser træt ud. Ikke mindst på grund af rynkerne. Igen placerer hun sin finger i ansigtet. Denne gang over øjet, og hun trækker forsigtigt opad. Pludselig ser øjet vågent og oplagt ud. Hun skæver over til fotografiet. Kvindens øjne ser vågne og oplagte ud. Hun slipper og huden omkring øjet slappes igen. Så træder hun et skridt tilbage og lader hånden dale ned langs siden. Hun er blevet træt og en smule ked af det. Hun styrer ud mod køkkenet, men fortryder så og lader sig i stedet dumpe ned i sofaen.

Hendes telefon ringer. Det er Regin, hendes manager. "Hej skat. Hvordan har du det? Gik det godt med potoshoten" spørg han, men uden at give tid til svar. "Jeg bad fotografen sende dig billederne. Har du fået dem?" spørg han. "Ja" siger hun mens hun nikker. Hun har fået billederne. De kom med kurrer i morges. "Kan du lide dem" spørg han, og venter denne gang på svar. "Ja" siger hun igen og tilføjer "Jeg er vild med dem. Jeg har hængt dem op ved mit spejl. Til inspiration!"

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/04-2011 13:58 af Kristina Nøddebo Balle (Nøddebo) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 572 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.