Sortering af publikum
Læsere med hang til musikteori, længerevarende klaverkoncerter eller såkaldt alternativ musik komponeret f.eks. af nu afdøde Niels Viggo Bentzon bør anstændigvis finde en - kun for dem - mere interessant website.

Operaelskere - og jeg ved, der er voldsomt mange, både de ægte (og de fleste, der så gerne vil være det) - vil have et magert udbytte af denne lille oplevelses-epistel.

Hvis der herefter er nogle tilbage, vil jeg fortælle lidt om koncertoplevelser. Din almindelig musikalsk begavede webmaster har gennem sit livsforløb været til en del koncerter af forskellig kunstnerisk karakter og toneart. Udbyttet har generelt været tilfredsstillende. Få gange kedsommeligt, men så er der jo pausen til at forsvinde i. Sidstnævnte indebærer åbenbare fordele såsom nem garderobe- og parkeringsadgang.
Omvendt har der været store stunder af rige oplevelser, gudskelov!

Emballage
Publikums påklædning til en koncert rummer - i hvert fald for din relativ ærbødige webmaster - et særskilt vers. Man kan være "heldig" at opleve alt lige fra stærkt parfumerede og pudrede kvindelige kavalergange bandageret i thaisilke og draperet med Mikkel Ræv over anonyme grå spadseredragter til svedige t-shirts med psykadelisk tekst i hovedpine-venlige farver smurt henover syningerne.
Det såkaldt "stærke køn" har ikke så mange tekstil-varianter at byde på, men din webmasters fokus - mellem oktaverne - har naturligt (og menes afgjort naturligt!) rettet mod det modsatte køns emballage.

Opførsel
Det er mega forståeligt, at der klappes - ofte begejstret. Det er let forståeligt, at publikum rejser sig op og bliver stående under nogle af numrene. Det er derimod svært forståeligt, at store dele af publikum nærmest i ekstase skriger stående på koncertsalens stole.
"Herregud - nogle begejstrede hyperenergiske teenagere", tænker læseren. Ak nej, her tænkes på - og jeg si'r det uanset chancen for at få et emanciperet østrogenspark - mest kvinder i alle aldre (15 - 65) år. - Jeg har oplevet det - sædvanligvis smukke - køn ved talrige (f.eks.) julefrokoster, men aldrig med den grænseoverskridende og maniske entusiasme (hvis jeg skal være høflig).
Nævnte opførsel samt musikkens tonehøjde kan kun (og jeg mener KUN) have glædet enhver beskæftiget (og ikke mindst studerende) i audiologien. Beethoven havde takket for sin døvhed...

Ct.

Varianter
Musik kan nydes stortset alle steder. De store koncertsale giver sædvanligvis en fin lydoplevelse (det manglede da også bare!). Og dog. For nylig var jeg til en koncert i en stor dansk provinsbys koncertsal. Én af Danmarks kendteste rock-mamaer underholdt i et spektakulært og yderst støjende show. Det var som om koncertsalen og denne type musik overhovedet ikke matchede. Derimod - fortalte en jævnaldrende, kortklippet og grånende klimakteriesild mig i pausen - "gik Beethoven og Mozart glimrende igennem".

Denne værdifulde tekniske oplysning blev suppleret med en frivillig talestrøm om hendes datter, der for flere måneder siden havde foræret sin "gamle" mor denne billet i fødselsdagsgave. Prisen taget i betragtning (og her kunne jeg - og sikkert også Mozart - give hende fuldstændig ret) var det utåleligt at skulle vente omkr. 45 minutter udover den fastsatte starttid, før koncerten begyndte.
"Måske var nogle i orkesteret blevet dårlige?" supplerede hun artigt og stadig helt frivilligt foran mig. Mine tanker var mere i retning af, at 1-2 sniffede baner skulle have sin virkning, før vi stakkels provinsboere skulle beæres med denne top-kunstner og hendes band.

For nylig oplevede jeg så i det lokale og veldrevne kulturhus i min hjemby, at endnu én af Danmarks store kvindelige entertainere gæstede byen på talrige opfordringer (som der står i programmet... hva' f... skal redaktøren dog også finde på som grund?).

Den massive forsinkelse og ikke mindst en fornærmende (50 min.-)lang pause gjorde, at jeg igen så 1-2 baner sne forsvinde igennem nogle næsebor og et - godt nok berømt - band fnisende afvente virkningerne, forinden man fortsatte med at underholde det mere eller mindre festklædte provins publikum ( tro mig, der var stor forskel ikke bare i størrelse, men også kvalitet af festtøjet!).

Præcision
Præcision i lyd og takt og tone er naturligvis at foretrække, når man har voldtaget sin livrente-opsparing for at se og høre en given kunstner m. band i stedet for at nyde musikkens variabler i eget hus.

Måske er det i virkeligheden nemmere med Ludwig van Beethoven og Mozart. Det lyder stortset ens, hvad enten man hører det på sit hi-fi anlæg eller sidder med knitrende bolsjepose i en airkonditioneret (gudskelov for det!) koncertsal. Og man bliver IKKE skuffet, eftersom ingen af de 2 herrer møder frem in live af naturlige årsager.


Ct.


Gennem 50+ kalendersæsoner har jeg - oftest - med glæde oplevet internationale musikalske profiler i forskellige genrer. Det begreb, som programmer kalder "verdensstjerner", f.eks. Marlene Dietrich, Tommy Steele, Louis Armstrong, Eartha Kitt, Victor Borge, Robert Flack, Randy Crawford, Barry White, Tina Turner (hende med H.C. Andersen...) osv.

Disse har altid - med få minutters tolerance - overholdt tider og toner, ganske som adskillige glimrende orgelkoncerter i ind- og udland og slet ikke at forglemme ... gode gamle Mozart og Ludwig van B. givet ville have gjort det.

Takt og tone - som så meget andet i livet!

En rytmisk hilsen fra din Webmaster