Godt nytår, siger vi jo nu.
Jeg er vis på dette ønske ikke sigter til selve fejringen af årsskiftet, det er et ønske om, at det kommende år må blive et godt år. Fordi det ofte siges i samme åndedrag som Glædelig Jul, der i højere grad går på selve festen, hører vi det ofte som et ønske om en god fejring på linie med juleønsket. Det skal dog ikke underkendes, at mange siger det i den oprindelige betydning, altså: må det nye år blive et godt år for dig.
For hvad er årsskiftet egentlig? Nogle af mine bekendte har valgt den holdning, at det bare er et skift til en ny kalender med den rimelige begrundelse, at vi dårligt ved hvad tid er. Filosofferne har skrevet store værker om det, Einstein satte det på dagsordenen med sin relativitetsteori.
Lad os gå et skridt videre: hvad er så egentlig år, dage, minutter, sekunder? En inddeling af tiden, som vi mennesker har skabt af praktiske grunde. Vi skal vide hvad klokkeslæt vi begynder på arbejdet for at arbejdspladsen kan køre, og vi skal kunne overholde aftaler og have orden på vores liv. I det gamle bondesamfund klarede de det ved at sige, at de arbejdede til solen var under det store egetræ eller hvad der nu var holdepunktet, men nu har vi alle ure, og der hænger ure alle vegne. Vi har vores ugedage og datoer for at holde orden i dagene, og vi har vores timer og minutter for at holde orden på hver enkelt dag. På et tidspunkt begynder så den store tidsenhed, året, forfra. Hvorfor egentlig gøre et nummer ud af, at vi begynder forfra på den tidsenhed?
Tiden går jo af sig selv, og det nye år begynder uden vor medvirken. Den almindelige vending i forbindelse med nytårsskytset, at man skyder nytår ind, er ret beset noget sludder. Minutterne tikker mod midnat og den 1. januar, uanset hvor meget eller lidt vi skyder af.
Så jeg er da enig, vores inddeling af den uudgrundelige tid er menneskeskabt, men vi kommer ikke udenom, at denne inddeling gør noget ved os. Det er heller ikke så mærkeligt. Bygninger er også menneskeskabte, ikke desto mindre vækker de beundring eller afsky. Ord på papir er også en menneskeskabt kode til meddelelse, ikke desto mindre har de i varierende grad effekt på os, når vi læser dem. At tidsinddelingen med årsskiftet er menneskeskabt hindrer derfor heller ikke, at den betyder noget for os. Den vækker os til at gøre status, når året forlades og tænke over, hvad der skal ske det kommende år.
Nu skal vi så igen til at have det bageste ciffer i årstallet en tand højere, det rykker det nærmere til et punkt, hvor de to bageste cifre forhøjes. Det er kun få år siden, at de to forreste cifre rykkede sig i hvad vi kaldte årtusindskiftet. Den store grove inddeling i århundrede og årtusinder er også menneskeskabt, men den gjorde noget ved os. Man hørte om årtusindskiftet her, der og alle vegne, godt understøttet af et varsel om computersammenbrud, der viste sig at være blind alarm. Var det bare noget, der var opstået som følge af den udbredte tendens til dommedagstænkning ved et tidsskel? Det kunne tænkes, men det er så endnu et bevis på, at den menneskeskabte tidsinddeling vækker mekanismer til live i os.
Refleksen med at tænke over det forgangne år kan udnyttes positivt. Det er aldrig noget skidt at tænke over sit liv og tage det op til revision. Menneskeskabt eller ej: lad da bare et tidsskift være anledningen. Om jeg end ikke lige er nogen stor ven af skikken med at lave nytårsfortsætter, så er det da ikke så dårligt, at tænke over, hvad man vil bruge det kommende år til.
Godt nytår, kære læser!