Kvinden udgør halvdelen af verdens befolkning.
Livets gåde og menneskehedens fortsættelse afhænger af hende.
Hun er stærk og magtfuld, og hun er dødsensfarlig.
Hun ved det bare ikke!
Ingen ønsker, at hun skal vide det, så derfor fortæller man hende, at hendes styrke er en sygdom. En svaghed, som hun burde helbredes for.

I vore dage vælger den moderne kvinde, at ødelægge sig selv indefra for at få samfundets respekt. De, der ikke gør det, får samfundets raseri at føle. Aggression, tvang, styring og kontrol er blevet kernen i vores sociale struktur. Enhver kvinde, der ikke forvandler sig til "mand" og dermed bliver rolig, forretningsmæssig, kølig og så videre i "den dur", får ikke mulighed for indflydelse.
Følelser er bandlyst fra den regerende verdensorden. Du må ikke græde! Behersk dig!
De feminine egenskaber medfølelse, omsorg, ikke vold, fællesskab og kærlighed eksisterer kun i omhyggeligt udformede formålsparagraffer.

Verden forlanger strømlinet normalitet. Maskulin normalitet!
Svingende rytmer og en tilbagevendende cyklus er i vore dage henvist til månen. Præmenstruel er et skældsord. Tag dig dog sammen kvinde, hold så op med det pjat! Se nu at blive normal. Det betyder: Opfør dig som en mand!
Alle spørger med ægte undren, hvad der er galt. Alting er jo ordnet på bedste måde. Den systematiserede omsorg fungerer. Hvad mangler der, når ventelisterne er afskaffet, og de sociale assistenter har spidset blyanten. Mennesket må virkelig være håbløst utaknemmeligt og umuligt at stille tilfreds. Der er jo sørget for alt. Fra vugge til grav overvåges man, og den automatiske hær af hjælpere står klar i kulissen.
Svaret er, at dagens moderne samfund hungrer efter kvindelige kræfter. Børnene, de unge, de gamle tørster efter omsorgsfuld beslutsomhed. Men kvindens magt er blevet knust. Hendes herredømme, som styredes med latter og en intuitiv viden, der boblede op fra bundløse dybder i det vældige kvindelige univers, er overtaget af systemerne, og systemer ler ikke!
Fødslen, livet, døden, kunsten og kærligheden var hendes jagtmarker.
Den vilde, feminine kraft, der griber den fødende, erstattes snart helt af kirurgens kniv. Vejen, som den fødende går, helt ud til verdens ende og tilbage igen med selve livet i favnen, gøres til en sygdom og gemmes bort i en steril fødestue. Vi vil være så sikre. Og for sikkerheden betaler vi med selve livets bankende pulsslag.

Vi må befri os fra vores egen uvidenhed. Der fokuseres på vores udseende. Vi pynter os og viser os frem, men ingen vil høre, hvad vi siger. Latterliggørelsen af de kvindelige værdier har gjort dem ugyldige, som falske pengesedler, der ikke mere er gangbar mønt. Det er din ungdom, der er målestok for din værdi, og alderen afgør din værdiløshed.
Men skønhed kan ikke købes på flasker. Det skulle man ellers tro ifølge alle reklamerne. Den kommer indefra, det drejer sig om en udstråling, der kommer af personlig vækst og forvandling. En tilstand, der udsender selvbevidsthedens lys. Dens væsens kerne er ikke af denne verden.
Nu er det imidlertid sådan, at samfundet nærer en dyb angst for ekstatiske kvinder. De er alt for skrøbelige og alt for magtfulde. Når kvinder er fulde af lidenskab, udstråling, styrke og intelligens, skræmmer de mændene. Men hvad vil I have, at skal de gøre? Skrumpe ind? Blive små og svage? Leve for halv kraft for ikke at skræmme nogen væk? Det kan umuligt være en god løsning.
Denne feminine kraft fremprovokerer både vold, undertrykkelse og skræk. Man ser det over alt, hvis man er opmærksom.
Mange unge kvinder tør ikke udfolde sig frit på grund af omgivelsernes krav. De søger beskyttelse i stedet for at være sig selv og flyve frit.
Den kvindelige kraft er indbygget i os. Indtil vi erkender det og tager den frem, ligger den bare indfoldet og er helt virkningsløs. Hvis ikke man værdsætter sig selv og sine egenskaber, kan man heller ikke regne med, at andre vil gøre det.
Kvinder har desperat behov for at befri sig for deres egen uvidenhed. Vores kraft eksisterer stadig. Den er god og stærk. Verdens magt derimod er svag og falsk. Det skyldes, at magten er stjålet, og derefter er den blevet forvandlet til ren elendighed.
Vi er blevet svigtede og måske desværre allermest af os selv.
Alle fordomme mod kvinder er lagret i det ubevidste og derfor utroligt svære at få hold på. Det er også meget svært at vide, hvad man ønsker, når man hele tiden får at vide, hvad det forventes, at man ønsker.
Vi må tage udgangspunkt i vores indre kvindelige visdom og lade nye job opstå. Vi må ikke sigte for lavt. Ikke prøve at finde en maskulin niche til vores feminine kraft, men tillade den at komme ud i lyset og lade sig se fra alle sider. Vi må lede efter blidhedens styrke.

Illustration: Ragnhild Bach Ølgaard.