En tom plastikflaske rullede hen over asfalten i den tomme skolegård. Den raslende lyd gav genlyd mod de høje røde murstensvægge. Asfalten dampede i sommervarmen, og den før så grønne boldbane var forvandlet til et grøn-gult, knælangt vildnis. Bag et træ sad en dreng. Hans tynde stikkelsbærben stak ud af et par lidt for store, slidte shorts. Hans engang hvide T-shirt, hang nu slasket ud over den ene skulder med store mængder jord på maven. Et dybt suk lød fra ham da han rejste sig op, han kiggede op på himlen og stak så af sted igennem det svedne græs. Stilheden hang tungt over byen.
   Der stank af øl i samme øjeblik han åbnede døren, den før så trykkende stilhed var her erstattet af en altdominerende larm. Flasker klirrede og dybe mandestemmer sang eller råbte på flere øl. Drengen sneg sig uden om stuen og op på loftet. Han satte sig på den bunke tæpper, der gjorde det ud for hans seng og kiggede sig omkring i det lille rum med de skrå vægge. Han længtes sådan væk, ikke til noget bestemt sted men bare væk. Han lagde sig ned på ryggen med hænderne under hovedet. Hullet i loftet gjorde det ud for et vindue, igennem det tittede et par små stjerner allerede frem. Han lukkede øjnene et kort øjeblik, udstødte et dybt suk og tænkte på hvordan det ville være at rejse væk. Væk fra denne lille by, væk fra faren og hans venner, ja egentligt bare væk fra dette liv. Han kravlede ned ad stigen og kiggede ind i stuen til sin far. Stuebordet var væltet og de grønne glasskår fra ølflaskerne blandede sig med det tykke lag støv der lå under sofaen og i hjørnene. Drengen sukkede for tredje gang denne aften, vurderede hurtigt at ingen ville savne ham, i hvert fald ikke de første mange timer.
   Han lagde sig ned i det afsvedne græs på boldbanen. Himlen var nu dækket af stjerner og græsset vådt af aftenens dug. Han trak vejret ind gennem næsen, kiggede op mod himlen og nød den friske luft.
   "Det var så endnu en sommerferie" hviskede han næppe hørligt til sig selv. Alligevel gav det næsten genlyd igennem de tomme gader.
   En tilbagevendende tanke kom frem i hans hoved. Hvad nu hvis han.. ej, det gik nok ikke. Men det her kunne jo ikke blive ved med at gå. Han sukkede, talte det til fjerde gang og rejste sig så op og løb tværs igennem det knæhøje græs. Han løb længe, på bare fødder igennem den affolkede by. Han vidste godt hvor de alle var henne. Campingpladsen i Spanien, han havde hørt de andre fra klassen tale om, at de skulle ned at spille bold med de københavnere, de havde mødt dernede sidste år. Han misundte dem faktisk ikke.
   Søen var lige så stille og klar, som den havde været aftenen før og aftenen før det og aftenen før... Hans natlige udflugter var snart blevet en rutine. Det passede ham dårligt. Han var mere til det spontane. Tanken vendte endnu engang tilbage. Burde han ikke... det her liv var alligevel ikke noget for ham. Han slog den væk og løb i stedet videre, længere væk. Sålæange han løb behøvede han ikke at tænke. Det var tankerne, der var de værste sådan en sommernat. Han nåede langt uden for byen, ud til stranden og endnu længere ud. Hver gang han stoppede, overmandede tankerne ham igen. Han kunne jo rejse væk. Han nåede ikke at tænke tanken til ende, før han igen satte i løb. De kunne vel ikke blive ved at følge med. Tanker har jo ingen ben, de kan da ikke løbe efter nogen. Han standsede brat op foran det gamle egetræ. Han vendte langsomt om og fortsatte nu i den modsatte retning. Hjemad. Han gik med ludende skuldre langs vejen og sommerhusene med de tysker biler og en dunst af CarryWurst, langs skoven og igennem de tomme gader med den stadig lune asfalt.
   En lastbil holdt længere henne på vejen. Efterhånden som han kom nærmere så han der stod "Bulgarian flowers" på siden af den.
   "Bulgarien" hviskede han til den tomme gade.
   Han tog fat i håndtaget til lastbilen, mærkede sine hænder trække i det, hørte låsen klikke og mærkede døren glide op uden en lyd. Han kiggede ind i det kølige mørke rum. Han sukkede, noterede sig det var femte gang den aften og vendte derefter om.
   Faren stod i døren, hev ham med ind i stuen. Snart sad han med en grøn flaske i hånden som de andre. Han lod den kolde øl røre hans læber, glide ind i munden og videre ned igennem halsen. Han lukkede øjnene, hans hoved blev stille og han smilede for første gang denne sommer, faktisk for første gang i mange somre. Han havde fundet stedet hvor ingen tanker kunne nå.