Hun er bange
bange for mørket
bange for havet
bange for det ukendte
bange for andre
bange for sig selv
bange for livet
Ved første øjekast er hun stor
ved det næste lille
En lille pige sød og fin
er fanget
I en pige stor og klodset

Hun var lille
Modig
Stærk
Elskede havet
Elskede mørket
Troede på sig selv
Troede på kærligheden
Gik det ukendte i møde
med et trodsigt blik
hun levede i sin egen verden
Hvor intet ondt kan finde vej

hun så verden
den virkelig verden
blev bange
til den var hun alt for naiv
hun prøvede at gemme sig
flygte tilbage
de havde set den
frygten
frygten i hendes øjne
de brugte den
fik hende til at ryste,
råbe nej
de fik tåren frem

Hun løb
ville væk
men over alt
så hun kun virkelighedens onde øjne
lyse i mod hende
Hun fandt en trøst
fyldte sin tomhed og ensomhed ud
det virkede
men kun for en stund
så voksede alting
frygten
ensomheden
tomheden
og hende selv