Hurra! Penge på tirsdag! Så kan vi få betalt de regninger, vi er begyndt at få rykkere for!
Og så er jeg vist nok på kontanthjælp. Suk... Nå, men det er vel ok.

Svigerfar kørte mig derop, mens svigerinde holdt øje med Lillemanden. Vi var væk i fyrre minutter, og da vi tog afsted var han blevet overtræt, og da vi kom hjem, var der helt stille, og han lå og blundede i hendes arme. Og hun har ingen erfaring med spædbørn! Fedt :)

I går var Lasse hjemme, og vi var ved lægen med Lillemanden. 5000 gram, 64 cm, og alt er i den skønneste orden. Hun var - som alle andre - imponeret over, hvor meget han kan løfte hovedet allerede, og hvor stærk han er i nakken.
Hun smurte hans granulom med noget ætsende noget. Lapix eller Napis eller Nissepis eller sådan noget. Hun ramte ved siden af, så der kom noget ætsende noget på huden på navlen også. Jeg lagde mærke til det, fordi jeg havde læst, at det ætser og godt kan gøre ondt, men hun nævnte det ikke, og jeg stolede på hendes autoritet.

Lillemanden begyndte at skrige under undersøgelsen, hvilket jo er forståeligt nok. Jeg spurgte lægen om nogen ville få ondt i røven, hvis jeg ammede ham lidt i venteværelset, inden vi gik, og det mente hun ikke.
Da vi kom ud, sad der sådan en bøvet type, som jeg ikke gad sidde og svinge med brysterne foran, og eftersom Lillemanden stoppede med at skrige i det øjeblik, vi trådte ud i venteværelset, gik vi bare.

Han faldt til ro og begyndte ligefrem at sove igen, så vi gik ned på biblioteket, hvor Lasse skulle finde nogle bøger om planter. Jeg fandt Memoirs of a Geisha - den er på dansk, jeg kan bare ikke huske, hvad den hedder - og så fandt jeg Fluernes Herre. Ham der Svend Åge Madsen bliver lige lagt på hylden indtil videre. Jeg fandt også en bog: Træn Din Kat. Som om, jeg kommer til at træne hende. Yeah right. Jeg var også lige ved at slæbe bøger om at sy, strikke og hækle med hjem. For det kommer jeg jo igang med! Næppe. Så jeg tog dem ikke. Men jeg tog kattebogen.

Ok. Så gik vi lidt rundt. Nede ved havnen og sådan. Jeg ammede Lillemanden på en bænk. Vi købte ind, og på vej ind i butikken så Lasse vennen igen. To gange på fire dage, og de har ikke set hinanden i fire år. What are the odds!?

Lillemanden vågnede i butikken, og vi skyndte os ud og hjemad. Jeg tog ham op og gik med ham i dynen hele vejen hjem, fordi han begyndte at græde.
Da vi var tæt på at være hjemme, sagde han en lyd. Det lød helt forfærdeligt. Et rigtigt hyl. Vi skyndte os hjem, og jeg skyndte mig op i lejligheden med Lillemanden, mens Lasse satte barnevognen på plads og slæbte varer og biblioteksbøger op.

Da jeg kom op i lejligheden, skiftede jeg Lillemanden, og mens jeg skiftede ham skreg han, som jeg aldrig har hørt ham skrige før. Virkelig intenst. Der løb tårer ned i hans øre, og han var helt ude af den. Det plejer at hjælpe at blive skiftet, men det hjalp først - men heldigvis - da han blev lagt til mit bryst. Han spiste fint.
På puslebordet lagde jeg mærke til, at huden på navlen, hvor lægen havde ramt forkert med det der Nissepis, var helt askegrå, og rundt om lidt rød og irriteret. Min mistanke om, at det gjorde ondt blev straks vakt til live igen.
Da Lasse kom op, sagde jeg det til ham, og han foreslog, at vi ringede til vagtlægen. Vagtlægen sagde, at det jo ikke var meningen, at det skal komme på huden, og at det godt kunne gøre lidt ondt i starten, men det var ikke farligt. Vi skulle bare vaske det godt med vand, og hvis det blev nødvendigt kunne vi købe noget smertestillende på døgnapoteket. Han regnede ud, hvor meget smertestillende Lillemanden må få.

Heldigvis var det en glad Lillemand, der spiste færdig ved brystet og lå og smilte og sagde sine dejlige lyde og bare generelt var dejlig, og det smertestillende blev ikke aktuelt. Jeg ville ønske, at lægen bare lige havde sagt det. Også selvom hun ikke lagde mærke til, at hun ramte ved siden af. De skulle sige det under alle omstændigheder. Hvis han virker som om, han har ondt, og huden ligner et askebæger, skal I lige gøre sådan og sådan, og det er ikke farligt, bare så I ved det. Men nej. Nå, men alt er godt igen. Den er dog stadig grå og skummel at kigge på.

Vi skal til læge igen på torsdag og have den penslet igen. Så må hun jo kigge på det der, hvis det ikke bliver bedre.

Vi bestilte for første gang fra JustEat i går aftes. Vi kom sent hjem fra byen, og Lasse skulle skrive en opgave, så han havde ikke tid til at lave aftensmad. Så vi fik os en ordentlig pizza. Det er ikke noget, jeg har savnet voldsomt meget. Jeg har det meget fint med rigtig mad, og det tror jeg også min mælk og Lillemanden - og Lasse for den sags skyld - har. I aften skal vi have resten af den kartoffel/spinat/aubergine-tærte vi fik i forgårs, og så har vi voldsomt mange fuldkornspitabrød i fryseren, fordi jeg gik amok med at købe dem som forberedelse til den første tid med Lillemanden, da jeg var gravid. Dem skal vi have nogen af. Hvor man sprætter dem op, smører tomatgøgl og frisk mozarella på, ind i ovnen, og så et drys frisk basilikum henover. Måske skal der andre ting på også. En skive aubergine eller noget lignende. Måske vil Lasse have nogle dyr på. Det må vi se på. Og så tror jeg, vi skal have nogle grøntsager fra fryseren. Endnu en ting, jeg gik amok med at købe under graviditeten. Det er så til gengæld lækkert at have. Jeg ved godt, det ikke er frisk, men det er sgu så dejligt med nogle ærter, bønner, eller en eller anden blanding. Og det er helt sikkert bedre en end JustEat-pizza ;)
Hvorfor fortæller jeg, hvad vi skal have at spise i aften?

I morges, da jeg ammede Lillemanden i sengen sked han så meget, at der kom en lille plet på lagnet. Og da jeg var i gang med at tørre mig, da jeg var kommet ud af badet, begyndte han at skrige igen. Han havde sovet i tre kvarter. Jeg kom ind til ham og tog myggenettet af liften, så han kunne se mig, og jeg snakede til ham, og det beroligede ham lidt, så jeg skyndte mig at få noget tøj på. Han begyndte dog at skrige igen,og jeg tog ham ud af liften og lagde ham i sengen, og så kunne jeg mærke, at han var helt våd. Han havde han tisset på sig selv og dynen :( Det lille pus, han syntes slet ikke, det var fedt.
Så vi har haft nogle små uheld i dag. Jeg sagde til ham, at det gjorde altså ikke noget, men han var godt nok ikke glad ved situationen alligevel.
Jeg måtte så lige skifte hans dyne og smide den til vask. Heldigvis har vi en anden dyne, der er ti centimeter mindre på begge led(er)(?) (og man slår det ikke op, næh nej), og min mor har syet en betræk, der passer til. Så den ligger han med nu.
Jeg skal også have skiftet vores sengetøj. Det trænger det også til alligevel.
Men det godt nok utroligt så ulykkelig sådan en lille en kan blive over at have tisset eller skidt. Det er selvfølgelig ikke rart med helt vådt tøj, det kan jeg da godt forstå :)

Det gik fint med at skulle stå ret på kasernen foran en sagsbehandler. Hun var meget sød, og det gik langt hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg må måske/måske ikke tage min kontanthjælp med ud af landet, jeg skulle lige ringe derop, hvis det blev aktuelt. Jeg overvejer, om det bliver det. Men jeg ved ikke helt. Det skulle være en gang i september, bare tre eller fire overnatninger sammen med svigerinden. Men nu har hendes kæreste meldt ud, at han måske gerne vil med alligevel, som var den oprindelige plan.
Det kan også godt være, det er for tidligt at tage til udlandet med Lillemanden endnu. Jeg ved heller ikke, hvad Lasse ville sige til at skulle være alene herhjemme. Tja... Det er bare en tanke, jeg leger med. Nu må vi se. Det bliver nok ikke til noget :)

Bum bum bum. Så var det vist det for nu. Lasse har fri klokken to, så han er nok hjemme omkring klokken fire, og så har han jo fri i morgen, og skal kun møde på skolen for et kvarter på mandag til en samtale. Altså ikke en slem en, det skal de allesammen. Jeg håber bare, han kan tage den over telefonen, for det tager alligevel en time og et kvarter fra togstationen. Altså hver vej.

Jeg skal lige skrive til ham, at han skal tage mozarella med hjem. Så ved I også det! :) Lasse skal tage mozarella med hjem!

En sidste ting. Det er ikke så vigtigt.
I går aftes, da Lasse skulle skrive sin opgave, og jeg skulle have Lillemanden til at sove, tog Lasse lige Lillemanden, fordi pizzaen skvulpede rundt i min mave, når jeg gik min fjedrende få-Lillemanden-til-at-sove-gang, og så skulle jeg tisse. Jeg tissede meget. På toilettet. Altså i toilettet. Fuck, hvor er det interessant! :P
Da jeg kom tilbage gik Lasse rundt med Lillemanden, og jeg sagde, at nu skulle jeg nok tage ham, Lasse skulle jo skrive sin opgave. Så sagde Lasse: "Vil du ikke skrive den?" - Han havde megasvært ved at komme igang med den. "Okay", sagde jeg, og så satte jeg mig ned, og så fik Lasse Lillemanden til at sove, imens vi snakkede om, hvilken opgave, planten skulle handle om. Lol, altså omvendt. Hvilken plante, opgaven skulle handle om :) Så fandt jeg materiale, og da Lillemanden blev lagt i seng, gik vi igang med at skrive. Det var egentlig Lasse, der gjorde det hele. Jeg sad bare ved tastaturet og skrev, hvad han sagde.
Det blev en halvhjertet, men ok opgave om misteltenen, som er en halvsnylter. Lidt ligesom Lillemanden, da han var en mavemand, udover at han var helsnylter ;)

Vi kom lidt sent i seng, og Lillemanden og jeg var oppe i nogle timer omkring natamingen, så jeg er lidt træt i dag. Men glad for, at der var en natamning, og for at han allerede har spist tre gange i dag :)

Nu er jeg færdig!

Ej, det er gas.

Jeg annoncerede i går på vej til lægen at jeg vil tegne en skitse over vores hus, eller jeg annoncerede, at jeg havde lyst til det. Jeg følte mig lidt skør, men Lasse udbrød: "Det kunne være fedt! Så kan jeg komme med kritikpunkter!" Eller sådan noget. Så blev jeg glad. Så det vil jeg gøre.
Jeg overvejer, hvordan ydermurene skal være. Det er lettere at tegne det indvendige. Men jeg ved, at der skal være et 'tårn', så der kommer sådan en rund karnap, som jeg plejer at kalde kanape. Der skal være to etager, og hvis vi nogensinde en dag får flere børn, og mangler noget plads, smider vi bare en etage mere ovenpå :)
Hellere et højt hus end et fladt, stort hus, for så kan man bruge den resterende plads på grunden til køkkenhave og andre bevoksninger :) En skov f.eks. Og en sø. Og et blomsterbed. Måske et par stykker. Og en terasse. Og potter med krydderurter og blomster. Og et fuglebræt uden for kattens rækkevidde. Det må jeg nok også hellere tegne. Det vil Lasse nok også gerne være til. Måske skal der også være en mini-frugtplantage. Og en hund.

Men jeg kommer ikke til at tegne nu! Jeg tror, jeg vil tage et stykke rugbrød, måske endda to, og så skal jeg hænge vasketøj op, rydde op i stuen, vaske op, skifte sengetøj, støvuge, gøre badeværelset rent og den slags. Alt afhængigt af, hvad jeg kan nå for ham der, de kalder Lillemanden.
Lasse er begyndt at sige: "Det må jeg lige ordne, når jeg kommer hjem." Om opvasken f.eks. Eller at det roder i stuen. Og altså han siger det ikke bare - han gør det. Han ved godt, jeg bliver loco, når alting sejler herhjemme. Og så er han blevet mere opmærksom på at lave noget herhjemme, efter mit kriseflip i sidste uge og henover weekenden. Han er fanmer så dejlig. Og jeg får dårlig samvittighed. Det er jo ikke ham, der skal gøre det, det er den der lige har tid og overskud, vi skal jo deles om det. Jeg er sgu så skidesvær at stille tilfreds. Først gør han ikke tingene nok af sig selv, og så når han gør dem, giver han mig dårlig samvittighed. Hrmpf! Næh, de skal ikke tro, det er nemt, de mænd!
Men jeg vil lige se, om jeg kan nå noget i dag i hvert fald. Han har også fortjent at slappe af, ham Lasse.

Nu rører Lillemanden på sig. Han kunne godt pønse på at vågne snart. Jeg må hellere få noget mad i mig :)

Og nu er jeg færdig!