Så overlevede jeg den første uge uden børnene...
Det er jo let nok at overleve når man har ferie.
Nu er hverdagen (sådan nogenlunde hverdag), begyndt igen, og jeg har ferie igen om to uger... Det er da også lige til at overleve.

Vi havde en dejlig ferie-uge Bo og jeg. Som sagt skulle vi ikke ud på store eventyr, men bare det at holde fri i hinandens selskab er jo skønt :)
Tirsdag kom min veninde Lene forbi, til frokost og aftensmad (og Bo tog en speciale-dag hos hans far), og det var rigtig hyggeligt.
Jeg har virkelig tidligere haft mig nogle sociale problemer, mht. til bare sådan nogle små ting som at tale med folk...
Jeg kan specielt mærke det, når hele dage er sat af til veninder, som i tirsdags... Jeg har altid gået og været lidt smånervøs for om vi overhovedet hver især ville finde det spændende at være sammen en hel dag. Før i tiden var det vitterligt også en begrundet nervøsitet, og den fiaskofølelse jeg kunne have i mig, når folk var gået. Jeg kunne gå og slå mig selv i hovedet over slet ikke at have noget interessant at byde ind med... Eller rettere ikke at TURDE at byde ind med det interessante jeg havde...
Og derfor føler jeg også stadig den nervøsitet nu og da, når jeg skal være sammen med veninder i lang tid ad gangen (også fordi det trods alt i min lidt kompakte hverdag ikke sker så forbandet tit).
Og så er det bare så dejligt at se den nervøsitet forsvinde som dug for solen i løbet af sekunder, for først at dukke op i mit hovede igen, efter vi er skiltes, hvor jeg mest af alt er følt op af en glad energi over at have hygget mig en hel dag :)
Indrømmet jeg kan stadig have mine sociale hæmninger... Kan i 9 ud af 10 tilfælde slet ikke finde ud af at føre samtaler med folk jeg ikke kender, hvis ikke jeg lige har mulighed for at indtage lidt alkohol undervejs (ikke rigtigt en mulighed i min nuværende tilstand). Men er da blevet bedre til ikke at dunke mig selv oven i hovedet bagefter...
Onsdag hyggede vi hjemme (og solede i haven :D :D), indtil vi henad eftermiddagen skulle til fødselsdag hos Bos far.
Vi startede lige i centret med at lægge sidste hånd på ungernes sommerpakke, som de skal have når de kommer hjem (Et vandgevær til hver, gadekridt, sæbebobler, vandballoner og lego/singstar til regnvejrsdage), før vi gik til fødselsdag kl 5.
Og torsdag!! Den store dag, hvor vi skulle på slotsophold!!!
Vi havde en aftale med min mor om at låne bilen (med cykler var det for langt i min tilstand - fortalte min erfaring efter Sjælsø rundt mig) og det offentlige var selvfølgelig en mulighed, men også lidt bøvlet.
Onsdag i centret havde jeg fået øje på en taske jeg godt kunne lide... Og da vi kom hjem fra fødselsdagen, fortrød jeg bitterligt, at jeg ikke havde købt den... Jeg kunne da ikke tage på Slotsophold med min 4 år gamle taske fra H&M, som er den eneste taske jeg har fpruden min rygsæk, der heller ikke er så slotsagtig... Så vi ræsede først tilbage og købte den (min mor skulle alligevel derhen, før vi overtog bilen), kørte min mor hjem, læssede bilen, og afsted tog vi, kl ca 10:40.
Der var chek-in fra kl 14.00, så vi skulle da lige på stranden først... Og for første gang nogensinde, kom jeg ned i vandet før Bo... Jeg plejer at være sådan en kylling med vand (specielt på strande) og går langsomt på tæer hele vejen ud, hver gang jeg ser en bølje nærme sig, bakker jeg lidt tilbage, så den ikke når helt op til min stakkels mave, der bare gerne vil være varm.
I torsdags efter jeg havde bakket et godt stykke pga bølje, besluttede jeg mig for at løbe frem til Bo igen, velvidende at jeg nok ville falde, og da jeg så løb tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne falde med vilje... Og VUoti! så var jeg første i vandet :D Var så stolt :S
Efter et par timer kørte vi til slottet. Det var vældig fint. Men det er jo et slotshotel og derfor ikke indrettet som et slot efter min mening er indrettet... Jo noget af stilen var der da, men væggene havde de dér standard hvide tapeter, og stuerne var lidt for overproppede med sofaarrangementer - naturligvis fordi der skulle være plads til mange, men det føltes ikke så slotsagtigt som det kunne - men fint var det. De havde en dejlig have og DET var slotsagtigt at gå rundt dér og kigge op på slottet :)
Efter en tur rundt i haven slog vi os ned på et tæppe og spillede kort. Der duftede skønt af hyldeblomst og vi havde også været rundt og dufte til alle deres hyldetræer... Bo havd een plan om at vi, inden vi tjekkede ud, skulle fylde en pose med hyldeblomster, og gå hjem og lave saft. Idéen var fin, og i bund og grund kunne det vel ikke gøre så meget, men jeg er sådan en kylling... Ville grave mig i et kæmpe hul eller flygte over hals og hoved hvis vi blev opdaget. Jeg sagde vi kunne pakke bilen, og så kunne jeg gå ud og sidde klar til at starte bilen ligeså snart Bo kom løbende med en pose hyldeblomster.
Efter jeg havde vundet vores kortspil, gik vi ind og fandt et skakbord. Der var kun 1½ time til vi skulle spise, og jeg havde tænkt mig at bruge en time på at gøre mig i stand til middagen, så jeg var ikke så koncentreret og gav ikke mig selv god tid til at tænke over mine træk... Jeg vælger at tro, det var derfor jeg tabte ;)
Vi gik tilbage og gjorde os klar til middagen... Camilla (min søster) havde bedt os om at tage billede af maden, så hver gang vi fik noget nyt ind, sad vi pænt og ventede til tjeneren var gået og så hev jeg kamraet op af tasken og knipsede løs. Lidt pinmligt hvis nogen havde set det, men det tror jeg heldigvis ikke nogen gjorde...
Det var dejlig mad... MUMS!!
Og for en gangs skyld oplevede vi at sidde i omkring 1½ time... Plejer ellers altid at have den dér følelse når man rejser sig fra en restaurant, at det da alligevel gik hurtigt... (men plejer selvfølgelig heller ikke at få treretters menu, med velkomstdrink og sådan noget fint noget).
Vi gik igen tur i haven, efterfulgt af en tur rundt i byen. Og endeligt fik vi prøvet to andre stuer af, den ene satte vi os og tegnede lidt i, og den anden spillede vi igen et spil kort i. Og så trak vi os tilbage... Bo havde skåret vandmelon til os om morgenen, så da vi ankom til værelset skyndte vi os at tømme indholdet ud af vores minibar, og satte vandmelonen ind. Den skulle vi så have nu. En dejlig afslutning på dagen :)

Næste morgen stod vi tidligt op for at bruge deres svømmehal før morgenmaden (det er om at benytte sig af alle tilbudene). Tror ikke den er så voldsomt benyttet... eller også tror de bare at den ikke er benyttet... Vandet var rent og pænt, men omklædningsrummet :(
Der var beskidt på gulvene og brusesæben var så gammel at den havde fået bundfald... Ik' så lækkert endda. Men svømmet fik vi og gik derefter med stor appetit til morgenmadsbuffeten... Jeg ELSKER morgenmadsbuffeter... Og spiser mig altid alt for mæt...
Bagefter gik vi tilbage til værelset og pakkede... Eller rettere jeg pakkede og Bo tog en pose og gik i haven (havde ikke helt troet han ville gøre det), kiggede bekymret ud i haven hvert andet øjeblik, for at se om han mon var opdaget, men kunne jo ikke se hyldetræerne fra vores vindue, så fik ikke så meget ud af det... Jeg åndede roligt ud, da han kom tilbage med en proppet pose :)
Ud med os næsten en time før tid. Men hvad skal man også bruge den time på fra kl 10-11, når alt er pakket, og man hellere vil på stranden igen :)
Var igen først i vandet og lå bagefter laaang tid og solede mig. FOR lang tid :(
Vi var smurt ind i solcreme, men det var før vi gik i vandet. Vi havde givet den tid til at suge ind i huden før vi gik i, og det plejer at virke fint (plejer og plejer så flittige strandgængere er vi heller ikke), men åbenbart ikke i dag (aktså i fredags). Den værste skoldning på mave og ryg er væk nu, men er stadig mere rød end brun, og det klør nu og svir når jeg klør tilbage...
På vejen hjem, ville vi lige tage et smut forbi Gurre Slo og mindes Valdemar Atterdag...
Altså jeg var på Gurre Slot med min familie som barn og husker helt tydeligt at det var et slot... IKKE en ruin. Så da vi i Gurre kører forbi en slotsruin, og Bo siger at det passer meget godt med markeringen på kortet, kører jeg stædigt videre... Gurre slot er et SLOT ikke en RUIN!!!
Efter 20 minutters leden efter et slot i en ellers temmelig lille by, ringer jeg til mine forældre for at høre om de kan hjælpe...
"Du ved godt det er en ruin ikke?" siger min mor...
Iiih!! Enten har jeg haft en meget livlig fantasi og forestillet mig slottet (Det er meget muligt, for kan huske min far fortalte om Valdemar Atterdag, og hans jagt og jeg skal gi dig, og det sætter gang i et barns fantasi)... eller også har jeg bare blandet to begivenheder sammen (også ret sandsynligt, da vi har besøgt mangt et slot i sommerferierne i min barndom)...
Nå, men vi kørte så tilbage til slottet... Altså til ruinen... Og kiggede lidt rundt før vi satte kursen mod hjem...
Det var altså også dejligt at komme hjem og smide fødderene op på bordet (Bo tog sig af hyldeblomsterne).
Weekenden har så stået på hygge, afslapning og oprydning (har en plan om at ungernes værelser skal stråle når de kommer hjem) og for Bos vedkommende saftfremstilling (der smager herligt, den blev færdig igår).

Og idag begyndte hverdagen igen (så meget som den nu kan begynde, når man ingen børn har der skal op og i tøjet og sendes i skole, og når der heller ikke rigtigt er nogen børn i børnehaven og man tuller rundt om sig selv og dårligt nok ved hvor man skal gøre af sine hænder, der plejer at have så travlt på arbejde).
Jeg skulle møde kl 8.30 og havde skrevet mig bag øret at der ingen ændringer af betydning var i skemaet. Og i hvert fald ingen ændringer den første dag.
Stod og strøg min fine sommerkjole kl 7.40, da jeg blev ringet op af Joan, der lige ville høre om jeg havde fået besked om, at jeg skulle møde kl 7.00... WHAT!!?! Er det bare en sommerferieforbandelse?? At jeg skal komme en time for sent én eller anden dag i sommerferien hvor jeg ellers burde være fuld af overskud?? (Læs evt. "Køb et VÆKKEUR!!" fra sidste sommer). Hun sagde, at det muligvis var i fredags ændringen var blevet lavet og de bare havde glemt at ringe til mig... Jeg klyngede mig til denne forklaring - men tvivlede. Jeg kunne godt have glemt det... Have tænkt det var fint nok og noteret det et eller andet sted, men glemt at notere det hjemme...
Skyndte mig i tøjet og fløj ud på cyklen og var fremme kl 8...
Heldigvis er det jo sommerferie, og der var godt nok ikke mange børn... Så det gik fint. Og da vi sad til pause efter frokosten, kom Katja i tanker om at hun skulle have ringet til mig fredag og sige det var ændret, men at der havde været optaget, og så havde hun glemt det... Puuuuha! ikke min fejl :)
Jeg havde tænkt på fredag at jeg ville ringe og høre om der var ændringer, men da vi næsten var hjemme så jeg, at klokken var 10 minutter i fire (vi lukker kl 4 om fredagen), og tænkte, pyt, der er nok ikke nogen ændringer alligevel...

Nå, men det gik da...

Og nu har jeg brugt alt for lang tid her :)

Hilsen Michala