Jeg har spist > 100 brunches i ind- og udland. Det skyldes flere forhold. Den væsentlige er, at jeg simpelthen godt kan lide sortimentet - for det meste!
Omgivelserne har været varieret. Fællesnævnerne har (næsten) altid været dårlige stole, ligegyldig yngre servering og mega varieret morgenmad+frokost til stigende priser.

Vi tager det sidste først. Man har den fornemmelse, at her bliver der prisreguleret både i en gros- og detailledet med særdeles regelmæssige mellemrum. Min sammenligning mellem København og Provinsen fortæller mig, at det er cirka 15-20 procent dyrere i Hovedstaden, men bestemt ikke 15-20 bedre.

Serveringen - jeg kan sagtens forstå, at den unge dame eller herre, der nærmest knalder tallerken ned i cafébordet ikke har tid og lyst til at høre om mit blodtryk (normalt, medmindre det udfordres), min friværdi, mine ønsker og længsler osv. - blot en anelse høflighed. - Det fører mig til begrebet "drikkepenge". Normalt vurderes jeg (af andre og mig selv inkl.) til ikke at være smålig. Men drikkepenge giver jeg af princip kun i helt ekstraordinære tilfælde og dem er der sørgeligt få af, men de findes gudskelov.

Og så mit hadeobjekt: Stolene. Hvorfor skal der altid vælges umagelige og stive pindestole? Selv IKEA kan præstere billige og magelige spisestole. Den mest forhadte er aWienerstolen". Jeg forestiller mig, at designeren lå i skilsmisseforhandlinger med sin snarlige ex, der var fysioterapeut.

Hvorfor bliver jeg ved at finde mig i det?

Fordi sortimentet er en herlig blanding af noget sundt (forskellig frugt, yoghurt, m.m.) og noget endnu mere herligt usundt (æg, bacon, pølser og små nuttede pandekager osv.). Det giver en sjælden balance mellem kolesteroltal og kostrelateret god samvittighed Måske er mine smagsløg programmeret til optimal smagsnydelse om formiddagen, måske ;-) !
Hertil kommer oftest forskellige af dagens aviser, der kan skimmes igennem, medens brunchen bearbejdes i min mundhule. Nogle gange adderet magasiner, hvor man kan være ganske heldig med informationsfangsten.

Da jeg oftest spiser alene, er der tid og mulighed for at betragte mine brunch-kolleger (eller hvad det nu hedder). Tro mig, der er typer!!!! - Hvilken rigdom af især yngre med forskellig påklædning og attituder. Par af samme køn og par af forskellig køn, måske som et kulinarisk punktum på en aften og nat forinden. Kvinder i alle (stortset) aldre, der hvisker betroelser til hinanden og pludselig med uregelmæssige mellemrum fniser staccatoagtigt.

Breakfast and lunch = Brunch - en herlig opfindelse!