"Hvad er klokken?" spurgte Fritz og satte flasken for munden. Han drak en rutineret slurk og bøvsede automatisk.
   "Den er snart tre," sagde Ulla, "hvorfor det?"
   "Klokken er 15.04 - præcis," sagde Svendsen, "jeg kontrollerer mit ur hver dag, så jeg ved det."

Fritz sad og gloede lidt, mens han pillede ved etiketten på den halvtomme bajer.
   "Men hvorfor vil du vide det, Fritz?" spurgte Ulla igen, "- skal du nå noget?"
   "Hvad rager det dig, jeg ville bare vide, hvad klokken var," sagde Fritz. "Ved I hvornår Gerner kommer?"
   "Han er her nok snart," sagde Ulla og gik ind i Hildes kiosk for at købe sig en øl mere. Fritz kiggede surt efter hende.
   "Møgkælling," sagde han for sig selv og tømte sin øl. Den tomme flaske satte han ind under bænken til de to andre.
   " Der er vist ikke flasker nok til at få en bytter, hva'?" sagde Svendsen. Han havde fuldstændigt styr på Fritz' økonomi. Fritz sagde ikke noget, men kunne mærke, at han blev varmere i ansigtet, og han værdigede ikke Ulla et blik, da hun kom tilbage og åbnede sin enlige øl.

Lastbilen fra Tuborg parkerede på pladsen bag Hildes kiosk, og chaufføren læssede adskillige kasser ind ad bagdøren. Han stod lidt bagefter og snakkede med Hilde, ingen af dem kiggede mod lastbilen. Fritz følte sig et øjeblik fristet til at lave lidt diskret selvbetjening, men muligheden var forpasset, inden han kunne samle det nødvendige mod.

De sad en tid på bænken bag kiosken. I sin tid havde Hilde plantet fire små buske rundt omkring, "det hygger sådan", havde hun ment. En af dem var langsomt ved at gå ud. Ingen gad gøre noget ved det, og det kunne vel i grunden også være fløjtende ligegyldigt.

Fritz sad uroligt og kiggede hen mod hjørnet, hvor Gerner for pokker vel snart skulle dukke op. Han var også henne og kigge efter ham ude på vejen, men der var stadig ingen Gerner.

"Ulla," spurgte Fritz endelig "må jeg låne en 20'er til Gerner kommer - han skylder mig en 50'er?"
   "Glem det Fritz, jeg har kun, hvad jeg selv skal bruge - desuden skal man være en naivt fjols for at låne dig penge," sagde Ulla.
   "- Du får heller ikke noget ud af at spørge mig," sagde Svendsen. Han var alligevel også kendt for sin nærighed, så det havde Fritz ikke engang overvejet. Han havde vel sin stolthed. "Og jeg tror ikke Gerner kommer i dag, for så ville han have været her nu."
   "Svendsen dit dumme svin, ku' du ikke bare holde din kæft!" hvæsede Fritz og rejste sig. I lommen havde han en plasticpose, som han foldede ud. De tre flasker blev omhyggeligt lagt ned i den.
   Da han var nået et stykke væk, kunne han høre Svendsen råbe: "Nu skal han på flaskejagt - den fattige drukmås."
   Fritz skumlede og krympede sig lidt ved hans skadefro latter. Han ville sådan ønske, at han kunne komme med et passende svar. I stedet gik han bare hurtigere. Gerner boede ikke så langt derfra.

Han ringede længe på dørklokken og ruskede i håndtaget. Han bankede hårdt på døren og råbte
   Gerners navn. Der kom ikke en lyd derinde fra. "Hvor helvede er han henne?" mumlede Fritz til sig selv. Med et afsluttende spark på døren opgav han og gik i stedet ud for at lede efter tomme flasker.
   Han havde sin sædvanlige rute. Især busstoppestedernes skraldespande var gode. Han prøvede at ignorere Svendsens forbandede latter, som blev ved med at runge inde i hovedet. Det føltes som om folk gloede på ham, og han holdt øjnene for sig selv.
   Der var meget langt mellem flaskerne; det var som om alt den dag rottede sig sammen mod ham. Posen var stadig deprimerende let, sådan var det bare.
   I parken blev hans tissetrang for stor, og han lynede ned bag en passende busk. "Svin," lød det bag ham, og kvinden halede af sted med sit barn. "Luder", tænkte Fritz og turde ikke kigge efter hende, mens han i en fart fik lynet sine bukser. Med bagsiden af hånden tørrede han støvregnens fugtighed - eller var det ølsved - af ansigtet, og nægtede at tænke på andet end de næste øl, selvom kunne de ømme fødder konstant hviskede "træthed, tørst" .

To timer senere var Fritz igen helt blanket af, men han havde da nået at få nogle stykker af de grønne, og havde fået givet Svendsen igen for hans flabethed: "Din bælgøjede bogholder", havde han kaldt ham, og det havde gjort ham så eddikesur, at han var skredet.
   "Der fik du ham," grinede Ulla, og fortalte, at Svendsen var blevet fyret fra sit job som revisor på grund af uduelighed. "Selv en blind høne kan pikke korn".
   Fritz anede ikke, hvad hun mente og var også ligeglad. Han følte, at han var indenfor i varmen hos hende nu, for hun gav en øl, og det var det eneste han havde lyst til at lægge mærke til.

Da han kom om til Gerners lejlighed igen, var døren åben. Lyset skinnede ud i den mørke opgang og Fritz kunne se nogle mennesker gå rundt derinde. "Nå, så er han da kommet hjem," tænkte han og gik ind ad døren.
   "Hov du der, hvad laver du her?" råbte en mand. Fritz blev lidt forvirret, men følte sig i sin gode ret. Så gik det med ét op for ham, hvad det var, der foregik. På gulvet lå Gerner i en dynge af tomme øl- og whiskyflasker. Død - stendød. Nærmest tilfældigt så Fritz, at der på skrivebordet stod et indrammet fotografi. Han kunne genkende en ung smilende Gerner sammen med en køn kvinde og to børn. Gerner havde da aldrig fortalt om en familie. Fritz skubbede tanken fra sig.
   "Det var fandme en satans nitte!" sagde han og vendte om.
   Han måtte ud og lede efter flasker igen.