En gang for længe siden stod en stor, dyb, og mørk skov med sine flotte bøgeblade vendt mod solen. I midten af skoven stod et tårn, der var så højt at det ragede op over skovens mange træer. Her boede en gammel mand i ensomhed. Han var blevet dømt til sin ensomhed, for han havde gjort noget han ikke måtte. Derfor var hans straf altid at skulle bo i tårnet i skoven. I bunden af tårnet var der så mørkt at kun en muldvarp eller en flagermus kunne finde rundt. En gang i mellem kom der nogle mænd i sorte kapper på besøg. De havde mad og tøj med til den gamle mand. Mændende talte aldrig til den gamle mand for han måtte ikke tale med mennesker og mennesker måtte ikke tale med den gamle mand.

Den gamle mand havde så småt vendt sig til at være alene. Han tilbragte hver dag oppe i toppen på tårnet. Når han sad der oppe kunne han nemlig se langt ud over træerne som forsvandt i det fjerne på alle sider af tårnet. Han kunne se fuglene flyve over træerne.
   "Åhh," tænkte han, "hvem der bare kunne flyve som en fugl og sikke mange ting jeg så ville have oplevet."

En dag mens han sad og drømte, landede en lille fugl i vinduet i tårnet. Den lille fugl var ikke som de andre fugle. Den fløjtede så smukt at den gamle mand begyndte at græde. Han havde aldrig hørt noget så smukt før. Den lille fugl var prydet med flotte fjer der tilsammen dannede et helt maleri af flotte farver. Den gamle mand så at den lille fugl var meget tynd og sulten. Han sagde derfor:
   "Kære lille søde fugl, du ser så sulten ud. Hvis du vil komme her og fløjte for mig resten af mit liv vil jeg give dig mad hver dag så du ikke skal sulte."
   Den lille fugl blev meget glad og svarede:
   "Kære gamle mand. Ja, jeg vil meget gerne komme og fløjte for dig resten af dit liv, men du skal vide at jeg indeni er en prinsesse som blev forhekset for mange år siden."
   Den gamle mand blev overrasket, da han aldrig havde set en forhekset prinsesse før og spurgte derfor:
   "Hvad mener du, kære lille fugl?"
   Den lille fugl svarede:
   "Du må aldrig få mig til at græde," svarede den lille fugl, "for da bliver jeg forvandlet til sten og mine tårer til blomster."
   Den gamle mand lovede den lille fugl aldrig at få den til at græde og således levede de et stykke tid. Den gamle mand bragte lækkert tilberedt mad til den lille fugl, da han ikke havde andet at lave. Den lille fugl sultede aldrig og sad altid i vinduet hos den gamle mand mens den fløjtede den smukkeste sang ud over skovens træer. De blev så glade for hinanden at den lille fugl kunne sidde på skulderen af den gamle mand og den gamle mand kunne give den lille fugl mad fra sin hånd. Den lille fugl fortalte den gamle mand om alle de ting den oplevede og på den måde levede de gennem hinanden og gjorde hinanden glade.

En dag blev den gamle mand meget syg. Det var lige før den lille fugl begyndte at græde, men den gamle mand sagde:
   "Lille fugl, du må huske ikke at græde, fløjt i stedet for mig, så bliver jeg snart rask igen."
   Således var den gamle mand syg et stykke tid.
   En morgen kom den lille fugl flyvende og satte sig i vinduet og sagde:
   "Godmorgen, gamle mand."
   Men den gamle mand svarede ikke. Den lille fugl fløj hen og satte sig på skuldrene af ham, og sagde højt i øret på ham:
   "GODMORGEN, GAMLE MAND."
   Men den gamle mand var død. Den lille fugl blev meget ked af det men græd ikke, fordi den endnu ikke kunne forstå hvad der var sket. 3 dage senere kom mændene i de sorte kapper, som de altid havde gjort og fandt den gamle mand død. Den lille fugl blev meget forskrækket fordi der pludselig var nogle der fjernede den gamle mand. Den lille fugl fulgte efter mændene der bar på den døde, gamle mand. Til sidst så den lille fugl at mændene begravede den gamle mand på kirkegården. Da mændene var gået fløj den lille fugl ned på gravstenen hvor den sad og fløjtede for at få den gamle mand tilbage. Men den gamle mand svarede ikke, fordi han var død og lå begravet dybt nede i jorden. Til sidst forstod den lille fugl at den aldrig ville se den gamle mand mere. Den blev så ked af det og begyndte at græde. For hver tåre blev den mere og mere til sten og hver tåre blev til smukke blomster på graven.
   Kommer du en dag forbi et smukt gravsted med mange blomster og en lille fugl på stenen, så kender du historien.