"Koster normalt" eller "normalt koster"

Begge dele kan nok bruges. Og begge bruges i praksis.
Men problemet bliver tydeligere hvis man laver andre eksempler:
"Ved du om hun synger godt?"
"Ved du om hun godt synger?"
Her er det klart at den første er den rigtige.

Dit næste tilfælde:
Hvis der nu står:
"Jeg vidste ikke om jeg kunne gøre det"
Jeg vidste ikke om kunne gøre det jeg"
Hvilken rolle har ordet "selv?"
Er det en udbygning af "jeg?"
Så "jeg selv" er en sammenhængende personbetegnelse?
Sådan at "Jeg selv" = Blomme99.
I det tilfælde skal jeg selv stå først.
Men i praksis ser vi at man ved at gemme "selv" til sidst kan fremhæve betydningen af hvad man er i tvivl om. Om man virkelig kan klare det selv.
Jeg vil mene at begge også går her.

Den sidste:
Jeg kommer snart hjem.
Jeg kommer hurtigt hjem
Jeg kommer hjem snart
Jeg kommer hjem hurtigt.
Begge tilfælde fungerer fint, synes jeg.

Men siger vi:
"Jeg kommer hurtigt løbende hjem."
"Jeg kommer hurtigt hjem løbende."
Her er første eksempel bare anden måde at sige at man meget snart er hjemme.
Men den sidste er for at fremhæve at man til alles overraskelse løber. (Man plejer jo at kravle!)

"Jeg kommer snart hjem" handler om at man til alles overraskelse kommer hjem efter sin lange rejse i Afrika. Det er stedet "hjem" der er sagens kerne. Ikke så meget tempoet det sker i.
Men "Jeg kommer hjem snart" handler om at naturligvis kommer man hjem - det forbavser ingen - men det sker sørme snart. Ikke først om et år.

Jeg kan ikke sige at jeg kan en helt generel regel. I vort sprog er vi vant til konkrete eksempler, hvor man må balancere i det enkelte tilfælde.

En ting er talesprog, noget andet skrivesprog. Sådan var det før i tiden, nu er det mere uklart. Talesproget har man aldrig helt kunne tøjle, men i skolerne har man gjort sit bedste for at banke faste og logiske regler ind i hovedet på eleverne. Sådan er det vel stadig, men det er nok noget friere, nogen vil sige mere sjusket i dag. Skrivesproget nærmer sig talesproget.

Jeg tror, at enhver med nogenlunde sprogsans kan slutte sig frem til hvad der er korrekt sprog. Det kan du jo selv, ellers ville du ikke tænke på at stille spørgsmål. Så hvis du sidder på et offentligt kontor eller et andet sted hvor du skal udforme offentlige skrivelser, så er det nok bedst at lægger sig efter helt korrekt sprogbrug. Skal du derimod skrive rent kunstnerisk eller almindelig brevveksling så er det bedst at lægge sig så tæt op til talesproget som muligt, og det er ikke altid så logisk. Er det ikke dejligt at får et brev fra en ven, og høre hans stemme i det.

Jeg skriver en del sammen med en amerikansk ven, og mit engelsk er langt fra fejlfrit. Så har jeg spurgt vennen om mine fejl generer ham. "Nej tværtimod." svarede han. "Sådan taler du jo, og så er det som at høre din stemme."

Kåemer

Jeg vil som Kåemer anbefaler dig. Lad din sunde fornuft og egen sprogopfattelse råde, da det formodentlig ikke er større juridiske udredninger, du skal præstere.

Dog kan du her i nedenstående link under afsnittet "syntaks" finde svar på dine spørgsmål.
http://www.almensp...men_grammatik.htm

Med venlig hilsen
Kattegat

Det var dejligt meget noget svar. Tusind tak til jer alle tre! :)

Det burde ikke være svært at finde et ords rigtige placering i en sætning. I ovenstående eksempel
"Jeg kommer hurtigt hjem" betyder hurtigt, at personen skynder sig med at komme hjem. Hvis der derimod står
"jeg kommer hjem hurtigt", synes jeg, det betyder, at personen skynder sig med kunne komme hjem.
Eller hvad? Det er nok et spørgsmål om læserens egen måde at tænke på, så hvad der er rigtigt for mig behøver ikke at være rigtigt for dig

Tegnsætning kan gøre en hel del ved en sætning. Jeg bruger lige Dinos eksempel:
""Jeg kommer hurtigt løbende hjem."
"Jeg kommer hurtigt hjem løbende.""

For mig betyder den første sætning, at personen kommer nærmest sprintende hjem. Ikke "hurtigt hjem", men "hurtigt løbende". Den føles for mig lidt akavet, det er dobbeltkonfekt, men kan glide ned.

Den anden derimod er rent vås, som den står. MED MINDRE man sætter et komma før løbende. Så bliver udsagnet, at personen kommer hurtigt hjem - i løb faktisk. Eller over tid ...?

Det har også noget at gøre med musikken i sproget. Hvilken del af sætningen ønskes fremhævet. Er det JEG elsker hende, jeg ELSKER hende eller jeg elsker HENDE? Som klassisk sanger har jeg en rytmisk uddannet repetitør, men min hovedfagslærer er klassisk uddannet. Så hos repetitøren synger jeg noder og ligesom der står. Hos min hovedfagslærer lærer jeg at lave kunst. Hos ham er en vis fortolkning af musikken i orden, hvis det bidrager til at formidle budskabet.

Det er det samme i sproget. Når man har lært sit sprog og kender det godt nok til at ønske at eksperimentere med det som fx forfatter, så kan man enten skrive så korrekt som muligt (hvilket helt sikkert vil glæde en god del læsere) eller man kan gå i den anden grøft og blive totalt eksperimenterende (hvilket også glæder mange). Vil man derimod både lave kunst og ramme så bredt et publikum som muligt, skal man nok finde balancen mellem de to yderpunkter. Og det er her, at sprogfornemmelsen - den dér uhåndgribelige ting, der fortæller dig, hvad meningen skal være i den pågældende sammenhæng - træder til. Den vigtigste at gøre tilpas er dig selv. Med mindre det gør det helt uforståeligt for andre, hvad du skriver, så blæs på, hvad de mener. Du laver kunst, og hvad der er kunst er som bekendt individuelt.

"Jeg kommer hurtigt hjem løbende.""

Denne sætning er ikke helt forkert, trods alt.
Hvis manden har ringet og meddelt at bilen er gået i stå, så kan han bringe konen til at indse at det ikke er fordi han trækker tiden ud. Han gør skam sit bedste for at komme hjem.

Hej
Det her er virkelig en spændende diskussion, i hvilken rækkefølge skal ordene stå? Skal de overhovedet med? Den klassiske:" Jeg er^ contra "Er jeg?"Ofte når jeg læser mine ældre tekster, finder jeg ord der kan slettes. Eller netop ordstillinger der kan ændres. Den slags er ofte svært at spotte lige når en tekst er skrevet.