Jeg giver færgemanden de to chokolademønter
Mine ray-beans til 2500 er forsvundet i forvirringen
Og jeg misser mod det mørke der gemmer resten af min død
I baggrunden har floden lige så stille slugt både båden og dens fører
Da jeg vender mig om for at finde et turistkontor
Glammer hunden
Som ved en kædereaktion tager hvert af hovederne fat
Fra venstre mod højre går det
Tonen stiger hvergang og det tredje hoved rammer noget
Jeg tror ville kunne splintre krystal
Et skarpt knæk fra højre oplyser mig om at mine briller ikke kunne tage presset.
Efter lydretningen finder jeg dem.
Uden glas passer de bedre til det evige mørke og skrigene fra de dømte.
Jeg klapper Kerberus på skulderen, altimens jeg febrilsk prøver at huske om den gør noget før man prøver at gå igen.
Hoved nummer to snuser venligt til mine sko og nummer tre slikker mig på hånden.
Til syneladende er det etteren, der er dømtes fjende.
Det snapper efter mig, da jeg skynder mig forbi længere ind.
Mit kort viser sig at være ubrugeligt allerede efter det første hjørne, og af en eller anden grund er skiltningen mangelfuld
Jeg bestemmer mig til at vende om
At tage båden tilbage
Et skarpt bid i skulderen minder mig om
At det ikke bare er en turistrejse
At døden er virkelig