Hun er smuk som en nyplukket rose (du måber)
Åben - dekoreret med duggens dråber
Hendes lige findes ej - om du så leder længe
(Jeg lyver ikke og jeg får ikke betalt penge)

Ligeglad er hun med folks tanker og hvad de tror
Hun er fyldt med en stolthed og ære så stor
Det kan ses på lang afstand og folk de bemærker:
"Hvor er hun dog naturlig og heldig" (de kværker)

Jeg hører misundelsen og kender den osse
De ved bare ikke at JEG bør misundes som "Mosse"
Heldig jeg er hendes eneste søster at være
Jeg tager det højtideligt - bærer den høje ære

Hun behøver ingen tilbehør, hun er smuk mange steder
Hun elsker garments og alle former for klæder
Smykker og skinnene tingster hun (som en Ravn) til sig rager
Hendes hjem er stopfyldt til loftet så det brager

Hun samler på kunst og ting som hun vælger med turmult
Med nøje og besvær og med et hjerte så omsorgsfuldt
Hun har sans for det dyre men vælger med smag
Hendes udvalg af stile forandres fra dag til dag

Hendes hår er det smukkeste tror jeg nok
At hun sjældent reder det får folk til at gå i chock
Hun påstår at solstriberne reder hendes lokker
Og det stråler så jeg tror det er sandt, for pokker

Men inderst inde funderer jeg altid på
At det må være en fe som kammen i hendes lokker flå
For der sidder guld svøbt ind i hendes hår
Selv endda når solen på himlen ikke står

Hun er rolig og blid det meste af tiden
Men belag dig på tempermantet som ulmer på undersiden
Hun er som havet på den mildeste forårsdag
Rede er hun altid på bølger der kan bringe det værste slag

Hun hader at folk taler ondt om andre
Jeg elsker at hun ingen nogensinde vil forandre
Hun beskytter de svage og kæmper de stærke
Jeg er et bedre menneske omkring hende kan jeg mærke

Jeg kan slippe mig selv dybt i hendes øjne
For her er jeg tryg og der er ingen løgne
Ingen angst kan kæmpe imod hendes blidhed
Hun er mig trofast og jeg bærer hendes tillid

Hun er gavmild og krævende på en måde jeg ynder
Hun giver til alle og har næsten ingen synder
Hun tager intet for givet og deler sit sidste
Selv med dem som jeg hellere ville miste

At hun er MIN søster er noget af det bedste jeg kan sige
Hun har mit hjerte og jeg har hendes og vi er begge rige
Vi kan grine hysterisk og klæde os ud som tossede skøre
Hvis du så os ville du tro vi i hovedet var møre

Vi slæber på sten og træ der er fundet på vandets kyster
Ved strande og have overalt i verden vi lyster
På vores utallige ture og diverse færden
Har vi fundet sammen som de eneste piger i verden

Mangen en sten og gren et hjem nu har funden
Kun fordi vi ikke nænnende at lade det synke til bunden
En historie om hver enkel tingest vi besidder der findes
Fortællinger som vi begge kærligt kan mindes

Vi er kun os to der er ingen andre
Derfor er det svært at lade hende vandre
At vi har hinanden er Guds gave som vi nyder
Ingen kan tage det fra os og vi aldrig fortryder

Vi tager nuet for hvad det er - Vi ses når vi kan og har råd
Trofast kontakten vi holder - Knyttet sammen af en usynlig tråd
Breve og opringninger langt hen midt på natten
Med løfter og tårer og masser af pjatten

At du ikke er hos mig i det daglige gør ikke noget
De tider vi har sammen er en ting jeg fået
Du går med mig hvorhen jeg vandrer - du bor i mit sind
Du mærker min sol og jeg føler din kølige vind

Vi ses igen inden så længe - Min stemme ryster
Jeg elsker dig højt min kæreste eneste søster
Pas på dig selv, vær lykkelig og giv dig selv fred i sindet
Du fortjener det bedste, du er MIN søster er du lige påmindet