Hendes kærtegn er i vinden.
Hendes sagte røst er i bladenes rislen.
Lad da blot Jorden sluge mit korpus når tid er. Jeg selv går til alle mine afdøde og til Faderen.
Oh Du altings Fader:
Du som skænker i rigt mål af Din Visdom.
Sig mig da hvad er et barn uden både sin Moder og sin Fader?
I armod overlever jeg, blot for at kunne påkalde Jeres Navne, i længsel af en væren i velstand og lykke.
Giv mig hende, som mit hjerte længes efter.
Hende jeg altid har søgt.
Hende som har både visdom, skønhed og kløgt.
D