Nu er det jul igen, synger vi.
Vel er det ej! Det er december måned med juleforberedelsestiden.
Men vi har haft det med at kalde tiden fra sidst i november til 26. december for juletiden, men juletiden er i virkeligheden fra juleaften til Hellig Tre Konger, 6. januar. På grund af alle julefrokosterne og juleafslutningerne kalder vi det juletiden, så bruger vi trekvart måned på at forberede en fest, som vi brænder af på en aften og hviler ud på to ekstrahelligdage. Før lod man julepynten og træet stå til Helligtrekonger, og denne fest den 6. januar var afslutningsfesten for julen, hvor pynten blev taget ned og juletræet plyndret.
Det var juletiden, december måned var forberedelsen.
Nuvel, det er som det har udviklet sig nu med forretningspræget jul, men når nu jeg har begyndt at skrive nogle tanker ned om denne søde juletid, hvad skal jeg så skrive? Der har været mange før mig, der har skældt ud over kommercialiseringen af julen, så det føles noget billigt at begynde at skrive om det. Ikke fordi det er usandt, men en sandhed kan gentages så meget, at det bliver en kliche.
Jeg er langtfra julehader, jeg hører til en af dem, der nyder denne tid af året, men ret skal være ret: med det stress, jag og gaveræs, som det ofte er blevet til for nogen mennesker, kan jeg vise forståelse for julehadernes følelser. Vi skulle vel bare lade julen være et pusterum, hvor vi er sammen med familien. Har vi ikke netop brug for lidt fest i den allermørkeste tid? Så ikke et ondt om julen som sådan.
Men når jeg skal til at sige noget positivt om julen, så begynder jeg at tænke mig om. For jeg mindes fra min gymnasietid, at en af pigerne i min klasse sagde:
"Gud ske lov at julen snart er færdig. Fred og kærlighed! Nu kan jeg altså ikke holde ud at høre om fred og kærlighed morgen, middag og aften."
Jeg forstår hende til en vis grad, ikke fordi fred og kærlighed er negative begreber, men fordi de ofte overforbruges især i juletiden. Det kan få det til at virke kvalmende sentimentalt.
Lad os så betragte det lidt historisk: før vi i kristen tid gjorde julen til en fest for Kristi Fødsel, så var det solhvervsfesten. Man fejrede, at dagene igen blev længere, og jo længere nordpå vi kommer, des mere betyder denne fest og jo mere fejres den. Ja, for jo mere mørkt er der jo også på denne tid.
Nu er det også i nyere forskning konstateret, at lyset gør os gladere og mørket trykker sindet ned. Mange depressive behandles med lys i dag med gode resultater. Vi har tydeligvis brug for en fest i den mørke tid, hvor det ellers på vore himmelstrøg kunne være ubærligt.
Så ingen foragt for festen i den mørke tid! Den redder os givetvis helskindet gennem vinteren.