Der var engang en gås, en gris og en engel, som alle sammen var trætte af at være, som de var.
   Gåsen syntes, det var koldt og vådt at gå på bare fødder, og den var ked af kun at kunne sige gæk, gæk! Den ønskede brændende, at den kunne synge.
   Englen syntes, at alle folk var så utaknemmelige. De lagde aldrig mærke til, når den hjalp dem eller lavede et mirakel, og der var aldrig nogen, der sagde tak!
   Grisen syntes, at dens mad var så kedelig. Altid fik den det samme og det samme. Den ville hellere være kogekone eller måske kok og have lov til at lave lækker og sund mad.
   De mødtes alle tre helt tilfældigt på en lille kro ved landevejen.
   Englen skulle hjælpe krokonen, der havde en depression over julens komme og travlhed.
   Grisen skulle slagtes om et par dage, og gåsen boede på den anden side af vejen, hvor dens ejer, en gammel dame, nærmest havde den som kæledyr. Gåsen var den ældste og den klogeste, for den hørte hver dag, når den gamle dame snakkede med sig selv.
   Nu sad de alle tre i et lille havehus i et hjørne af krohaven.
   Gåsen var kommet gående over vejen for at se efter rådne æbler i haven, grisen boede i skuret, for et sted skulle den jo være, indtil den skulle slagtes, og englen var simpelthen flygtet ud i haven, væk fra den urimelige krokone, som sukkede og klagede hele dagen lang. Det var englens allerførste job på jorden, og den var allerede træt af det og ville helst hjem igen.

Jeg kan ikke, sagde englen. Jeg egner mig ikke til at være engel! Jorden er slet ikke, som jeg har tænkt mig.
   "Snik snak," sagde gåsen. "Succes kræver, at du gør det der skal til! Alt hvad du kan visualisere, kan du også realisere! Intet kan standse dig, hvis du arbejder af lyst! Vær det du er god til!"
   "Ja, du snakker akkurat som Skt. Peter," sagde englen, "men det er så svært, når man selv skal gøre det! Jeg kan ikke!"
   "Er der nogen af jer, som skal slagtes?" Grisen så spørgende på dem.
   "Ikke mig," sagde englen.
   "Heller ikke mig," sagde gåsen. "Min gamle dame er vegetar."
   "Så prøv at være realistisk lille Engel og planlæg et mirakel til mig!" sagde grisen.
   "Jeg vil helst ikke spises, jeg vil meget hellere lave mad. Jeg har så mange ideer til sund mad uden gris på gaflen, men jeg får aldrig lov til at prøve!"
   "Du skal visualisere dine mål," sagde gåsen. "Tingene ændrer sig ikke, vi forandrer os! Giv plads for særheder. Tilfældige sammentræf findes ikke! Intet er hverken godt eller dårligt, det er vore tanker, der gør det sådan! Alt er inde i dig selv! Visdom kommer indefra. Livet tilhører den, der står op en time før de andre!"
   "Nu bliver jeg snart gal," sagde englen. "Du snakker bare, snakker og snakker. Det er fuldstændig som at høre..."
   "Vrede er et sundhedstegn! Frihed er skræmmende, der er intet at frygte ud over frygten! Sig ja til dig selv!" fortsatte gåsen. "Men ved I hvad, jeg vil så gerne lære at synge."
   "Synge," sagde englen, "det er da ikke noget, man lærer, det er da noget, man kan!"

Grisen sukkede.
   "Engang var der en, der sagde til mig: 'Prøv aldrig at lære en gris at synge, du spilder din tid, og du irriterer grisen'. Det kan sikkert også passe på en gås."

"Jeg må ind til krokonen," sagde englen.
   "Jeg må hjem til min gamle dame," sagde gåsen.
   "Jeg bliver her," sagde grisen, for det var den nødt til.

Næste dag mødtes de tre venner igen.
   "Da jeg kom herned sagde Skt. Peter, at jeg bare skulle bede. Så ville de svare mig deroppefra. Han sagde: 'Alle bønner besvares, men bønner om forståelse er dem, der besvares hurtigst'. Nu har jeg bedt, for jeg forstår ikke den kone, men de svarer ikke deroppe. Det er, som om de har glemt mig!" Englens stemme lød fortvivlet.
   "De har sikkert travlt med julemaden," sagde grisen.
   "Alle drømme kan gå i opfyldelse, hvis man tør forfølge dem," sagde gåsen. "Find din egen vej. Den som finder sig selv opdager, at han intet mangler!"
   "I hører jo ikke efter, hvad jeg siger!" skreg englen. "Ingen hører på mig!"
   "Gode råd er en farlig gave," sagde gåsen. "Ingen kan give dig, det du vil have uden dig selv!"
   Nu var englen desperat. Den blev nødt til at prøve noget andet, end det den havde lært.
   "Hun gider ikke lave mad," sagde den, "det er derfor hun er deprimeret. Nu lukker jeg dig ud lille gris, så kan du gå ind i køkkenet og lave frokosten. Jeg laver et lille mirakel, som får konen til at sove, og gås, du må kende nogen gode opskrifter. Kom, vi går ind og gør noget alternativt!"
   Grisen tog et forklæde om maven og begyndte at skrælle løg. Krokonen sad i en stol og sov. Englen vred sine hænder, dette her var helt udenfor reglerne, og gåsen satte krokonens briller på næbbet og læste op af kogebogen.
   "Nu laver du mad," sagde den til grisen, "men jeg skulle jo også gerne lære at synge!"
   "Så prøv da," sagde grisen og slog 6 æg ud i en skål. "Hvad var det, du sagde før? 'Ingen kan give dig det uden du selv!' Prøv nu!"
   Englen så skeptisk ud, men så slap den et lille mirakel løs uden at få lov. Den vendte blikket mod himlen og sagde:
   "Undskyld, men det var altså nødvendigt."
   Gåsen åbnede næbbet og begyndte at synge. Den dejligste æggekage snurrede og boblede på komfuret. Krokonen strakte sig og snusede ind.
   "Mad! Mad, som jeg ikke selv har lavet. Vidunderligt. Jeg må have en skytsengel. Tak, kære lille engel, tusind tak. Hvor er jeg glad. Endelig er der nogen, der gør noget for mig." Hun rejste sig og klappede grisen på hovedet. "Du skal aldrig nogen sinde slagtes. Du skal arbejde her i mit køkken. Men hvem er nu det, der synger dejlige julesalmer? Kæreste gås, du må komme og synge for gæsterne hver lørdag eftermiddag i hele december, og nu skal vi alle sammen spise den dejlige æggekage med løg og tomater og helt uden bacon, for det feder, og nu vil jeg på slankekur og se at blive i godt humør igen."
   "Det umulige tager blot lidt længere tid," sagde gåsen, og så spiste de æggekagen.
   Englen smilede bare. Den hørte igen sfærernes musik i sin øresnegl.