Kherri var i et rædsomt humør, da Illujanka vendte sent tilbage med kun en halv fyldt kurv. Hendes i forvejen rødmossede ansigt blussede op, og hun rev kurven ud af hænderne på Illujanka, der hurtigt dukkede sig, da kvindens anden hånd fløj gennem luften med retning mod pigens kind. Der kom blot en susende lyd, da hånden for gennem tom luft uden at træffe sit mål.
   "Hvor vover du at komme så sent, når du ved, hvor travlt vi har?!" skændte Kherri rasende. "Jeg kan ikke nå at bage tærterne nu. De første sultne gæster er allerede dukket op, og udenbys gæster er flyttet ind i to af værelserne. Både Camelie og jeg har været i gang hele formiddagen, og hvad har du lavet? Slentret rundt på må og få velsagtens, dit beskidte skarn."
   "Undskyld, Madame," svarede Illujanka tamt og greb sit forklæde fra knagen. "Det skal ikke ske igen."
   Kherri fnyste velvidende. "Nej, det kan jeg lige love dig for, at det ikke skal! Vi har alt for meget at se til op til markedet, så der bliver ikke flere udflugter til dig."
   "Nej, Madame."
   "Gå ud i gården og hjælp Camelie med vasketøjet. Bagefter kan du gøre æblerne klar, så jeg kan få dem bagt i morgen tidlig."
   "Ja, Madame," svarede Illujanka og skyndte sig gennem køkkenet og ud i baggården, hvor en ung pige var ved at hænge nyvasket tøj og sengelinned til tørre. Stoffet dampede endnu efter kogningen, og det prikkede i Illujankas kolde hænder, da hun trak et klæde op af kurven og slængte det over tørresnoren.

"Hvor har du været?" spurgte Camelie surt og tørrede hænderne i forklædet, der var bundet stramt om hendes smalle liv. Det blonde hår dansede om hendes ungpigeansigt, da en kølig brise strejfede dem.
   "Mor er rasende. Vi har knoklet hele formiddagen for at nå det hele."
   "Det ved jeg," svarede Illujanka og tilføjede så mere brødbetynget: "Undskyld."
   "Om jeg fatter, at mor lader dig blive," sagde Camelie ondskabsfuldt. "Du er jo ikke ligefrem til megen nytte, og du får aldrig nogen god medgift. Ingen mand ved sund fornuft vil ønske dig som hustru, det rene skind og ben, som du er. Og så ligner du oven i købet slet ikke nogen fra denne egn."
   Illujanka pressede læberne hårdt sammen og forsøgte at lukke pigens stemme ude af sit hoved.
   "Men hvis du alligevel ender som gammeljomfru, kan du jo altid tage dig af mor, mens vi andre styrer kroen. Det er vel også en slags arbejde, der kan betale din føde."
   "Hellere gammeljomfru end byens hore!" hvæsede Illujanka og fortrød straks, da Camelie sprang på hende, så de landede i det dampende varme vasketøj.
   "Tag det i dig!" skreg Camelie hysterisk og rev Illujanka i håret. Hvinende og råbende væltede de kurven og tumlede med hinanden, så de begge blev smurt ind i jord og mudder sammen med vasketøjet.

"Kan I straks holde op!" tordnede Kherris stemme over deres hoveder, og de to piger blev brat revet fra hinanden. "Stop så!"
   "Hun kaldte mig en hore!" skreg Camelie, så tårerne stod ud af øjnene på hende. "Og så slog hun mig."
   "Vel gjorde jeg ej," svarede Illujanka forurettet og rettede på den beskidte skjorte, der var en af hendes plejebroders aflagte. Det ene ærme var blevet revet op i syningen og hang løst fra hendes skulder. "Det var hende, der..."
   "Så er det godt!" hvæsede Kherri og skubbede Illujanka mod køkkendøren. "Saml vasketøjet op, Camelie, og se at få vasket mudderet af dig, inden nogen ser dig. Og du, Illu, kommer med mig!"
   "Nej! Ikke det!" hvinede Illujanka, da hun fik et hårdt skub i ryggen og tumlede ned ad de tre trin til det kolde forrådskammer. Døren blev smækket i med et brag bag hende, og pludselig var der ikke andet end stilhed og mørke, der omslugte hende. "Ikke det..."