Usand
synlig
som tyngdelove,
det virker
natur
stridigt
som at køre
på to hjul
med balancen
i beholderen
for mirakler,
forbi
gående
gestalter
pedaler
buer
baglæns
bremses
fødder
forlader
fremdriften
finder sålen
kantsten,
hviler,
taler
over
styret,
til en frem
tidig
forfader
til dine
børnebørn,
hvor både
hækken
og pæretræet
vil være
meget højre,
årstiden måske
en anden,
mens vejen
og vejret
går til
stadighed
til gamle
kæresters indkørsler,
der dufter
så stærkt
af sex,
så sadel
og mellemkød
smelter sammen
i det sorte betræk.
Forhjuler
forelsket
med egerne
i solglitter.
Virker
lighederne
mellem daglig
fortryllelse
og forloves.
Ubegribe
ligheden
begynder igen,
vinker over
skulderen
og viderekører
med lårene
fulde af fryd.

- Hvor skal du hen?
- Ingen steder.