Håbet glider bort,
tilbage står kun
de barske realiteter.

Grusom sandhed;
en virkelighed,
der kan være svær at bære.
Men du er dog en del af den,
og den bærer dig.
Lever med dig.

Sandets bløde finhed
set i lyset
fra en uendelig himmel
så sart og smukt
op mod den hårde
firkantede ufølsomhed;
en betonblok
så grim og klodset
en kolos.
Havets milde
brusende væsen;
en anden form for styrke.

På denne kyst:
krigens efterladenskaber
hæslige minder;
et massivt had,
et næsten uudsletteligt indtryk
strandet her
beskidt og slidt...

Nederlaget har sejret;
ubøjelige spor på en strand.

Grimheden udfolder sin magt
over skønheden.


Med tiden udhuler dråben dog stenen.

Tålmod vandrer uset
på denne endeløse strand.