Den søgende Fremmede
slås hårdt af slangens hale
bløder sundt under knæet
tror på Døden i buskadset

Fremmede med stønnende træk
ligger spardame, i mit ærme
betror mig til Djævlen på gaden
leger derefter med små børn

Den lyttende Fremmede knæler
for sin Gud og Gudinde
mens solen galer over månen
leder vi efter livsnydere

Den Fremmede med de grønne øjne
spiser æblet, der bar på gåden
Adam tager på Eva
jeg håber på eventyr

Tror, Fremmede du er
jeg nynner med på latteren
til grin af din klagesang
klynkende tilbage reddes af Fremmede

Fremmede, jeg og hvad mere?
Kan jeg forlange dit ansigt?
Fuldt og drukken, forsnøvler du dig videre
langs byens lejlighed

Kilder Fremmede under frygten
luk den beskidte mund med poesi
tryk på fornuften
vi kom videre

Kun, er sejt ikke slet
tror hvad solen brænder
bag den lykkelige hårnål
stak dit øjenlåg til koldt blod

Tror du på engle?

Stønnende solnedgang med ham der
troede at jeg ville forgudes
til Døden skiller dem ad
er vi stadig i live?

Tramper til den knirkende tid
livløs og uden blødende hjerte
han er stadig bange for mine ord
jeg elsker de andre, kun af trang

Leder efter trosbekendelsen
du stjal den ud af armen
du er stadig dum og grim
faldt i søen, mens hun skøjtede

Sommeren leger med skyggen
gemme i sneens fnug
driller den lidende Spasser
der ligger tungt i toppen

Han vil og gider
forstår du hvem Guden er?
Den slog sønnen ihjel
Den er lystmorder på fri fod

Dødningen ånder tungt i luften
flyver med vinden til Jerusalem
det sagde den sidste decibel
han slog mig på øret

I rendestenen, i skvulpende urin
til næsen er ej til dufte
råddent af gammel syge
hun kvæler Dronningen

I lugten og i duften
findes noget i luften
koldt og lunkent
sidder du færdig med Munken

Fra bjerget i Tyskland
finder Mongolen, Munken træt
i en himmelsky der dufter varmt af kvinde
Munken prøvede lykken, var Guden utro

Han søgte til børnene der lærte
om sol i Aalborg og regn i Århus
dalende sne lagde sig på Munken
han følte at hans krop var dum

Turde til sidst, rejse til mig
fortælle hvad sandt og at sol kun er lys
trods hans stemme smagte på ordene
lyver han altid i templet

Dér sidder nissen og skriger.

Prinsen af en hver
leger med Henrik
op i træet, slår ham på hælen
hvem er stadig tyk og grim?

Isdronning eller ej
du ligger stadig i ske
med den lidende Spasser
og den tavse Munk

Slottet falder ned i himlen
rammer dig i fjæset
du ønsker på solskin
men druknes

Prinsessen slog dig på håret
under armen
hun lagde poesi til side
romantisk endte verden ikke

Mongolen savler på mit åbne sår
brænder en myg, på foden
ligger den i saltsyre
glæder sig lykkeligt over dens rallende summen

Munken travler af sted
til templet med Guden
Den skal slettes
Den er ikke værdig

Odin sidder tungt på tronen
taber sit øje i munden
gaber med samvittigheden
han tror på skyer

Leger med lyset
flammen uddør bag geden
den stod stille og drak
af vievandet

Leder efter ordet
triller tårer i fornuften
vinduet sprænges af stuntkvinden
træls at solen spiser månen

Duen er hvid
længes efter eventyr
Noah troede på oliventræet
hvem ved om det var duen?

Kedes i røg
damper på stien
skoven dufter blødt af olie
hun synger ej mere, med hul i ryggen

Digte i ærmet.

Jeg glider i linjen
faldt ikke, men
kom videre, til
Nirvana i luften

Paradis befrugtes
æblet var skabt til synd
Guden er stædig ond og tarvelig
Den er skaber og destroyer

Lidenskaben findes i øjet
fisken slugte det nyfødte føl
kvaltes i halen
han parterede fisken ved Gabet

Natten ynder solnedgangen
han opleves med dumhed
tror at katten faldt i søvn
nej, den drømmer

Farlig, er vi bestemmere?
trods Jordens skønhed
misbruger vi Dens grimhed
tror Jorden, skabt til at dø

Ingen kom til skade.

Himlen sluger solen
nedpløkker eskimoer på åben mark
sælen spiser hanløven
jeg forklarer nutiden

Bambus i skoven
den varme regndråbe
ligner vandet i pytten
gammel jord trilles til kugler

...kun Guden!

Munken skar hovedet af Guden
med blyet i en moderne passer
flere år er gået
Guden skal ikke styrer følelser

Vred er Mongolen
han troede at Spasseren
var til at kende
Den ligner Munken

Glædelig er julen
sommeren kan ikke sammenlignes
fugter vinduet med sæbe
forår, fugle slår kraniet i stykker

Bløder i øjet
nålen stikker ud af iris
sort væske støbes til kul
du varmer godt op i fyret

Damen langer ud efter dig
læber til at bide
rødmer i vinden
næsen savler snot

Vinduet eller Mona Lisa
smiler til nysgerrige kunder
Mona var til stede på gaden
trængte til penge, kom mænd i varmen

Biblen krakelerer i præstens mund
poten slår hovedet til pulver
blander op med vand
suppe til de hjemløse

Hvem vil med til Jupiter?
Den ligger dér, tæt på vejen
mælkemanden spildte bilen
vejen smager af mælk

Prinsen køre på græsset
med vinger på bagsædet
Margrethe trister ikke
hun ønsker blot at Prinsen kan flyve

Fly falder fra vandet, mange kilometer
du blev til atomer
finder dig på himmelbjerget
hvor man er højere end vejret

Travlhed, aser med cyklen
tager DSB med en gammel stodder
han tisser i hjørnet, ned mod Damen
hun tager næsen i sky og deler kaffe

Jeg er, og du er jo
faldet i havet fra broen
svømmer med fiskene
hvem sagde at du ikke kunne?

Du skal og jeg må
gå til regnbuen med dværgen
han misunder H.C.’s halsskæg
han er til mænd og gør det i bøger

Munken er blevet indlagt på en anstalt
jeg vil åh så gerne besøge ham
man han lider af hukommelsestab
fordi Guden kan ikke tåle menneskets magt

Trods den lidende Spasser
føler jeg, at Den kun var til for at forvirre
ej til at hjælpe den syge Munk
Spasseren leger med hunden

Tavsheden er et spørgsmål
der ligger tungt i luften
venter på at blive besvaret
spørgsmål fører dig gennem livet

Han lagde sig på marken
med en eskimo som pelshue
spiste græsstrå, til han gylpede det op
til en nu, døende Mongol

Troede at vi holdt af ham
blot fordi han løste gåden, fandt Munken
men han dræbte også tiden der tikkede i uret
slog slangen på gifttanden

Du falder, jeg griner
ind i fremtiden, glæden venter
på den lysende side
hvor Munken sidder, rask og sund

Lige meget hvad der bliver gjort
skal vi alle slå dig over fingrene
du må jo ikke røre ved lighteren
gnisten tænder Døden

Løs gåden og du vil blive belønnet
med prinsessen på ærten
hun er ikke ægte, ingen prinsessekrone
thi hun faldt blot ned, fra alle de mange madrasser

Luciabrud dér på gangen
jeg sætter ild til dine farvestrålende lokker
håber på en pebernød til at sigte efter dig
du går jo igen, er du et genfærd?

Banker på væggen i mørket
hvad der er bag, vides ikke
jeg ligger og drømmer
jeg ligger og sover, med katten ved min side

Livsnydere er ej til at finde
thi de har ikke lyst til mig
de håber på historie
imens hjulet kørte

Tiden kørte med toget
hurtigere end dit blod
negle vokser ned i kødet
på dit knæ

Timer er til at glemme
du husker ikke i går
tilbragte tiden med at ønske
at jeg var en af prinsessens dukker

Underlig, du tænker kun på tanken
med og uden Munken
han er fri
han kunne flyve, skubbede prinsen ned fra en sky

Mange millionærer tygger på plastik
i en morgenstund på avisens forside
Se og Hør
Bringer dig fantasi

Strammer luften til
du kan ånde i et glas med vand fra Sortehavet
hvor jeg druknende Gudens øjne
jeg var til før Den, Den har jo altid været blind

Kan se Munken der falder
op fra stolen der gynger endnu
egentlig er han bange for at dø
men han savner Spasseren

Kongelig/uvidende.

Det hoppende pop barn
danser til Spasserens klukken
Mongolen er en sjover
han drillede bare hunden

De stumme og langsomme
kramper sammen over ilden
skal vi smage, på asken af død?
men vi nød da varmen

Luften er tung over græsset
marken falder sammen
bag dyret, som grynter
ligner en eskimo med vabler

Mongolen er en tarvelig flue
han snyder Spasseren
som troede på Døden
mon Mongolen ved det?

Munken traver efter dukken
ligner en engel i julen
den sammenligner sig mig en frø
der lider af en grim pine

Klumpede dame i bussen
falder over den hoppende mængde
triller rundt på tåen
hun ville gerne være balletdanser

Og Magasins vinduer
stråler af vidundere
julen går dem på
lad os alle skælde Dronningen ud
lad os alle skælde kongehuset ud
lad os alle skælde Guden ud
thi Guden bevarer Ikke Danmark, kun kongehuset
"søg nu alle til udgangen markeret med EXIT skilte, der er ild i mannequindukkerne...
ild...
dukkerne...
EXIT skilte...
EXIT...
EXIT..."