En journalist skrev inden den årlige bogmesse 2006 i Københavns Forum, at det var det grå gulds Roskilde Festival. Jeg kan ikke sige det mere præcist!
Jeg har været på de seneste ca. 10 af slagsen. Det sædvanlige besøgstal på omkring 25-30.000 over 3 dage fortæller mig hver gang, at messen skulle flytte ud til Bella Centret. Det er utåleligt tætpakket hver gang, næsten lige meget hvornår man kommer. Årstiden (medio november) gør også, at overtøjet fylder endnu mere. Denne gang forsøgte jeg søndag formiddag ved åbningstid, men ak! Med den succes må der være råd til hallejen i BC og måske kom der så endnu flere besøgende, blandt andet med den metro, der klager over for lave passagertal.
Det kulturelle feudalsystem markeres på messen som altid. De kendte snakker med og om de kendte. Enten sammen eller sammen på en af scenerne, hvor en oftest anonym interviewer giver stikord, smiler indviet og nikker bekræftende (som en deltids-epileptiker) til svarene fra disse (oftest overreklamerede) kendiser. De fleste er medievante og derfor klar over, at det er de korte (og gerne lidt morsomme) statements, der skal afleveres fra Trane- eller Uglescenen eller hvad de nu hedder. Nogle enkelte er så selvglade i deres egen forestilling om at være "kulturradikal", høje oplagstal (i hvert fald en gang), at det næsten er ubærligt.
"Bekendelses-litteraturen" udkommer pudsigt nok altid omkring terminen for bogmessen. Så kan den viden- og sladdertørstende læserkreds passende investere i bogen som f.eks. julegave. Indholdet af de fleste af denne type er ofte selvfølgeligheder, gentagelser af almindelig kendt viden (=sladder) garneret med en enkelt eller to indiskretion, der sælger en overskrift. Adskillige "kunstnere" er blevet millionærer på dette,
Erkendt - jeg har mine sym- og antipartier. Nogle er tilpas ligefremme og balancerende i deres
kommunikation. Én af de mere berømte skandinaviske thriller-forfattere sendte mig efter vores korte snak for nogle messer siden en signeret nyudgivelse af hans bog fra det svenske forlag i Stockholm. Nogle går i store sko!
Blandt mine hadebilleder er især en, hvis næse sidder skævt. Jeg skulle gerne have sørget for det, men formentlig er naturen kommet mig i forkøbet; så vidt vides har han aldrig dyrket boksning.
En anden har netop begået en cirka 700 siders bog (gab,gab) om en lille købstad på en lille ø, pudsigt nok få kilometer fra "Hulegaarden".
Og så er der altid den udenlandske bestseller-forfatter(inde), der synes, at "Denmark" er sådant et vidunderligt lille land med kongehus, flade marker og mærkeligt sprog.
Publikum snakker som oftest kun med forfatterne, når det lykkedes dem at komme frem til bordet, hvor forfatteren med indstuderet grimasse og velvilje signerer deres indkøbte bog.
Ellers forekommer der en aura af distance mellem forfatteren og læseren, trods den massive nærhed i det "lille" Forum.
Denne - årets mega bogbegivenhed - er i essens det modsatte af, hvad bogen handler om:
"Át sidde fordybet, reflekterende og perspektiverende bag et hardcover med en varieret, dog forholdsvis lav hvilepuls!"
Kommer jeg igen næste år? "The same procedure as every year - medio november in Forum, Copenhagen, I believe for sure!"