Hvepsen landede på havregrøden og mæskede sig i honning
Hvide hvepse med halvfærdige striber og to højre ben
Jeg holdte vejret og ønskede mig hjem til min halte hest
Hvor mange hastige skridt giver genlyd gennem hule huler?
Husets hasp holder alt inde
Jeg hiver i havelågen og prøver at hviske svagt
Hvepsen hviner højlydt inden grøden hældes ud
Hamrende hjerter og hujende børn dannede luftens stille melodi
Hvem haler i hestens hale inden solnedgang?
Husets hasp holder alt inde
De handikappede elsker haglenes hårde kerne
Imens giver jeg hestens halve hoved en hudtransplantation
Vise hvaler kan ikke holde hovedet koldt under himmelfarten
Hvilke himler holder da ikke højtidsbal?
Husets hasp holder alt inde
Man kender ikke til hjerter, hjælpsomhed og højfjelde
Kun halte heste og hvide hvepse
Handlingslammet sidder jeg i hjørnets yderste håb
Hvorfor sidder håbets hjerte i halsen?
Husets hasp holder intet inde