Først din velkendte duft
Fuld af velkendte aromaer
Spreder sig ud i luften
Brænder ting og sager
Jeg hører dine tunge skridt
Gulvet knirker og knager
Du har aldrig været blid
Gulvet skriger sine klager
Jeg føler din ru hud mod min
Du holder mig i et fast greb
Selv om jeg aldrig var din
Løslad mig fra dine reb
Med lukkede øjne smager jeg
Smager forrådnelsen i din mund
Alt i mig skriger, brøler nej
Du kan ikke være sund
Men først nu, til slut jeg ser
Åbner mine øjne og falder
Du smiler og du ler
Du griber mig, mens du kalder
"Se i spejlet, og se dig selv
Spejlbilledet af dit indre
Det indre der skreg på hjælp
Du lyttede ej, så vi kæntrer"
Sanserne føler, ser, hører, lugter, smager
Og jeg ser alt der er tilbage
Men der er intet der behager
Ligger mig på knæ, hejser det hvide flag
Alting forsvinder, alting er væk
Alting blegner, alting bliver grå
Ser på mig selv i buret, jeg ser væk
Jeg rejser mig, du skriger, men jeg må gå