Jeg er nu officielt gået over tid... Awesome!

Jeg er klar nu. Lejligheden er klar - altså der mangler stadig nogle småting, det gør der jo altid, men den er klar.

Dagene flyder sammen. Jeg står op imellem otte og ni, går i bad, spiser morgenmad og den slags. Så går formiddagen med forskellige ting. Tømme opvaskemaskine, vaske tøj, gøre klar til ham den lille og den slags. Jeg får lavet noget de fleste formiddage! Det er en sejr! Så bliver jeg træt på et tidspunkt, og så tager jeg mig en lur - så længe jeg kan. Så spiser jeg frokost - som regel omkring klokken to, og så venter jeg. På at Lasse kommer hjem. Suk! Gid, han kom tidligere hjem! De sidste par timer der om eftermiddagen bliver godt nok langsomme. Jeg tror, jeg skal igang med WoW igen. Jeg hader de der eftermiddage. Jeg kan ikke tage mig sammen til en skid. Bare det at tænde computeren er en overvindelse uden lige - og her kom forklaringen på, at jeg ikke har skrevet mere, som jeg ellers gerne ville. Puha.

Nå, men sådan er det jo. Jeg bruger nogle midler for at få mig selv i gang om formiddagen. Det med at vaske tøj er ikke så slemt, nu når vi har fået en vaskemaskine i lejligheden. Jeg kan godt lide at vaske tøj. Det hele ved det. Så det kører bare. Jeg gør det bare.
Men andre ting... Åha! Jeg kæmper godt nok mod min dovenskab og mit underskud. Og jeg kan sgu ikke engang skyde skylden på graviditeten. Jeg har ALTID været sådan! Okay, det med ikke at kunne tænde computeren har ikke været noget problem før - det er nok graviditeten, men det andet. Jeg er så møghamrende doven. Øv!
Heldigvis lærte min far mig noget i påsken; lethedens princip. Så fucking genialt. Tænk, at jeg aldrig har tænkt på det før. Det holder mig kørende.
Mange af forberedelserne til den lille mand går ud på at gøre husholdningen så let for os som muligt. F.eks. har vores stue været et helvede at skulle støvsuge og støve af. Så bandt Lasse alle ledningerne op, jeg har puttet en masse ting i kasser, vi har sat alle vores dvd'er og cd'er i mapper og smidt covers'ne ud, vi har flyttet lidt rundt på møblerne og skilt os af med en nogle ting, og pludselig er det rent snilderdiller at støvsuge! :D
Det er det, der får mig til at lave andet end at vaske tøj om formiddagen. Jeg ved, at hvis jeg gør en indsats, der kræver lidt mere af mig en enkelt gang, så bliver det lettere at gøre noget andet alle de andre gange. Så smukt! Det bliver et kæmpe ja tak herfra!

Nå. Ja. Man skal jo brokke sig; jeg har halsbrand...? Det har jeg aldrig haft før, så jeg har længe været i tvivl om det nu var det, jeg havde. Og det er det! Det kommer næsten hver eneste gang, jeg har spist noget.
Minge fingerspidser sover. Specielt dem på venstre hånd. Næsten konstant. Og når jeg åbner og lukker hånden for at få gang i blodcirkulationen, er det svært at bevæge ledene. Ikke voldsomt meget, men lidt. Åha vand i kroppen... Ikke så lækkert ;P Jeg har to par fodtøj, jeg kan passe; et par klip-klappere, der ikke passer så godt til vejret for tiden, og så et par sorte støvler, som nogengange klemmer helt vildt, når jeg får dem på! Det er sådan, at Lasse må hjælpe mig med at hive dem på nogengange.
Og så kampsveder jeg oppe under taget på fjerde sal. Yes man. Jeg er ikke typen, der lugter af sved normalt, men når solen lige vil give os det DEJLIGE sommervejr med alt det fucking solskin, så lugter jeg altså ikke ligefrem af blomstereng.
Jeg er i gang med at gøre det allermest feminine, en kvinde kan komme ud for - og jeg føler mig som en stor, doven gnulugtende hval. Og sådan noget kropspleje, ikke? Altså, jeg kan ikke se mine kønshår. Det har ikke kunnet længe. Og benene? Jeg fik dem barberet for noget tid siden, men det er jo helt håbløst nu. Bare det at bukke sig ned for at samle katten op kan tage pusten fra mig med den her mave. Jeg har haft mascara på éen gang siden den første november, jeg har ikke haft neglelak på siden den første november, låget på den hårkur, jeg købte kort tid inden den første november har sikkert sat sig fast for evigt. Alting er svanemærket nu. Og det er godt, det er så dejligt og lækkert, og jeg er så glad for det, men altså... Alt den finde neglelak...

Nå, jeg er jo en travl person, der må videre. Jeg havde egentlig meget mere. Jeg krydser fingre for, at jeg kan overskue at tænde computeren inden jeg føder ;)