Lasse og jeg skulle snakke om tingene i går. Det gik vildt for sig. Vi blev enige om at stoppe omkring midnat, og på en eller anden måde forsonedes vi igen.
Jeg kom af med en masse ting og har haft det meget bedre i dag. F.eks. kom jeg af med, at jeg var bange for, at vores forhold ikke kan holde til et barn. Men det gør det, det ved jeg nu :)
Det var bare så dejligt at 'snakke' om tingene.
Om natten drømte jeg, at vi var uvenner, og jeg var ked af det, da jeg vågnede, men jeg blev hurtigt glad, da det gik op for mig, at vi var venner, og alting var godt. Og mit humør blev kun bedre, da Lasse annoncerede, at han ville blive hjemme i dag, fordi det havde været så vildt i går. Jeg tror aldrig, vi har skændtes så voldsomt før.

Da vi tog formiddagsluren drømte jeg, at Lasse gik fra mig, og at hans søster, som ikke er den søster, han har i virkeligheden, havde vidst det i noget tid. Han havde snakket med hende og nogle andre om det, og havde overvejet det i meget lang tid, og jeg havde slet ikke vidst noget. Det var en virkelig ubehagelig følelse.
Det viste sig så, at søsteren var forelsket i mig, og vi indledte et forhold. Vi havde sex med en mand, og jeg flirtede og lavede aftaler med de fleste mænd jeg mødte, med henblik på at komme i seng med dem, og jeg nød, at Lasse ikke havde nogen at gå i seng med, og at jeg havde mange, og nærmest allerede en kæreste - søsteren. Så var der noget med en eller anden kulisse-agtig by, hvor søsteren og jeg blev fanget på loftet i et tårn eller sådan noget. Nå, men det var en skummel drøm. Specielt følelsen, da han gik fra mig og følelsen af at vide, at han havde snakket med andre om det bag min ryg og ikke havde sagt noget i så lang tid.

Jeg håber, at jeg aldrig, aldrig, aldrig nogensinde kommer til at opleve noget lignende i virkeligheden.

Resten af dagen er gået meget godt.

Jeg fik sagt til Lasse, at jeg også godt kan forstå, at det er hårdt for ham at være startet på et nyt sted, og det virkede som om, han var glad for at høre det. Han skifter i øvrigt linje på mandag. Til noget, der passer meget bedre til ham. Det er jeg glad for.

I morgen er der sådan noget ryste-sammen-noget med overnatning og den slags. Lasse fik at vide, at han nok godt kunne undgå at komme til at sove der, når han nu har et barn. Han gider det overhovedet ikke. Han snakkede med hans rigtige søsters kæreste, som også går der, og som sagde, at han egentlig ikke gad det og nok blev væk. Da Lasse havde lagt på snakkede vi lidt om, hvor mange lektioner det var, og "er du helt sikker, du skal jo ikke pjække så meget allerede" og den slags, og så på et tidspunkt sagde Lasse: "Så er det vedtaget! Jeg bliver hjemme i morgen!" Lol :) Jeg er ikke glad for, hvis han begynder at pjække for meget. Jeg tror, han kan få en uddannelse, han bliver glad for, hvis han holder ved. Jeg tror nu heller ikke, det er det, han begynder på. Jeg kan da også godt forstå, at han ikke gider sidde og blive 'rystet sammen' med nogle teenagere, han ikke har noget til fælles med og ikke har nogen intentioner om at lære at kende.
Det bliver godt, når han skifter. Der er mange flere 'ældre'. Altså på vores alder og op til tredive, og måske lidt ældre. Hans søsters kæreste er vist toogtredive. Og mange af dem på hans hold skulle være flinke. Det er den samme linje, Lasse skal over på.
Nå, men angående i morgen; når det er sagt, det der med, at han jo ikke skal pjække og den slags, så er jeg i virkeligheden lidt lettet - og glad. En dag mere sammen virker rar, og så er der kun torsdag, hvor han skal afsted, for han har fri fredag :3 :3 :3 :3
Jeg er lettet, fordi vi skal til fem-ugers-tjek med Lillemanden i morgen, og der noget, jeg er kendt for, så er det i hvert fald ikke at være god til at gøre tingene alene. Så hele den lille familie drager afsted i morgen - uden kat ganske vist.
Og uden græshoppe, for sådan en har vi fået. Eller den er kommet af sig selv. Jeg aner ikke, hvordan den er kommet ind ad et vindue på fjerde sal.

Jeg aner ikke, hvad forskellen på 'af' og 'ad' er. Jeg forestiller mig, at det er noget med bevægelse, men vi måtte ikke lære det i folkeskolen. Jeg kan tydeligt huske det. Den eneste gang, jeg var tæt på at lære det, mente læreren, det var for svært for os. Og jeg sad bare og cravede efter grammatisk viden. Men jeg har aldrig undersøgt det siden. Og jeg har studeret lingvistik... Lol!

Nå... Bum bum... Hvad var det nu, jeg ville skrive?

Mine indlæg bliver altid alt for lange. Jeg burde skrive noget tiere, så de ikke bliver så lange. Men på den anden side er det ikke så meget til at genlæse, det er mere for bare at komme ud med tingene.

Jeg synes, jeg skriver alt for langsomt. Mine fingre kan slet ikke følge med mine tanker.

Okay! Jeg ville skrive, at jeg har fundet mig en ny hemmelighed. Men først skal jeg lige fortælle færdig om vores dag.

Lasse følte sig truet af Bitterfissen. Det spurgte jeg ham, om han gjorde, og det gjorde han. Så ville han læse den, så det er han gået i gang med. Vi kom i den forbindelse til at diskutere lidt ligestilling. Han er altid så fornuftig og kritisk. Jeg kunne overhovedet ikke forholde mig kritisk til det, Maria Sveland skriver i Bitterfissen, men ligeså snart Lasse så på bogen, kunne han komme med nye vinkler, og så sad jeg, en grøn feminist, og nå ja, det var da også rigtigt, og det havde jeg ikke lige tænkt på, og du har da også ret. Og så var jeg ikke feminist mere - eller det vil sige, jeg ved ikke, hvad en feminist er. Jeg synes bare, folk skal tage at slappe lidt af, drikke en kop the og læse en god bog, og så være flinke ved hinanden. For det er jeg jo supergod til selv. Men det synes jeg altså, folk burde! Og man må da godt synes sådan noget, ikke?

Anyways. Lasse gik i gang med Bitterfissen, jeg fik læst Dagpengeland færdig og gik i gang med Svend Åge Madsens 'At Fortælle Menneskene'. Wow. Det er syret. Jeg læste alle Harry Potter-bøgerne for et år siden, så har jeg læst Artemis Fowl, haft en lang læse-pause og nu Bitterfissen og Dagpengeland - ikke de mest avancerede bøger - og så går jeg bare lige i gang med diverse misfostre, tragiske fødsler og... Ja, jeg ved sgu ikke. Jeg giver den lige en chance. Den er ikke sådan voldsomt tungt skrevet - det kan jeg godt lide lige for tiden - men handlingen eller hvad det er, er vist lidt tung. Ej, jeg ser på det.

Og nu til min hemmelighed. Jeg prøvede jo at holde Bitterfissen hemmelig for Lasse. Jeg vidste bare, at han ville tro, at min krise hang sammen med den. Og det gjorde den jo ikke! Den blev muligvis fodret lidt, men altså... Jeg kunne i hvert fald ikke holde den hemmelig.
Nu er jeg så begyndt at høre klassisk musik. Det startede i lørdags, hvor jeg var helt ude af den over mig og Lasse og over, at Lillemanden var helt urolig. Jeg søgte lidt ind i mig selv med musikken.
Jeg kunne godt tænke mig at være sådan en kvinde, der havde et badekar på badeværelset - hvor der var plads til en pusleplads ved siden af vasken - i hendes og hendes kærestes eget hus, som de selv havde sat i stand, og så ligge i badekarret og lytte til klassisk musik, læse bøger og drikke the eller champagne eller hvidvin, alt afhængigt af, hvornår på dagen det foregik, og hvilken bog, der blev læst. Hvis jeg var sådan en kvinde, ville jeg gå til klassiske koncerter, og jeg ville gerne gøre det alene, hvis det var nødvendigt, og jeg ville også gå til operaer, og jeg ville slæbe Lasse med til mindt éen opera. Det skal bare prøves...
Og jeg ville tage en bachelor i æstetik og kultur på Århus Universitet, og jeg ville gå på kunstmuseer, og jeg ville måske tage en kanditat i design eller kunst eller journalistik eller æstetik og kultur eller noget andet fint, og jeg ville læse en masse bøger, og jeg ville finde mig en job, hvor jeg tjente penge nok til ikke at skulle tænke over, hvis jeg ville havde en ekstra ammeBH, noget ammetøj, nogle bøger, en slynge, nogle søde pudebetræk fra HM eller noget andet. Jeg kunne bare bestille det. Ja tak! Ind ad (se, bevægelse - fremgang på en måde) postkassen. Lige der. Ned på posthuset og hente en masse pakker med slynger, lækkert, økologisk ammetøj, og så lige et smut forbi biblioteket, for sådan en kvinde tænker trods alt lidt på miljøet og vil gerne støtte op om bibliotekerne - det kan være, hun kunne arbejde der. Nok mere på et museum. Ikke Aros. Et andet museum. Måske det i Hjørring. De har Poul Anker Bech. Jeg ELSKER hans billeder! Men nej, det skulle nok være finere end det i Hjørring. Sådan... Louvre måske. Jeg har aldrig været der. Jeg ved ikke engang, hvordan det staves.
Åh, jeg gad godt til Firenze med min mor en dag.

Nå. Men min hemmelighed er altså klassisk musik.
Jeg er bare så skide dårlig til at holde på hemmeligheder.
I dag blev Champagnegaloppen sat på for fuld knald, imens jeg drønede rundt i stuen med Lillemanden i favnen for at få ham til at sove. Det lyder muligvis vildt, men det virkede. Jeg drønede heller ikke. Jeg sad lige her. Foran computeren. Men han blev vugget med samme energi som den i Champagnegaloppen! Det er så sjovt. Jeg elsker Champagnegaloppen. Jeg kommer konsekvent til at tænke på Monte Carlo.
Jeg aner ikke, hvad jeg skal høre af klassisk musik. Jeg har hørt noget Vivaldi og Schubert. Hm hm hmm... Jow jow.
Jeg ved i øvrigt ikke hvorfor, det skal være en hemmelighed. Jeg synes måske, det er et stort skridt i min personlige udvikling. Jeg har altid været fasineret af klassisk, symfoniorkestermusik. Min klarinetlærer spillede i Søndejyllands Symfoniorkester. Jeg elskede selv, når hele musikskolen skulle spille sammen. Det giver et kæmpe sus at være så lille en stemme i noget så stort, der harmonerer på helt fantastisk vis - altså på musikskolevis.
Min farmor tog mig flere gange med til Sønderjyllands Symfoniorkesters nytårskoncert. Jeg vil høre hende, om vi ikke skal gøre det igen, når Lillemanden er blevet stor nok til at blive passet. Han kunne måske være hjemme ved min mor imens. Jeg har allerede planlagt det hele, og der er nok halvandet år til ;)
Men som sagt, jeg ved ikke, hvorfor det skal være en hemmelighed. Jeg føler mig bare lidt skør.

Min tanker flyver afsted. Jeg når aldrig at pointere, hvad jeg gerne vil. Øv bøv.

Min dejlige mand - åh, det er så irriterende, man ikke kan kalde en mand for en mand uden at blive beskyldt for at være gift - ligger og sover på sofaen. Der er jo ikke så smart. I seng med os, tror jeg sørme :)