Jeg kender ikke mere dine tanker
Og dog var du engang min lille dreng
Du var engang min egen lille skat
Som kom til mig med glæde og med sorg
Du er endnu så lille at du græder
Og dog er der en anden som stilner din gråd
Jeg kan stadig se dine lyse krøller, min ven
Og barneduften af dig, vil aldrig forsvinde
Du bor i mit hjerte, for altid
Og dog kan jeg ikke dele dit liv med mit
Valget var svært, og synes sværere jo længere
Tiden går, en tid der ikke bruges på dig
Min trøst, lille skat, er at du er lykkelig
Og dog gør det så fortvivlende ondt
Hele mit væsen skriger efter dig
Mine øjne stirrer i blinde, søgende
For at få et lille blik af dig, en duft af dig
Og dog ebber kraften ud
Den tunge viden er som en byrde
Jeg bærer, aldrig at kunne forlade min krop
Den viden, at du er tusinde gange mile
Væk fra mig! Og aldrig
Aldrig kan jeg nå dig
Og alligevel er dine tre første år
Lykkeligt printet i mit hjerte
Bliv lykkelig, lille skat og kend dig selv
Og måske tilgiv en dag.
Din mor