Der var marked i byen. Mennesker var strømmet til i løbet af morgenen og her ud på eftermiddagen, hvor solen stod højt på himlen, var der næsten propfyldt derude. Sælgerne råbte op, om de varer de solgte, og kunderne massede sig frem til de sælgere, de ville hen og kigge hos. Dyr, mad, klæder, våben og mange andre ting blev solgt til de ivrige kunder. Alle var glade og muntre til dette enorme marked.

Hun løb ud af døren og skyndte sig hen af de mange smalle gader. Det lange lyse hår fløj bag hende, og hendes smukke safirblå øjne glimtede i solens stråler. Hun stoppede forpustet op, da hun nu havde løbet længe. Hendes blik gled til ud siden. Hun se ned af en mørk dyster gyde, hvor solens stråler ikke nåede. Det var her, de fleste af byens fattige mennesker boede, men i øjeblikket var der vist ingen, da de sikkert sad nede på markedspladsen og prøvede at tigge sig til lidt penge eller mad.
   Hendes øjne scannede gaden, indtil hun var helt sikker på, at der ingen mennesker var der nede. Hurtigt gik hun ind af gaden, og gik så hurtigt hun kunne, mens hun så lettere nervøst rundt. De fattige var ikke altid helt ufarlige. Hun havde selv hørt en historie om en mand, der var gået ned gennem gaden og var blevet overfaldet af de fattige, der havde stjålet hans penge. Hun var ikke helt sikker på om det passede, men man kunne jo aldrig være for forsigtig.
   "Stop et øjeblik unge dame" lød en hæs mørk mandestemme pludselig.
   Hun sprang et stykke tilbage og så nervøst rundt i mørket, men kunne ikke få øje på nogen. Pludselig fik hun dog øje på et par beskidte fødder, der stak ud i det svage lys, der var nede i denne gyde.
   "Hvad vil du mig?" spurgte hun nervøst og så ind i mørket, men kunne ikke få øje på mandens ansigt nogen steder.
   "Fortælle dig noget" sagde manden med sin hæse stemme og hostede kort.
   "Hvad?" spurgte hun nervøst og fik først nu øje på hans øjne.
   De skinnede svagt inde i mørket, og så på hende med et sultent blik, eller det troede hun. Hun var faktisk ikke helt sikker.
   "Kom nærmere så du kan høre mig" hviskede han lavt og så fortsat på hende.
   Tøvende gik hun nærmere og stod lidt efter ved siden af hans beskidte fødder.
   "Læn dig frem" hviskede manden.
   Hurtigt bøjede hun sig forover og så direkte ind i mandens lysende øjne. Hun brød sig virkelig ikke om de øjne. Langsomt lænede manden sig frem, og lidt efter var hans øjne et sted ved hendes øre. Hun mærkede hans kolde ånde ramme hendes hud. Hans ånde lugtede forfærdeligt, lidt af blod englelig. Hun begyndte at blive nervøs, da han ikke sagde noget til hende.
   Hun skulle lige til at dreje hovedet, da der pludselig skete noget. Hendes skrig gennembrød den før så stille gaden. Manden havde bidt hende i halsen. Blodet strømmede ned over hendes hals og ramte jorden under hende. Hurtigt rev hun sig væk fra manden, mens blodet pumpede voldsomt rundt i kroppen. Smerten var overvældende. Hun gispede og bakkede baglæns, mens hun så ind i mørket mod hans skinnende øjne. Hans tænder havde ikke været et menneskes, ellers ville han ikke kunne have bidt hende så langt ind i halsen.
   Han havde ikke ramt hendes livsvigtige luftrør, og derfor var hun endnu ikke død og måtte derfor stadigvæk føle smerten efter hans bid. Han så ikke ud til at være færdig med hende, for langsomt rejste han sig og gik ud fra det tætte mørke. Det var ikke meget lys, der faldt på ham, men det var nok til, at hun kunne se, hvordan han så ud.
   Han havde sort kort fedtet hår, og var en utrolig mager høj mand. Ned over hans hage og videre ned af halsen og tøjet, løb hendes blod. Han åbnede langsomt munden i et ondt smil. Hun gispede, da hun så hans tænder. De var lange og spidse, i hvert fald ikke et menneskes tænder, men et dyrs. Han var ikke et menneske, og hvad end han var, ville han hende det ikke godt.
   Han nærmede sig hende, og hun var lammet af skræk, alt for lammet til at kunne løbe. Derfor kom han hurtigt hen foran hende og greb fat i hendes skuldre. Først der vågnede hun til live og kæmpede voldsomt for at komme fri. Han smilede blot grumt og med en hvæsen, fløj hans hoved frem og bed hende igen i halsen. Denne gang ramte han luftrøret. Hun gispede kort. Hendes øjne blev fjerne og huden bleg. Hun var død.

Han sugede blod i sig, til han var mæt. Han slap hende, og hendes krop faldt til jorden med et bump. Hurtigt kørte hans sin arm hen over sin mund og hage og fik tørret blodet væk, før han drejede rundt og gik ned af gaden. Han ville ikke længere blive her, men ville videre til den næste by for at finde sit næste offer.